I sidste uge var omkring 10.000 tillidsrepærsentanter samlet til stormøde i Fredericia om en eventuel konflikt. Befolkningen bakker tilsyneladende op bag dem og resten af de offentligt ansatte.

Eksperter: Sympatien for de offentligt ansatte kan vende i en konflikt

Folkestemningen er altafgørende i en konflikt. To kommunikationseksperter mener, at fagbevægelsen fører på det parameter, men stemningen kan hurtigt vende.

"De siger, at nu skal lederen lede og fordele arbejdet. Gu' skal de da ej. Det bestemmer vi da.” Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, fik stående bifald, da han fra scenen til en ‘lockoutfest’ i København  i 2013 holdt tale for 2.000 hujende folkeskolelærere.

Der gik ikke længe, før at videoklippet af Anders Bondo Christensen med rockstjerneattitude lå på Youtube, og i de følgende dage stod det hurtigt klart, at talen egnede sig langt bedre til at skabe stemning i en hal fyldt med lærere end til at få opbakning i befolkningen for lærernes sag.

I 2013 var det nemt for KL og regeringen at lave et karaktermord på Anders Bondo Christensen, som ind imellem virkede som en fornærmet skoledreng

Benjamin Rud Elberth
Indehaver Elberth Kommunikation

Episoden illustrerer, at det bestemt ikke er ligegyldigt, hvad der bliver sagt og delt på de sociale medier i forbindelse med en konflikt og under overenskomstforhandlingerne. Det mener Benjamin Rud Elberth, der er indehaver af Elberth Kommunikation, som blandt andet rådgiver virksomheder og organisationer om kommunikationsstrategi på de sociale medier.

Lockoutfest i Danmarks Lærerforening: Anders Bondo Christensen indrømmer

“I 2013 var det nemt for KL og regeringen at lave et karaktermord på Anders Bondo Christensen, som ind imellem virkede som en fornærmet skoledreng. Dermed blev det også nemmere at vende folkestemningen mod lærerne. Du får ikke sympati ved at virke skinger og klynkende,” siger Benjamin Rud Elberth.

Befolkningens sympati er hos de offentligt ansatte
Han mener til gengæld, at Anders Bondo Christensen og resten af fagbevægelsen har kommunikeret langt bedre ved disse overenskomstforhandlinger. Det er meget vigtigt, fordi befolkningens opbakning kan have stor betydning, hvis det ender med strejker og lockout og måske et politisk indgreb. Selv om der er medvind til de offentligt ansatte i befolkningen nu, er det ikke sikkert, at det fortsætter sådan, understreger Benjamin Rud Elberth.

I sidste uge viste en meningsmåling, at 63 procent af danskerne har sympati for de offentligt ansatte i det aktuelle overenskomstforløb. Målingen, som er foretaget af analyseinstituttet Wilke for Ugebrevet A4, viser, at arbejdsgiverne kun har opbakning fra 10 procent af befolkningen.

Benjamin Rud Elberth har i år fulgt kommunikationen om overenskomstforhandlingerne på Twitter og Facebook meget tæt.

Her foregår der en kamp om at fortælle “sandheden” til journalister og meningsdannere. Hr. og fru Danmark følger formentlig ikke overenskomstforhandlingerne på Twitter tæt, men de bliver alligevel indirekte påvirket, når medierne fortæller om, hvad der er op og ned i de komplicerede overenskomstforhandlinger.

“Fagforeningerne er lykkedes med i en god tone og uden at være skingre at fortælle, at KL og Finansministeriet ifølge fagforeningerne er “nærrigrøve”. Formændene for organisationerne er hele tiden hurtigt ude på sociale medier og kommunikere og forklare, hvad de mener forhandlingerne handler om,” siger Benjamin Rud Elberth.

Den gode tone er vigtig
Han lægger igen vægt på den gode tone, og peger på, at Anders Bondo Christensen, som også er formand for Forhandlingsfællesskabet for de kommunalt ansatte, har virket “mere professionel end nogensinde ved disse overenskomstforhandlinger.”

“Han råber ikke og er ikke skinger og argumenterer stille og roligt. Han har også sagt, at han gerne trækker sig som chefforhandler, hvis hans person står i vejen for at skabe et resultat,” siger Benjamin Rud Elberth.

Han mener ikke, at arbejdsgiverne har været lige så gode til at kommunikere.

Han nævner som eksempel kommunernes chefforhandler og borgmester i Høje Taastrup Michael Ziegler, som lagde et billede på Twitter af sig selv med Darth Vader-maske og med ordene #OndArbejdsgiver.

Benjamin Rud Elberth mener, det humoristiske budskab rammer ved siden af, fordi fagbevægelsen ifølge ham ikke har forsøgt at tegne et billede af arbejdsgiverne som “onde”, men i stedet argumenterer mere sagligt.

“Det virker lidt tonedøvt, at KL bruger tiden på at fortælle, at de ikke er onde, når der ikke er nogen, som siger, de er det,” siger Benjamin Rud Elberth.

Sophies lønfest
Håndteringen af kommunikationen har spillet en væsentlig rolle for, at overenskomstforhandlingerne er blevet meget tilspidsede i år, mener Peter Goll.

Han er indehaver af Goll Impact og har blandt andet arbejdet med politisk kommunikation og public affairs i 20 år.

Sophie Løhde siger selv, at hendes budskaber blev strammet, men den melding, som stod tilbage i offentligheden, var, at ministeren mente, at offentligt ansatte får for meget i løn.

Peter Goll
Indehaver af Goll Impact

Statens chefforhandler, minister for offentlige innovation Sophie Løhde (V), er ifølge ham ikke sluppet så heldigt fra sine budskaber omkring lønnen.

Sophie Løhde var før overenskomstforhandlingerne ude at sige, at de offentligt ansattes lønstigninger har været højere end de privatansattes siden 2008. Det udløste med det samme et større slagsmål om, at ministeren kun kunne få den konklusion ved at måle præcis fra første kvartal 2008. På alle andre tidspunkter viste løngraferne et andet billede.

En anden ting er, at aviserne med det samme skrev, at Sophie Løhde mente, at de offentligt ansatte havde fået for meget i løn. Og 1-2-3 blev det oversat til, at ministeren mente, at offentligt ansatte får for meget i løn.

“Sophie Løhde siger selv, at hendes budskaber blev strammet, men den melding, som stod tilbage i offentligheden, var, at ministeren mente, at offentligt ansatte får for meget i løn. Og det er klart, at fagbevægelsen kaster sig over det og bruger det i forhandlingerne,” siger Peter Goll.

I december lagde fængselsbetjente og sygeplejersker og andre offentligt ansatte deres lønsedler op på Facebook med budskabet #sophieslønfest.

Resultatet var, at privatansatte danskere kunne se, at man ikke bliver rig af at passe på hårdkogte kriminelle i fængslerne eller tage sig af kræftramte patienter på sygehusene.

Med andre ord blev Sophies Løhdes lidt tekniske budskaber om de offentligt ansattes lønstigninger vendt til en bekræftelse af, at offentligt ansatte sagtens kunne tåle at få en lønstigning.  

Og så er der også frokostpausen
Peter Goll hæfter sig også ved, at Moderniseringsstyrelsen sidste år kom med en udmelding om, at frokostpausen ikke er en del af overenskomsten, men en lokal kutyme.

“Den griber arbejdstagerne så og vil have skrevet den betalte frokostpause ind i overenskomsten. Måske kunne det være løst på en anden måde, men er i stedet blevet en svær knude at løsne op i en tilspidset  konflikt,” siger Peter Goll.

Ifølge meningsmålinger er befolkningen med de offentligt ansatte i de aktuelle overenskomstforhandlinger, og det betyder meget for det videre forløb, mener Peter Goll.

“Hvis det kommer til en konflikt, så kan der komme et politisk indgreb, og der er folkestemningen afgørende for, hvordan indgrebet ser ud. Regeringen ønsker ikke, at for mange vælgere er sure på den,” siger Peter Goll.

Hvis togene ikke kører
Han peger dog også på, at folkestemningen hurtigt kan vende, hvis konflikten kommer, og borgerne pludselig ikke kan komme på arbejde, fordi togene ikke kører, og at de ikke kan få passet deres børn, fordi daginstitutionerne er lukket. Det er ikke nødvendigvis sikkert, at borgerne bevarer sympatien for de offentligt ansatte i den situation, hvor de måske ikke helt kan gennemskue, hvad konflikten handler om, og hvem som er skyld i, at der ikke bliver lavet en aftale mellem parterne.

“Under en konflikt bliver det en kamp om befolkningens gunst. Det gælder om at vise, man er optaget af at finde løsninger, og at man også bekymrer sig om de mennesker, konflikten går ud over,” siger Peter Goll, som mener, at politikerne vil være helt sikre på, at befolkningen ønsker, at konflikten stopper, før de laver et politisk indgreb.

Skurke og helte
Benjamin Rud Elberth mener også, at folkestemningen er helt afgørende, hvis strejker og lockout  lægger store del af den offentlige velfærd og service ned.

“Når konflikten rammer borgerne på egen krop, er det helt afgørende, hvem de ser som skurk eller helt i forhold til, hvem sympatien går til,” siger Benjamin Rud Elberth.

Hvis han skal give lønmodtagersiden et godt råd med på vejen, er det at holde den gode tone og at undgå at lave fodfejl a la Anders Bondo Christensens: “Gu’ skal de da ej.”

Og hvis han omvendt skal give Sophie Løhde et godt råd med på vejen, så skal hun kunne dokumentere, at der ikke er penge til lønstigninger til de offentligt ansatte.

Indtil videre har hun ikke overbevist befolkningen om, at det er tilfældet, viser meningsmålingerne.