Artikel
Drenge vil have eksperimenter
No image

Drenge vil have eksperimenter

Drenge bliver motiveret, når de får lov til at eksperimentere – og det gør pigerne også. Det er erfaringerne på Roskilde Katedralskole, der er med i et nyt projekt om drenges motivation og trivsel.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

På Roskilde Katedralskole har man stillet sig selv spørgsmålet: ”Hvad skal der egentlig til for at fremme drenges trivsel og motivation i skolen?” 
Der er endnu mange data i form af spørgeskemaer og lærer- og observatørnoter, der skal tygges igennem, før de endelige svar foreligger. For de tre biologilærere fra Roskilde Katedralskole er gået grundigt til værks. Men et billede tegner sig dog allerede: Drenge bliver motiveret af at få lov til at udføre eksperimenter i undervisningen. 
”Drengene kan godt lide det eksperimentelle arbejde, hvor de får ’jord under neglene’. Samtidig vil de godt se et mål og en mening med deres arbejde, eksempelvis hvorfor de bliver sat i gang med at lave gruppearbejde,” siger Lisbeth Kjæreby Pedersen, der underviser i biologi og bioteknologi på Roskilde Katedralskole og er en af projektets tre koordinatorer. 
Drenge og piger er tilsyneladende ikke så forskellige, som man kunne tro. I hvert fald ikke når det handler om, hvilke undervisningsformer de finder motiverende. 
”Vi har ikke umiddelbart kunnet se nogen forskel på, hvad der motiverer drenge og piger. Pigerne er lige så glade for at få opstillet mål med undervisningen og lave eksperimentelt arbejde som drengene,” siger Lisbeth Kjæreby Pedersen. 
De foreløbige undersøgelser viser også, at både drenge og piger bliver motiveret af ekskursioner. 
Projektet er en del af Region Sjællands Imodus-projekt, der skal få flere drenge og mænd til at starte på og gennemføre en videregående uddannelse. Roskilde Katedralskole er én ud af tre gymnasiale uddannelser, der deltager i Imodus. På skolen har man valgt en tilgang, hvor man kombinerer elevernes tilbagemeldinger om egen motivation i undervisningen med lærerens og en observatørs opfattelse af timerne og elevernes motivation.

Søvn har betydning 
Billedet af, hvorfor eleverne er motiveret i én time og ikke i anden, har vist sig at være meget nuanceret. Ifølge elevernes egne tilbagemeldinger har en del faktorer uden for undervisningen en væsentlig betydning for deres motivation. Det er faktorer som søvn, hvad tid på dagen timen ligger, og om eleverne har haft idræt. 
”Vi har godt været klar over mange af de ydre faktorer i forvejen, men det har overrasket os, hvor stor betydning de rent faktisk har for elevernes motivation og faglige udbytte,” siger Susanne Petersen, der underviser i biologi og bioteknologi og er koordinator for projektet. 
”Som lærere kan vi forsøge at koordinere tingene bedre, så de travle perioder bliver fordelt hen over ugerne, og så eleverne ikke laver det samme hele dagen. Det er ikke nok, at den enkelte lærer varierer sin undervisning. De lærere, der underviser samme dag, bør i princippet også koordinere deres undervisning, så eleverne ikke får seks lektioners gruppearbejde i træk. Det kan være svært rent praktisk, men det er godt at have visioner,” tilføjer hun.

Grupperinger spiller en rolle 
Kønsperspektivet, der er projektets udgangspunkt, synes umiddelbart ikke så væsentligt for elevernes motivation. Derimod ser det ud til, at elevernes position i klassen – som en del af en større eller mindre gruppe – kan have betydning. 
”Fokus på køn ’fader’ egentlig lidt ud. Det er ikke dér, vi ser den store forskel. I stedet ser vi en forskel på svage og stærke elever. Vi er også blevet opmærksomme på, at vi i højere grad skal have de små grupper i klassen med i undervisningen – uanset om det er en drengegruppe eller andre typer af grupper,” siger Mogens Ellebæk, der er pædagogisk faglig koordinator på skolen og projektkoordinator. 
Projektet undersøger også, om der er forskel på, hvad der motiverer drenge på forskellige studieretninger. Her er billedet ikke helt klart: 
”Der tegner sig ikke noget klokkeklart billede af, hvor drenge på de forskellige studieretninger er forskellige. Eksperimentelt arbejde står – på tværs af studieretninger – meget højt i elevernes egen rangering af, hvornår de føler sig motiverede. Det skal vi have gransket lidt mere. Som biologer ved vi godt, hvad vi mener med eksperimentelt arbejde, men når eleverne siger eksperimentelt arbejde i historie og dansk, så kan det jo være noget andet,” siger Mogens Ellebæk. 
Projektet går ind i sin sidste og afsluttende fase efter efterårsferien, hvor endnu flere klasser fra forskellige studieretninger vil deltage.  

Projektets forløb

FØRSTE FASE 
Forsøgsklasse: Naturvidenskabelig 2.g-klasse. 
Metode: Interview med drengene, herefter spørgeskemaundersøgelse til hele klassen om deres opfattelse af forskellige undervisningsformer. 
Efterfølgende et normalt undervisningsforløb, hvor eleverne efter hver lektion har svaret på et skema, der skal afdække deres motivation. En observatør og klassens lærer har noteret observationer af klassen.

ANDEN FASE 
Forsøgsklasser: Naturvidenskabelig 3.g-klasse, naturvidenskabelig 2.g-klasse, samfundsvidenskabelig 2.g-klasse og humanistisk 2.g-klasse. 
Metode: Som undervisningsforløbet i første fase.

TREDJE FASE
(påbegyndes efter efterårsferien) 
Forsøgsklasser: 10-12 klasser på tværs af studieretninger. 
Metode: Som i de to første faser, dog vil undervisningen tilrettelægges, ud fra hvad eleverne i de to første faser har givet udtryk for er motiverende. 

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater