Artikel
Elever kaster sig over naturvidenskab
kemiundervisning

Elever kaster sig over naturvidenskab

Langt flere unge vælger matematik, fysik og kemi, og flere unge tager en naturvidenskabelig videregående uddannelse. Eleverne undrer sig derfor over den politiske debat.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Siden gymnasiereformen er interessen for de naturvidenskabelige fag gået frem.
Samtidig er der også flere studenter, som vælger at tage en lang videregående uddannelse inden for naturvidenskab.

Det viser et nyt notat fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

På stx er der i dag 22 procent af eleverne, som har fagkombinationen matematik A, samt fysik og kemi på mindst B-niveau.
Før reformen i 2005 var der kun 14 procent, som havde denne super naturvidenskabelige studieretning, som giver adgang til stort set alle uddannelser inden for naturvidenskab, sundhed og teknik.
På htx er andelen af elever med denne fagkombination steget fra 50 procent før reformen til 78 procent i dag.   

Samtidig er der også sket en stigning på 10 procentpoint fra 2007 til 2011 af unge, som begynder på en lang videregående uddannelse inden for naturvidenskab, sundhed og teknik.

Politisk debat
Tallene viser også, at flere elever vælger matematik på mindst B-niveau i dag. I stx har 79 procent af eleverne matematik A eller B, mens tallet var 70 procent i 2007.

Folketinget skal i løbet af kort tid forhandle ændringer af den nuværende gymnasiereform, og den politiske debat om gymnasiet har allerede været i gang længe.

Formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) Mathilde Lynggard Vinther undrer sig over den offentlige og politiske debat, når hun samtidig ser på tallene fra EVA.

”Når der er stigende interesse for naturvidenskab, og flere unge i dag har matematik på mindst B-niveau, kan det undre en, at det netop er det, politikerne har fokus på. Politikerne skal passe på med at tro, at vi alle skal være ingeniører,” siger Mathilde Lynggaard Vinther.

Fin stigning
Vicedirektør i EVA, Katja Munch Thorsen vil ikke blande sig i den politiske debat om unges valg af naturvidenskabelige uddannelser.

Hun nøjes med at konstatere:

”Der er en fin stigning af gymnasieelever, som har den fagkombination, der giver adgang til de lange videregående uddannelser, og samtidig vælger flere unge at tage en lang videregående uddannelse inden for naturvidenskab,” siger Katja Munch Thorsen.

Hun understreger, at EVA ikke har undersøgt, hvorfor interessen for en stærk naturvidenskabelig fagkombination er steget siden gymnasiereformen.

”Det naturvidenskabelige grundforløb har betydet, at flere unge får et kendskab til naturvidenskab, og så er der også i gymnasiet kommet en bredere almen dannelse, som netop inkluderer kendskab til naturvidenskab. Det kan være en del af forklaringen, men vi ved det ikke,” siger hun.  

Mere attraktivt
Formanden for DGS, Mathilde Lynggaard Vinther, mener, en del af forklaringen på den stigende interesse for naturvidenskab er, at skolerne har haft fokus på fagene i de senere år.

”Flere skoler har været mere opmærksomme på at gøre naturvidenskab mere attraktivt og lettere tilgængeligt. Det har nok fået flere elever til at interessere sig for naturvidenskab,” siger hun.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater