Ekspert: Læringsmål modarbejder god undervisning

“Vi kommer som borgere ind i et læringssystem, hvor staten regulerer læreprocessen, så man får omstillingsparate og lydige borgere,” sagde pædagogisk filosof Brian Degn Mårtensson, Aarhus Universitet.

Pædagogisk filosof Brian Degn Mårtensson revsede den nuværende uddannelsespolitik, da han talte til GL's gå-hjem-møder.

“I er nogle blødsødne følere, der ikke ved, hvad I laver. Derfor skal staten nok fortælle jer, hvordan I skal undervise.”

Tonen blev hurtigt sat, da pædagogisk filosof Brian Degn Mårtensson skød Gymnasieskolernes Lærerforenings gå-hjem-møder i gang i København.

“Idéen må være, at jurister og cand.polit'er har bedre forstand på jeres job, end I selv har,” fortsatte han.

Brian Degn Mårtensson har i mange år beskæftiget sig med pædagogik og er nu ph.d.-stipendiat på Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet.
Han er ivrig debattør og forfatter til en del bøger, blandt andet Konkurrencestatens pædagogik.

“Jeg begyndte at skrive bøger, efter man i 00’erne begyndte at reformere uddannelserne helt ud i hampen med en række hovedløse tiltag,” sagde Brian Degn Mårtensson og uddybede:

“Jeg var og er bange for, at vi som samfund glemmer, hvorfor vi uddanner og opdrager.”

Målstyring fra vugge til uni
Brian Degn Mårtensson ser gymnasiereformen fra 2005 som det første håndgribelige skift i uddannelsespolitikken på, at man ønskede at gøre op med “de blødsødne følere” - lærerne.

Sidenhen har både pædagoguddannelsen, folkeskolen, læreruddannelsen og universiteterne fået lignende tilretning, sagde Brian Degn Mårtensson.

Han beskrev skiftet som et grundlæggende brud med hele den danske tænkning og filosofi bag skolen. Skolen har haft et tyskinspireret dannelsesideal, hvor man forsøgte at danne det myndige menneske til en oplyst borger. Ethvert pædagogisk forsøg er ifølge Immanuel Kant at tvinge elever til frihed. Kant påviste, at man ikke kan lave evident pædagogik, mindede Brian Degn Mårtensson de fremmødte gymnasielærere om.

“For vi ved ikke, hvad folk får brug for i fremtiden. Hvis vi gjorde, ville vi ikke være et oplyst, frit menneske,” sagde Brian Degn Mårtensson, der mener, at der stort set ikke er ændret ved den grundlæggende tanke om pædagogik fra Platon til Løgstrup.

“Men så skete der noget særligt med Fogh og Antorini ved magten. De opløste simpelthen det pædagogiske paradoks ved pludselig at vide, hvad samfundets borgere skulle vide og bruge i fremtiden,” sagde Brian Degn Mårtensson med et sarkastisk smil på læberne.

Det blev ifølge ham starten på en tid, hvor borgerne registreres, overvåges og journaliseres. Man målstyrer fra vuggestuen til universitet.

“Vi kommer som borgere ind i et læringssystem, hvor staten regulerer læreprocessen, så man får omstillingsparate og lydige borgere. De har en plan med os. Og hvis vi ikke følger den, er det et problem,” sagde Brian Degn Mårtensson.

Synlig læring siver ind
Som eksempel nævnte han gymnasiereformen fra 2005, som han kaldte "voldsomt inficeret med læringsmål" og implementeringen af folkeskolereformen, der ifølge Brian Degn Mårtensson kom til at indeholde flere tusinde forskellige mål.

“Er I ikke også pålagt synlig læring?” spurgte han de fremmødte lærere.

“Jo for pokker da,” lød svaret hurtigt fra en lærer, og flere nikkede.

“Ja, læringsmåltankegangen kan man ikke undslippe. Den siver ind alle vegne. Og den modarbejder god undervisning,” sagde Brian Degn Mårtensson.

Kompetencer frem for viden
Et grundlæggende tegn er, at der måles og registreres mere og mere.

“Man taler om at løfte kvaliteten, men det er slet ikke, hvad det drejer sig om. Det handler om at løfte en testscore, der måske - måske ikke - har en relation til det, eleven lærer,” sagde Brian Degn Mårtensson og uddybede:

“Det er ikke så vigtigt, hvad man lærer, bare det kan registreres. Fokus er ikke så meget på at blive dygtigere, men nærmere på at det ser godt ud.”

Der kommer desuden et øget fokus på kompetencer.

“Det er vigtigere at have kompetencer end at vide noget. Bare man kan samarbejde og søge viden og information, så man kan bestå en prøve,” sagde Brian Degn Mårtensson.

Rystede politikere
Det bekymrer især Brian Degn Mårtensson, at en af konsekvenserne er, at de unge mennesker bliver så regelrette, at de ikke kæmper for noget.

“De bliver så omstillingsparate og lydige borgere, som fra små af lærer, at de hele tiden skal spørge sig selv, hvordan de kan forbedre deres performance i forhold til de mål og rammer, som staten har sat,” sagde han.

Kort sagt havde Brian Degn Mårtensson få positive udmeldinger om den nuværende uddannelsespolitik, men indskød alligevel:

“Det virker dog på mig, som om politikerne har indført det med oprigtige intentioner,” sagde han og fortalte, at når han indimellem delte sine holdninger med politikere, blev de rystede.

Derudover er han også lettet over, at første udspil til gymnasiereformen ikke blev realiseret.

“Det første udspil kom fra embedsværket og var uhyggelig læsning. Det havde ikke meget at gøre med de oprindelige tanker med gymnasiet, for det var et arbejdsmarkedspolitisk udspil,” sagde han.

Brian Degn Mårtensson talte også ved GL's gå-hjem-møder i Aarhus og Odense.