Når studenterne får hue på, behøver de ikke kun at have 10- og 12-taller på eksamensbeviset. Et gennemsnit på 7 giver adgang til 70 procent af alle videregående uddannelser.

Elever overvurderer karakterernes betydning for deres fremtid

Gymnasieelever har en forkert forestilling om, at det kun er et højt karaktergennemsnit, der giver adgang til de videregående uddannelser, lyder det fra sektoren.

Mange gymnasieelever er ikke opmærksomme på, at det ikke kun er 10- og 12-taller på deres eksamensbevis, der er nødvendige for at klare sig godt efter gymnasiet. Eleverne har urealistiske forestillinger om, hvad der kræves af dem, mener Birgitte Vedersø, der er formand for Danske Gymnasier.

”De unge har en meget stor forventning om, at de skal præstere højt for at kunne bruge deres uddannelse til noget. Jeg mener, at der ligger et arbejde i at gøre de unge klar over, at de kan komme langt med en helt almindelig studentereksamen,” siger Birgitte Vedersø.

I 2018 havde 50 procent af de videregående uddannelser ikke et karakterkrav for optagelse. De unge kunne med et gennemsnit på 7 komme ind på 70 procent af landets videregående uddannelser, og kun 10 procent af uddannelserne krævede et gennemsnit på over 9. Det viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Der ligger et arbejde i at gøre de unge klar over, at de kan komme langt med en helt almindelig studentereksamen. 

Birgitte Vedersø, formand
Danske Gymnasier

Eleverne mangler viden
Malte Sauerland-Poulsen, der er formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), tror ikke, at eleverne er klar over, at de har mange uddannelsesmuligheder uden et højt gennemsnit på eksamensbeviset.

“Det kan der være mange grunde til. Jeg tror også, at det handler om, at der er større fokus på de største studiebyer end de mindre. Der er en ærgerlig tendens til, at der er mere prestige i at gå på Københavns Universitet og Aarhus Universitet i modsætning til Syddansk Universitet i Esbjerg. Det, tror jeg, skaber nogle barrierer for rigtig mange,” siger han.

Birgitte Vedersø er udover at være formand for Danske Gymnasier også rektor på Gefion Gymnasium. Her har de brugt en morgensamling på at teste elevernes viden om, hvor langt man kan nå med et givent karaktergennemsnit. Ifølge Birgitte Vedersø skød eleverne helt forkert.

”Eleverne tror, at det er halvdelen af uddannelserne, der kræver et gennemsnit på over 9, og at det kun er 10 procent af uddannelserne, de kan komme ind på, hvis de bare har bestået. Jeg vidste godt, at de ville svare sådan. Det kan jeg høre, når jeg har en helt almindelig samtale med dem,” siger Birgitte Vedersø.

Hun mener, at gymnasierne skal blive bedre til at informere de unge om det reelle billede.  

Studievalg har et ansvar
Birgitte Vedersø peger på, at også Studievalg har et ansvar for at fortælle eleverne, at de har mange muligheder på trods af lavere karakterer. Ifølge hende skal Studievalg oftere minde de unge om det.

Studievalg har syv centre fordelt i hele landet. Det er deres opgave at komme ud på gymnasierne og vejlede eleverne omkring de videregående uddannelser.

Per Krabbe Mølgaard er Centerleder ved Studievalg Sydjylland. Han mener, at vejlederne allerede fortæller eleverne om deres mange uddannelsesmuligheder uden et højt gennemsnit, når de er ude og holde oplæg på gymnasierne.

“Sådan som vores optagelsessystem er skruet sammen, er vi i Studievalg jo nødt til at fortælle eleverne, at jo højere karakterer de får, jo større er paletten af muligheder, men vi fortæller også, at der er mange andre muligheder, hvis de ikke får gymnasiets højeste gennemsnit. At der i mange tilfælde kan være uddannelser, som er beslægtet med deres første prioritet,” siger Per Krabbe Mølgaard.

Der er også brug for, at lærerne, vejlederne på skolen, forældre og netværk gør mere ud af at afdramatisere karakterernes betydning. 

Per Krabbe Mølgaard, centerleder
Studievalg Sydjylland

”Slap af, det skal nok gå”
Ifølge Per Krabbe Mølgaard er det Studievalgs mål at lette presset fra det karakterræs, som mange elever føler sig som en del af. Han mener, at Studievalg prøver at afdramatisere karakterernes betydning for elevernes optagelse på de videregående uddannelser, men han er enig i, at det kan gøres endnu tydeligere.

“Der er også brug for, at lærerne, vejlederne på skolen, forældre og netværk gør mere ud af at afdramatisere karakterernes betydning,” siger han og tilføjer, at eleverne også møder fortællinger om deres karakterers betydning fra lærere, forældre og medier.

Birgitte Vedersø er enig i, at flere har ansvar for at fortælle de unge om deres mange muligheder for uddannelse uden et højt karaktergennemsnit.

“Vi, der er omkring de unge, skal sige det igen og igen i vores daglige kontakt. Det handler om at få afmystificeret, hvor meget der kræves. Vi skal møde de unge med en tilgang, der hedder ’slap af, det skal nok gå’,”, siger hun.

DGS-formanden tror dog ikke på, at det vil mindske præstationskulturen hos de unge.

”Jeg tror ikke, at man kan affeje karakterræset ved, at der er mange uddannelser, hvor man kan komme ind med et hvilket som helst gennemsnit. Det er typisk på nogle af de mindre universiteter, som eleverne ikke søger ind på. Man kan selvfølgelig sige, at så må de flytte, men det er ikke alle, der har lyst til at flytte til Esbjerg for at tage en uddannelse,” siger Malte Sauerland-Poulsen.