E-læring styrker den enkelte elev

Et stort projekt med nye e-lærings-forløb skal blandt andet styrke undervisningen af unge med faglige udfordringer. Hf-kursister på Københavns VUC tester fremtidens undervisningsforløb.

Sætningen må isne i enhver dansklærers grammatiske tandhalse: Hvorfor du har ikke købt mælk til kaffen? 
Tania Calero læner sig frem og læser sætningen på computerskærmen. Hun er hf-kursist på Københavns VUC (KVUC) og er ved at teste et nyt e-lærings-materiale, som meget snart kan blive en fast integreret del af undervisningen i mange andre hf- og gymnasieklasser. 
Kursisten skynder sig at understrege, at hun ikke er i tvivl om, at det hedder: Hvorfor har du ikke købt mælk til kaffen? Hun har trods alt boet i Danmark i 13 år og taler godt dansk. 
Tania Calero roser det nye e-lærings-materiale, som hun surfer rundt på. Hun klikker sig ind på punktet Konjunktioner og adverbier, hvor en kvindestemme stille og roligt forklarer reglerne om adverbier, mens tekst dukker op på skærmen. Tania Calero klikker på nogle af opgaverne, hvor hun kan indsætte konjunktioner i sætninger og på den måde tjekke, om hun har forstået reglerne. Sætningerne kan bagefter blive læst op for kursisten.

Mindre frafald 
Undervisningsmaterialet er en del af projekt e-læring, som fem VUC’er og tre gymnasier i Region Hovedstaden og i alt 42 lærere plus flere projektansatte samarbejder om at udvikle. 
Tania Calero og andre af hendes medstuderende sidder med materialet for faget dansk som andet sprog. Det er ét af 42 forløb, som er ved at blive udviklet i projektet. Et af målene med projektet er at mindske frafaldet fra ungdomsuddannelserne og få flere til at gå i gang med en uddannelse. Det ligger med andre ord i tråd med regeringens målsætning om, at 95 procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. 
Tosprogede kursister som Tania Calero og hendes medkursister i hf-klassen på KVUC kan være nogle af de unge, som har en udfordring med at gennemføre en ungdomsuddannelse. Projekt e-læring har dog også en bredere målgruppe i sigte og skal kunne bruges af alle elever i de gymnasiale uddannelser. Ideen er, at materialet passer til flere niveauer og læringsstile både i tekst, tale, film og meget andet. Nogle elever har for eksempel nemmere ved at læse teoretiske tekster, mens andre kommer bedre ind i stoffet ved at øve sig i praksis, se eksempler eller illustrationer. 
Tania Calero er enig i tankegangen. 
”Det er fint at kunne høre grammatikken blive forklaret, fordi den kan være svær at forstå, når du læser om den. Det er samtidig godt at kunne sidde alene og arbejde med materialet, for hvis du er genert, har du måske ikke lyst til at spørge, om læreren vil gentage det, du ikke forstår,” siger Tania Calero.

Individuel undervisning 
Hendes lærer Morten Overgaard Nielsen, som også har afprøvet e-lærings-materialet, ser ligeledes gode perspektiver i det. Han står bogstaveligt talt med kursister fra flere verdensdele og med et væld af modersmål og dertilhørende grammatiske regler i bagagen. 
”E-lærings-materialet giver muligheder for at undervise kursisterne mere individuelt i stedet for kollektivt. Kursisterne har mange forskellige forudsætninger for at modtage undervisning, og jeg kan sige til den enkelte, at hun skal gå hjem og se på en bestemt film eller løse nogle bestemte opgaver, som passer til hende,” siger Morten Overgaard Nielsen. 
Leder af projekt e-læring Stig Pedersen forklarer, at e-lærings-materialet også kan være med til at forandre lærerens rolle i klasserummet. 
”Læreren bliver en form for konsulent, som kan guide eleven det rigtige sted hen i materialet. På den måde kan læreren ramme den enkelte elev det rette sted i stedet for at forsøge at ramme alle elever kollektivt på en gang,” siger Stig Pedersen.

Sjovere med e-læring 
De tre elever Rose Jagne, Ansur Ullah og Alfred Ashitey har også kastet sig over materialet. De sidder og kigger og peger ind i den samme skærm, mens de på skift indsætter konjunktioner i de danske sætninger og modtager et grønt flueben, når det er rigtigt. De kan også høre sætningerne blive læst op – både de korrekte og de forkerte. 
Ansur Ullah mener, at e-læring kan gøre det lidt sjovere at tage en ungdomsuddannelse. 
”Det kan blive kedeligt i klassen, når alle skal sidde og høre det samme,” siger han.

Ekstra lærer 
Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) er med i en følgegruppe på projekt e-læring. Therese Holter, der er konsulent i GL, ser flere perspektiver i projektet. 
”Det er et politisk ønske at bryde den sociale arv, og at alle gymnasieegnede elever skal udfordres. For at løfte den opgave er e-læring et fint supplement til rammerne én klasse én lærer. E-læring kan styrke mulighederne for at give udfordringer, som passer til den enkelte elev,” siger hun. 
Hun sammenligner det med, at der er en ekstra lærer i klassen. 
”Lærerens rolle kan på den måde ændre sig fra at være den, som præsenterer stoffet, til at være den, som guider og giver feedback til eleven. Materialet erstatter dog på ingen måde læreren,” siger Therese Holter.