Det mener politikerne om prøverformer

Regeringen vil i den kommende valgperiode vurdere behovet for nye eksamensformer. Fem ordførere byder ind i diskussionen om fremtidens eksamen.

Anne Sophie Callesen, Radikale Venstre

Større lokal frihed

Gymnasier skal have større frihed til at eksperimentere med eksamensformer, mener Radikale Venstre. Det fortæller partiets ungdomsuddannelsesordfører, Anne Sophie Callesen.

“Jeg ved ikke, om der er behov for færre eller flere prøveformer. Men der er behov for større lokal frihed til at vælge at gøre det på forskellige måder.”

Anne Sophie Callesen mener, at prøveformerne er en del af forklaringen på den præstationskultur, som mange elever oplever.

“Vi skal have nogle ungdomsuddannelser, hvor læringen kommer i centrum. Det er vigtigt, at vi får prøveformer, der understøtter læring, og ikke ‘teaching to the test’.”

Hvordan nye prøveformer kunne se ud, mener hun ikke, at hun er den rette til at svare på. Men Radikale Venstre mener, at det er en god idé med flere midler til forsøgs- og udviklingsprojekter, som gymnasierne kan melde sig til, fortæller Anne Sophie Callesen.

 

Mai Mercado, K

Ikke ændringer for ændringernes skyld

Der er ikke umiddelbart behov for nye eksamensformer i gymnasiet. Det siger undervisningsordfører hos Det Konservative Folkeparti Mai Mercado.

“Medmindre der kommer et stort ønske fra for eksempel elever eller gymnasielærere, synes jeg, at det er vigtigt, at vi giver gymnasiereformen ro til at sætte sig,” siger hun og uddyber:

“Der kan godt være god ræson i at lave nye prøveformer, fordi samfundet og uddannelsesområdet udvikler sig, men man skal ikke lave ændringer bare for at gøre det.”

Når det kommer til, hvordan nye eksamensformer kunne se ud, mener Mai Mercado ikke, at uddannelsessystemet alene skal indrettes efter arbejdsmarkedet.

“Man skal passe på, at det ikke bliver for instrumentelt og kun handler om at uddanne til arbejde. Uddannelse er også for dannelsen og kundskabernes skyld.”

 

Astrid Carøe, SF

Eksamen skal følge med udviklingen

“Det er vigtigt, at eksamensformerne følger med udviklingen.”

Sådan lyder det fra SF’s gymnasieordfører, Astrid Carøe, til spørgsmålet om behovet for nye eksamensformer. Hun mener, at eksamenerne skal være naturlige i forhold til den virkelighed, som eleverne møder efter gymnasiet.

“For eksempel giver det god mening, at man kan søge oplysninger på internettet og researche, som vi andre gør,” siger hun, men fremhæver også, at der stadig mangler en løsning for at undgå, at eleverne snyder ved at få andre til at løse deres opgave via internettet.

At kigge på nye eksamensformer er ikke det højeste på SF’s prioritetsliste. Lige nu prioriterer de problemet med elevernes trivsel og at mindske fokusset på karakterer, fortæller Astrid Carøe.

 

Ellen Trane Nørby, Venstre

Internettet tilbage til eksamen

“Vi ønsker, at eksamensformer i gymnasiet både repræsenterer den traditionelle almene dannelse og det, man forventes at kunne, når man kommer ud i den virkelige verden,” siger undervisningsordfører fra Venstre Ellen Trane Nørby, der var undervisningsminister i forbindelse med gymnasieforliget i 2016.

“De initiativer, vi tog med gymnasieforliget, rummer både en fornyelse af eksamensformerne på nogle punkter og gav mulighed for, at man ­kunne afprøve forskellige ting,” siger hun og henviser blandt andet til muligheden for flere portfolioeksamener.

Med et portfolio bliver eksamen ikke kun et øjebliksbillede, men viser elevens bredere kompetencer og kundskaber, mener hun.

Ifølge Venstre skal internettet bruges i de sammenhænge, det giver mening. Derfor skal det ikke udelukkes fra alle eksamener.

“I den verden, vi lever i, er det, at man kritisk kan søge efter information og navigere i en informationstung verden, en kompetence, som unge mennesker skal have,” siger Ellen Trane Nørby.

 

Marie Krarup, dansk folkeparti

Den traditionelle eksamen er god

Der skal ikke være internet til eksamen. Det mener Marie Krarup, der er gymnasieordfører hos Dansk Folkeparti.

“Det er ikke holdbart med internet til eksamen, for så kan vi ikke stole på resultaterne, fordi der i mange tilfælde er mulighed for at snyde.”

Ifølge Marie Krarup er der ikke behov for nye eksamensformer som eksempelvis portfolioeksamener.

“Den gammeldags eksamen er meget god. Den får eleverne til at indlære stoffet. Hvis du skal op i 2.000 sider, og du ikke ved, hvilke du kommer op i, er du nødt til at læse alle 2.000 sider,” siger Marie Krarup og tilføjer:

“Portfolio og AT-agtige eksamener kan være spændende nok, men eleverne får et snævert kendskab til et lille område. Nogle gange kan det give god mening, men det må absolut kun være i få tilfælde. Ellers lærer eleverne ikke nok.”