Du er her
Foto: 
(Privat)
Interview
|
15. jun 2018

Drømmen om en jobsamtale

Lige om lidt er Britt Charlotte Eriksen færdig på danskstudiet. Hun har drømt om at blive gymnasielærer de seneste fem år, men det er lettere sagt end gjort. De første afslag er allerede tikket ind.
Af: Andreas Rasmussen

“Tak for din ansøgning vedrørende de ledige stillinger. Desværre må jeg meddele, at stillingen er besat til anden side. Vi ønsker dig held og lykke i din videre jobsøgning.”

Mailen tikker ind på Britt Charlotte Eriksens telefon, få øjeblikke efter at vi er færdige med interviewet, og understreger hendes pointe: Det er svært at få job, når man ikke har erfaring som gymnasielærer.

Britt Charlotte Eriksen er 27 år gammel og er ved at lægge sidste hånd på sit speciale i dansk på Københavns Universitet. Ved siden af dansk, der er hendes hovedfag, har hun geografi som sidefag. Det valgte hun, blandt andet fordi det blev udbudt som en samlet gymnasielærerpakke.

Hun vidste fra start, at hun gerne ville være gymnasielærer.

Britt Charlotte Eriksen begyndte at søge job i april, da hun var kommet godt i gang med specialet, der handler om J.P. Jacobsen og natursynet i hovedværket Fru Marie Grubbe. Indtil videre har hun søgt otte stillinger. To har givet afslag, de sidste seks har slet ikke svaret.

“En af dem, der har svaret, er Gefion Gymnasium. De skulle have besat en række stillinger, og det er et sted, jeg har hørt meget godt om, så det var selvfølgelig spændende. Jeg sendte en ansøgning og fik en e-mail tilbage om, at de havde fået 800 ansøgninger. Så kunne jeg godt regne ud, at jeg nok ikke kom i betragtning,” siger Britt Charlotte Eriksen.

Hun søger dog ikke kun i hovedstaden.

“Jeg har søgt rundtom på hele Sjælland. Jeg vil helst arbejde på Sjælland, men jeg kunne også sagtens pendle til Fyn eller Lolland-Falster.”

Nogle gange kan man godt få en følelse af håbløshed. Jeg er i hvert fald begyndt at tænke, at det nok bliver svært at få et job som gymnasielærer. 

Britt Charlotte Eriksen 

Det bliver svært
Afslagene har ikke slået hende ud af kurs, men hendes tidligere optimisme er blevet noget mere stilfærdig.

“Nogle gange kan man godt få en følelse af håbløshed. Jeg er i hvert fald begyndt at tænke, at det nok bliver svært at få et job som gymnasielærer,” siger Britt Charlotte Eriksen. 

Den samme oplevelse har mange af vennerne fra danskstudiet.

“Når jeg taler med folk uden for sektoren, så er de meget forhåbningsfulde på mine vegne: ‘Du har en god fagkombination og undervisningserfaring fra sprogskolen’, men mine venner fra danskstudiet, der også søger job som gymnasielærer, er meget mere pessimistiske. De får jo også afslag. Vi kan godt regne ud, at toprocentsbesparelserne betyder, at der bliver ansat færre lærere.”

For Britt Charlotte Eriksen betyder det, at hendes fremtid ikke nødvendigvis ligger på gymnasiet.

“Jeg har besluttet mig for at begynde at søge bredere. En veninde har lige fået job på en folkeskole, og det overvejer jeg også at prøve. Jeg har ikke så meget lyst til at være arbejdsløs,” konstaterer hun.

Selvom Britt Charlotte Eriksen er ærgerlig over situationen, så forstår hun godt, at blandt andet økonomien spiller ind.

“Helt grundlæggende så tror jeg, at skolerne gerne vil ansætte de nyuddannede, for vi kommer med masser af ny energi og nye tanker. Men når man som rektor får så mange ansøgninger, kan jeg godt forstå, at det spiller ind, om ansøgeren har erfaring og pædagogikum eller ej. Der er jo også et økonomisk aspekt,” siger hun.

Derfor er hun glad for, at hun har valgt sin studieretning af de rigtige årsager.

“Der er nok en del, der vælger uddannelsen, fordi gymnasielærer føles som et sikkert valg, hvor man godt kan få job, i modsætning til hvis man for eksempel drømmer om at blive forlægger. Men nu har det vist sig, at det slet ikke er en sikker vej. Det bekræfter mig i, at det er åndssvagt at vælge en uddannelse alene ud fra jobsikkerhed, for der er mange ting, der kan ­ændre sig.” 

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.