DI: For mange tager begyndersprog i gymnasiet

Danmark har brug for medarbejdere med dobbeltkompetencer. Derfor skal flere studenter have fortsættersprog på A-niveau, mener DI og universitetsrektor.

Ingeniøren, der udover at bygge broer også kan tysk. Juristen, der ikke kun er stærk i lovparagraffer, men også til franske gloser. Økonomen, der kan spansk.

Danske virksomheder efterspørger i stigende grad medarbejdere, som ved siden af deres uddannelse har et højt niveau i et eller flere fremmedsprog.

”Vi har brug for flere med det, vi kalder dobbeltkompetencer. Derfor er det vigtigt, at flere elever i gymnasiet fortsætter med deres 2. fremmedsprog fra grundskolen og tager det på A-niveau,” siger Mette Fjord Sørensen, chef for forskning og videregående uddannelser i Dansk Industri (DI).

”Og så skal der være langt bedre muligheder for at vedligeholde sproget på de videregående uddannelser,” fortsætter hun.

Koster ordrer
Manglende sprogkompetencer skaber problemer i forhandlingssituationer for dansk erhvervsliv og betyder tabte ordrer. Det viser en undersøgelse blandt 376 internationalt orienterede virksomheder, som DI lavede i 2016.

Ud over engelsk peger virksomhederne på et fremtidigt behov for især tysk og fransk, men også spansk, svensk og kinesisk er efterspurgt.

71 procent af virksomhederne svarer, at de har et stort behov for medarbejdere med dobbeltkompetencer. Kun 13 procent har et stort behov for medarbejdere med en klassisk sproguddannelse.

”I Tyskland, Frankrig og Spanien taler de – selv i eksportvirksomheder – ikke nødvendigvis lige så godt engelsk, som vi gør. Derfor har det en stor effekt, at man kan begå sig på andre sprog,” siger Mette Fjord Sørensen.

Krise ser ud til at fortsætte
I de seneste 10 år har færre elever valgt sprog i gymnasiet. Det har ført til bekymring hos både uddannelsesfolk, politikere og erhvervsliv.

Politikernes målsætning med den nye reform er, at flere skal vælge sprog og på et højere niveau. Men de nyeste tal for elever med fremmedsprog i gymnasiet fra Undervisningsministeriet ligner til forveksling de tidligere tal.  

Læs: Sprogfagenes krise fortsætter

Mange af eleverne i gymnasiet vælger at begynde forfra med et begyndersprog frem for at bygge videre på det fremmedsprog, de har med fra grundskolen. Ifølge den nationale fremmedsprogsstrategi, som regeringen kom med sidste år, gælder det for 30 procent.

Det er ifølge DI et stort problem.

”Der er brug for et incitament, så flere vælger fortsættersprog. Det er klart, at man får et højere niveau i et sprog, man har haft siden 5. klasse, end i et man har haft i to-tre år,” siger Mette Fjord Sørensen.

Der er brug for et incitament, så flere vælger fortsættersprog.

Mette Fjord Sørensen, chef for forskning og videregående uddannelser
DI

Del af sprogstrategi
Det er ikke kun DI, der efterlyser flere medarbejdere med dobbeltkompetencer. Behovet er et centralt punkt i fremmedsprogsstrategien.

Her konkluderes det, at studerende på ikke-sproguddannelser har alt for dårlige muligheder for at vedligeholde og bygge videre på deres sprogkundskaber fra grundskolen og gymnasiet – og dermed går sproglige ressourcer tabt.

At få fremmedsprog ind i mange flere videregående uddannelser bliver derfor en af de ting, som Det Nationale Center for Fremmedsprog, der er nedsat i forbindelse med strategien, skal have fokus på.

Det glæder rektor på Roskilde Universitet Hanne Leth Andersen. Hun var formand for arbejdsgruppen, der kom med input til sprogstrategien.

”Når sproginteressen ikke stimuleres, går sproglige ressourcer tabt,” siger hun.

På de fleste universitetsuddannelser er engelske tekster en del af pensum, ligesom undervisningen eller dele af den kan foregå på engelsk, men derudover indgår fremmedsprog sjældent som en integreret del af undervisningen på de videregående uddannelser.

”Det er en stor udfordring. Et af problemerne er, at mange undervisere ikke selv føler, at de har tilstrækkelige sprogkompetencer,” forklarer Hanne Leth Andersen.

Ifølge Mette Fjord Sørensen har DI været i dialog med de videregående uddannelser om en sprogindsats, så man kan sikre flere med dobbeltkompetencer.

”Men lige nu står det lidt i stampe. Omprioriteringsbidraget betyder, at der ikke er ressourcer til det,” siger hun.  

Sprog ind i alle fag
Det er ikke kun de videregående uddannelser, der har en opgave foran sig, hvis flere skal have sprog som tillægskompetence, understreger Hanne Leth Andersen.

Fremmedsprogene skal have en mere central rolle i grundskolen og gymnasiet, ellers har de videregående uddannelser ikke tilstrækkeligt at bygge videre på, mener hun.  

”Det er godt, at eleverne nu får sprog tidligere i folkeskolen, men de har stadig for få timer. Det er jo niveauet herfra, gymnasiet skal bygge videre på i fortsættersprogene,” siger Hanne Leth Andersen.

I gymnasiet skal fremmedsprogene i langt højere grad ind i de øvrige fag, mener hun.

”Det skal være helt almindeligt at arbejde med små tekster eller andre indslag på fremmedsprog i alle gymnasiets fag. Det er så vigtigt, at eleverne ser sprogene blive brugt,” siger RUC-rektoren.

Også studievejlederne skal gøre eleverne mere opmærksomme på betydningen af sproglige kompetencer uanset, hvad de vil være, anbefaler hun.  

Det skal være helt almindeligt at arbejde med små tekster eller andre indslag på fremmedsprog i alle gymnasiets fag.

Hanne Leth Andersen, rektor
RUC

For lavt niveau
På RUC er der i dag mulighed for at få sprog som tillægskompetence. Her kan man for eksempel tage en bacheloruddannelse i samfundsvidenskab og kombinere den med en særlig profil i tysk, fransk eller spansk. Det betyder, at man får sprogundervisning og skal bruge sproget i ens projekter.

Men det er få studerende, der benytter sig af muligheden.

Ifølge Hanne Leth Andersen handler det om, at de studerende ikke opfatter sprog som en vigtig nok kompetence, men nogle af dem har heller ikke et tilstrækkeligt niveau. Hun er derfor helt enig med Mette Fjord Sørensen i, at der er brug for flere studenter med fortsættersprog på A-niveau.

”Så er der større chance for, at vi på universiteterne kan bruge det til noget,” siger Hanne Leth Andersen.

De mener begge, at politikerne bør justere på reformen, hvis ikke der er sket ændringer i løbet af de næste to år.

”Måske skal man overveje at koble et fortsættersprog på A-niveau på studieretningen med engelsk A og samfundsfag A, som mange vælger,” siger Mette Fjord Sørensen.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) kom tidligere på året med samme forslag, men det blev afvist af alle andre partier.