Annette Bau

“Det er den, der bokser med  stoffet, der lærer noget”

Hvad er det vigtigste, der er sket i dit lærerliv de seneste par år?

"Det er, at jeg kan mærke, at jeg fortsat er lige så glad for mit arbejde nu, som da jeg begyndte som lærer for mere end 30 år siden. Jeg har den samme glæde for stoffet og for mødet med eleverne og kollegerne. Jeg tror, det er sådan, fordi jeg rigtig godt kan lide de forandringer og udfordringer, der følger med jobbet. Elevgruppen forandrer sig, reformer stiller nye krav, de pædagogiske strømninger ændrer sig. Jeg er sådan en, der ofte afprøver nye ting i min undervisning. Den lyst har jeg fortsat. Så jeg er utrolig glad for, at der ikke er nogen, der beder mig om at holde op. Begge mine forældre var gået på pension, da de var på min alder. Det er jo tanke­vækkende. Jeg ser det slet ­ikke som noget, der skal ske foreløbig."

Hvad sætter du mest pris på i dit arbejdsliv lige nu?

"Jeg har arbejdet med at skrue lidt op og ned på den tid, jeg bruger på forberedelse, og jeg synes, at jeg er landet et godt sted. Nogle dage bruger jeg meget tid uden at tænke over det, fordi der er noget, jeg virkelig har lyst til at nørde igennem med. Jeg har jo en fest, når jeg forbereder noget, jeg virkelig glæder mig til at prøve af med ­eleverne. Andre gange møder jeg op uden detailplanlægning. Så ser jeg, hvad timen byder på af muligheder og trækker på min erfaring. Det er min fornemmelse, at jeg bliver mere lydhør over for, hvad eleverne har brug for, når jeg ikke holder mig stringent til en plan."

Hvilken fase af dit arbejdsliv ser du tilbage på med størst glæde?

"Åh, det er umuligt for mig at pege på én bestemt periode. Jeg har altid været glad for det, jeg har stået med her og nu. Glæden ligger i hverdagen."

Hvad har formet dig mest som lærer?

"Da jeg for 20 år siden begyndte at undervise i dansk som andet­sprog på IB, tog jeg efteruddannelsen som underviser i dansk som andet­sprog for voksne. Det har haft enorm betydning, for det forandrede mit sprogsyn og min måde at undervise på – også i fransk. Det påvirkede min måde at organisere undervisningen på, måden, eleverne sidder i klassen på, de lektier, jeg giver for, måden, vi interagerer på. I gamle dage gav jeg eleverne reglerne for, hvordan adjektiver skal bøjes og placeres på fransk. I dag er det eleverne, der på basis af tekster og filmbidder selv skal spore sig ind på reglerne, som vi så efter­følgende etablerer og får nedskrevet i fællesskab. Det er den, der arbejder og bokser med stoffet, der lærer noget. Så enkelt er det, og jeg øver mig hele tiden på at skubbe arbejdet over til eleverne."

Hvornår går du stolt hjem fra arbejde?

"Det gør jeg, når jeg har kunnet hjælpe en kollega, og når jeg har stjålet noget materiale fra et andet fag og forvandlet det til en sprogaktivitet. Og så selvfølgelig når mine elever har lært noget og haft det sjovt samtidig."