Dyster analyse: Skoler vil mangle fremmedsprogslærere

Det bliver svært at indfri de politiske intentioner om opgradering af sprogfag. For både gymnasiet og grundskolen kommer til at mangle fremmedsprogslærere inden for nær fremtid. Det viser ny analyse.

Der kommer til at mangle fremmedsprogslærere - både i gymnasiet og i grundskolen. Det viser en ny analyse, som Epinion har lavet for Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF).

I gymnasieskolen vil en tredjedel af fransk- og italiensklærerne og en fjerdedel af tysklærerne nemlig nå pensionsalderen inden for 10 år. Derudover er optaget til bacheloruddannelserne i fremmedsprog faldet.

Fremskrivningen af lærerbestanden ved de gymnasiale uddannelser i 2039/2040 viser fald i antallet af lærere i italiensk med 44 procent, i fransk med 36 procent, i tysk med 18 procent og i spansk med 1 procent.
Den potentielle lærerbestand formodes at stige i kinesisk med 65 procent, i engelsk med 32 procent og i latin med 17 procent.  

Sammenholder man det forventede antal elever med det forventede antal lærere, forventes det ifølge analysen, at der i 2039/2040 vil mangle italiensk-, fransk- og tysklærere på de gymnasiale uddannelser.
I de resterende sprogfag forudser man et overskud af undervisere, men det understreges, at man ikke kan tale om “overproduktion af kandidater”, da der er andre aftagere af fremmedsprogskandidater end de gymnasiale uddannelser.

Ringe udbud og valg af fremmedsprog 
NCFF har set frem til offentliggørelsen af analysen, fordi man har manglet et centralt overblik over fremmedsprogslærere nu og i fremtiden, fortæller Hanne Wacher Kjærgaard, der er centerleder i vest, og Mette Skovgaard Andersen, der er centerleder i øst. 

Men ellers er der ikke megen optimisme at spore.

“Man har talt meget om, at man vil opgradere tysk, men analysen viser, at det slet ikke kan lade sig gøre, for der vil ikke være lærere nok,” siger Mette Skovgaard Andersen.

Hanne Wacher Kjærgaard supplerer:

“Og tilsvarende viser analysen også, at det heller ikke vil være muligt at opgradere fransk vest for Storebælt, hvor fransk i forvejen har meget dårlige kår.”

For de unge kommer det til at se ud, som om sprog overhovedet ikke er nyttigt eller interessant.

Hanne Wacher Kjærgaard, centerleder
Det Nationale Center for Fremmedsprog (Vest)

Og selvom analysens forudsigelser er nedslående nok, så kan det meget vel vise sig, at det reelle billede er værre, for analysen tager udgangspunkt i gymnasieelevernes nuværende søgemønster og studieretningsmuligheder.   

“Det er bekymrende, for bådet udbud og valg af fremmedsprog er alt for ringe, som det er nu. Derfor er status quo eller værre bestemt ikke et ønskeligt fremtidsscenarie,” siger Mette Skovgaard Andersen.

I skyggen af STEM
Sprogfagene har i adskillige år været i krise og kæmpet med lav søgning og nedlæggelse af studier. Derfor har der været bred politisk enighed om, at der er behov for at styrke fremmedsprogenes udbredelse i Danmark, så flere elever og studerende vil vælge sprog. Det var ét af formålene med gymnasiereformen samt oprettelsen af Det Nationale Center for Fremmedsprog.

Men da det tager tid at uddanne sproglærere, efterlyser de to centerledere, at man nu for alvor tager fat, hvis det skal lykkes at ændre på søgemønstre og tilvalgsincitamenter. De understreger, at der ikke er noget quickfix, og at NCFF’s initiativer allerede arbejder i den retning, men at der er diskursmæssige, strukturelle, økonomiske og rammemæssige betingelser, der kræver en yderligere indsats.

“Der er for få, der tiltrækkes af fremmedsprogene, hvilket til dels kan tilskrives diskursen om sprog, og til dels at STEM-fagene i mange år har fået så meget fokus, at det for de unge kommer til at se ud, som om sprog overhovedet ikke er nyttigt eller interessant,” siger Hanne Wacher Kjærgaard.

Sprog forenet med fagligheden
Fremmedsprogscentret vil nu dykke endnu mere ned i, hvilke barrierer de unge har for at vælge fremmedsprog.

“Derudover er der også nogle strukturelle barrierer, for eksempel idéen om at hvis man skal beskæftige sig med fremmedsprog, så skal man nørde i en supersproglig studieretning. Man kan jo sagtens være meget interesseret i biologi og fransk. Der er behov for at få blødt lidt op i forhold til idéen om, at sprog er enten eller,” siger Mette Skovgaard Andersen.

“Det gælder faktisk i hele uddannelsessystemet, at det er meget svært at kombinere fremmedsprog med andre fag,” tilføjer Hanne Wacher Kjærgaard.

Man kan undre sig over, at man ikke i stedet holder gryden i kog og forener fremmedsprog med fagligheden.

Mette Skovgaard Andersen, centerleder
Det Nationale Center for Fremmedsprog, Øst

De nævner til inspiration, at universitetsstuderende i Finland skal have et fremmedsprog, uanset hvilket fag de læser.

“Vi ved faktisk også fra undersøgelser, at de unge gerne vil have sprog som del af deres uddannelse, men de har ikke muligheden. Og det er de færreste uddannelser, der er interesseret i at afgive ECTS til fremmedsprog,” siger Hanne Wacher Kjærgaard.

Der er ifølge de to centerledere behov for kvalitetsudvikling af hele uddannelsessystemet i forhold til sprog og en diskussion af, hvad fremmedsprog skal kunne.

“Som samfund kan man sige, at det virker lidt åndssvagt, at vi bruger så mange ressourcer på fremmedsprog i grundskolen og gymnasiet, men når de unge kommer til de videregående uddannelser, så er det fem år uden fremmedsprog. Alligevel forventer vi, at de har et funktionelt sprog, når de er færdiguddannede. Man kan undre sig over, at man ikke i stedet holder gryden i kog og forener fremmedsprog med fagligheden, sådan som man gør nogle steder i Finland,” siger Mette Skovgaard Andersen.