DUS med lærerne

GL-formanden ønsker at sætte skub i samarbejdet med de andre lærerorganisationer. Det handler ikke om at skabe en ny hovedorganisation, men om mere deling af viden og erfaringer, lyder argumentet. Andre af DUS-medlemmerne er begejstrede.

Timingen kunne næsten ikke være bedre, om end omstændighederne kunne være lykkeligere: Formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), Annette Nordstrøm Hansen, vil gerne have et mere formaliseret samarbejde med håndgribelige resultater i Danske Underviserorganisationers Samråd – i daglig tale bedre kendt som DUS. Hun er derfor gået forrest i bestræbelserne på at skabe et styrket samarbejde, nærmest samtidig med at nedskæringer i mulig katastrofal grad hagler ned over sektoren.

”Vi har altid været aktive i DUS-regi, men efter OK 13 blev det tydeligt, at der er et behov for at sætte ekstra skub i samarbejdet. Det var jo ikke kun os gymnasielærere, der blev udsat for overgreb, det gjaldt også de andre lærerorganisationer. Og med de nyligt udmeldte nedskæringer ser jeg nu et endnu større behov for i fællesskab at sætte fokus på lærernes vilkår generelt. Det skal blandt andet ske gennem en række fælles initiativer, ligesom vi fra

GL’s side er begyndt at tage flere initiativer i DUS-samarbejdet,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

DUS-organisationernes formænd vil i kølvandet på de udmeldte besparelser lave fælles notater og analyser, der skal være med til for omverdenen at anskueliggøre konsekvenserne. GL-formanden ser i det hele taget et behov for i højere grad at sætte uddannelsespolitiske dagordener i DUS. Hvordan fremmer man eksempelvis en kultur, hvor lærerne får reel indflydelse og medarbejderskab i forhold til skolens udvikling?

GL står oven i de mærkbare nedskæringer over for en ny reform – eller en ”reform af reformen”, som den også bliver kaldt – og foreningen ønsker ikke at komme til at stå i samme situation, som Danmarks Lærerforening (DLF) gjorde i forbindelse med folkeskolereformen.

”Vi burde nok have samarbejdet mere i DUS i forbindelse med OK 13. Vi kunne for eksempel have lavet fælles strategier – eller bare have brugt hinanden mere i forløbet op til. Men sket er sket. Nu handler det om at se fremad og finde ud af, hvad vi kan bruge hinanden til.”

Der var efter OK 13 kritiske røster i GL’s bagland, som mente, at konsekvensen måtte blive GL-exit fra et akademisk forhandlingsfællesskab, der i kritikernes øjne ikke havde gjort tilstrækkeligt for GL, og dannelsen af et egentligt lærerkartel. Skal det her betragtes som et skridt i den retning?

”Nej, overhovedet ikke. Der bliver ikke tale om en ny hovedorganisation. Et styrket DUS-samarbejde vil være et glimrende supplement til vores akademikersamarbejde. Det er i mine øjne ikke enten eller. Vi er akademikere, og

AC-fællesskabet er med til at fastholde vores position og løn som akademikere. Men det giver mening at dele vores erfaringer med de andre organisationer om for eksempel afskaffelsen af centrale arbejdstidsaftaler. Her har vi og grundskolelærerne nu mere ens vilkår end tidligere. Så jeg er tilhænger af et tættere samarbejde omkring deling af viden og erfaringer og fælles oplæg om eksempelvis de nye udfordringer for tillidsrepræsentanter. Eller fokus på ”den organiserende fagforening”, som skal tune organisationerne til, at aftalerne nu sker lokalt. Så jeg ser de to samarbejdsrelationer som fora, der supplerer hinanden,” lyder det fra GL-formanden.

Flere vitaminer i ”snakkeklubben”
Andre af DUS-organisationernes formænd ser positivt på GL-formandens initiativ. Uffe Rostrup fra Frie Skolers Lærerforening er en af dem. Han understreger, at der fortsat vil være individuelle organisationer med behov for eget særpræg, men at der samtidig er en række fælles udfordringer.

”Jeg synes, at samarbejdet kan bære at tage mere ansvar. Få lidt flere vitaminer. Derfor er det fint at lave et mere forpligtende samarbejde på de områder, hvor der vil kunne komme mere ud af det. Det kunne for eksempel være at få sat en offentlig dannelsesdagsorden. I det hele taget er der plads til at sætte flere politiske dagsordener i fællesskabet. Vi kan sagtens blive et sted, der rejser debatter og skaber viden, i stedet for et, der kun forsøger at reagere på beslutninger i omverdenen,” mener han.

Han afviser ligesom Annette Nordstrøm Hansen, at DUS er på vej mod en karteldannelse. Dertil har hver enkelt organisation trods alt nogle individuelle behov og dagsordener. Spørgsmålet er således, hvor meget man skal involvere sig i hinandens aftaler.

”Jeg tror ikke, det er tiden til en ny hovedorganisation. Tværtimod skulle vi gerne blive færre som modspil til DA og lignende. Vi var mange, der blev presset af GL’s og Dansk Magisterforenings ageren i OK 13. Jeg tænker ikke overenskomst i DUS-regi, jeg tænker uddannelsespolitiske dagsordener. Det er klart, at vi har en fælles interesse i at imødegå New Public Management og besparelser, som rammer os alle steder. Men jeg tror ikke, ret mange har lyst til at parkere forhandlingsretten i DUS,” siger Uffe Rostrup.

Danmarks Lærerforening (DLF) har alene på grund af sin størrelse traditionelt været en stor drivkraft og et af de tydeligste ansigter udadtil i DUS-samarbejdet. Anders Bondo Christensen har som DLF-formand siddet med ved

DUS-bordet i mange år. Han forstår på sin vis godt det lidt blakkede ry for at være en ”snakkeklub”, der har klæbet til samarbejdet. Og hvor GL i krogene er blevet beskyldt for at stå lidt på sidelinjen uden at ville forpligte sig til ret meget.

Netop derfor tager han med åbne arme imod Annette Nordstrøm Hansens engagement og ideer om en styrkelse af DUS’ arbejde.

”Fælles dagsordener og strategier kan blive afgørende i værdikampen om, hvad vi vil med uddannelse i vores samfund,” mener han og peger på et fælles møde med fælles dagsorden over for undervisningsministeren som noget nyt og en opfølgning på deltagelsen i topmødet International Summit on the Teaching Profession.

”Lærernes indflydelse på undervisningen er et kernespørgsmål for os alle sammen.”
Anders Bondo Christensen vil dog i modsætning til Annette Nordstrøm Hansen og Uffe Rostrup ikke blankt afvise et lærerkartel som en fremtidig mulighed.

”Personligt er jeg meget positiv over for udviklingen. Vi drøfter da overenskomstspørgsmål i DUS, men der er ikke lagt op til at forlade forhandlingsfællesskaberne. Men jeg vil da sige, at vi kan få gavn af at koordinere i kampen for at skabe de bedste arbejdsforhold for undervisere,” siger Anders Bondo Christensen.