Dyre studierejser kan være fortid

I flere år har gymnasieeleverne beklaget sig over dyre elevbetalinger på studierejserne. Men det kan være fortid om få år.

Det er stadig et problem, at gymnasieelever ikke har råd til at betale for at komme med på studierejserne.

Det siger Veronika Ahrensbøll Schultz, der er forkvinde for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS). Elevorganisationen har flere gange tidligere lavet undersøgelser, der dokumenterede, at studierejserne overskred den fastsatte øvre grænse.

”Det fylder rigtig meget hos mange elever. Det stresser meget, når de er usikre på, om de har råd til at komme med. Det gælder især de elever, der ikke får så meget økonomisk støtte af deres forældre,” siger hun.

Hun uddyber:

”En del af eleverne på de første klassetrin er for unge til at få SU. Samtidig er der en del elever, der ikke kan passe et studiejob, fordi de ikke har det nødvendige faglige overskud.”

Det skaber ulighed i gymnasiet, mener DGS.

”De internationale studieretninger har mange studierejser. Derfor er mange elever enormt bekymrede for, om de kan klare at gå på de linjer. Det giver i sidste ende A- og B-linjer, hvor eleverne på de internationale linjer kommer fra samme type baggrund. Det giver en ensretning, som vi ikke bryder os om. Det fede ved gymnasiet er jo, at man møder folk fra andre baggrunde,” siger Veronika Ahrensbøll Schultz.

Hun understreger, at mange gymnasier er blevet gode til at hjælpe eleverne med at spare op og give dem lån for at kunne komme med, men mener grundlæggende, at brugerbetalingen helt bør afskaffes.

DGS-forkvinden understreger, at der er tale om en kompleks situation.

”Det er et svært dilemma, for vi er glade for den internationale orientering, men man kan ikke bare proppe flere ture ind uden at tænke på det aspekt, at eleverne skal kunne overleve økonomisk.”

Forsker: En ny bølge på vej
På Center for Ungdomsforskning har adjunkt Anne Mette W. Nielsen forsket i netop internationaliseringen af gymnasiet. Hun fortæller, at der i disse år er ved at ske et skifte i tilgangen til elevernes globale dannelse og udsyn.

”Den første bølge kom, da flere og flere gymnasier begyndte at fokusere på mobilitet på tværs af landegrænser. Der blev skruet op for længden af studierejserne, antallet af ture og distancen til destinationen,” fortæller hun.

Men den løsning har givet flere udfordringer. Både en økonomisk, hvor eleverne har måttet have flere penge op af lommen, og en faglig, hvor studierejserne ikke nødvendigvis var så godt forankret i undervisningen hjemme i klasselokalet.

”En af de klare udfordringer er, at ikke alle elever kan betale. Nogle af linjerne er vanvittigt dyre og koster helt op til 40.000 kroner. Der er elever, der ikke har råd til at vælge de linjer, og der kan man jo tale om et økonomisk A- og

B-hold,” siger Anne Mette W. Nielsen.

Men sådan ser det ikke ud om fem-syv år, forudser Anne Mette W. Nielsen.

”Man hører rektorerne tale om, hvorvidt det fortsat giver mening at sende eleverne på en uges druktur i Rom. Selvom det uden tvivl bidrager til dannelsen, så er der også behov for forankring fagligt i undervisningen.”

Den nye bølge handler derfor om at forsøge at bruge andre greb på internationaliseringen og den globale dannelse i gymnasiet.

”Fagligt handler det om, at rejserne skal integreres i undervisningsforløb før og efter turen, hvor eleverne for eksempel indsamler data eller viden i udlandet, som skal viderebehandles på skolen bagefter. Det har nærmest et antropologisk snit,” siger Anne Mette W. Nielsen.

Det kommer også til udtryk i forhold til rejsemængden og -længden.

”Vi kommer til at se, at gymnasierne forsøger at indlejre det internationale i det lokale, for eksempel ved at eleverne undersøger, hvordan EU påvirker de lokale landmænd i Herning, eller hvordan en Erasmus-studerende fortolker europæisk identitet. Det er jo ting, som man godt kan gøre fra gymnasiet i Herning,” fortæller hun.