Mie Dahlskov Pihl, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Jakob Krohn Rasmussen, Dansk Byggeri, Tomas Kepler, GL og Birgitte Vedersø Danske Gymnasier er enige om, at gymnasieelever også skal have mulighed for at få vejledning om erhvervsuddannelser.

Debat: Tåbelig lovgivning om vejledning af studenter

Det er imod loven at vejlede studenter om erhvervsuddannelser. Det skal laves om hurtigst muligt, var panelet enige om til uddannelsesdebat på Folkemødet.

Det er synd for de unge og for samfundet, at lovgivning forhindrer, at elever i gymnasiet må vejledes til at tage en erhvervsuddannelse. Det var alle i panelet enige om, da unge med både en studenterhue og en erhvervsuddannelse var sat til debat på Folkemødet på Bornholm.

Som lovgivningen er i dag, må vejlederne i Studievalg kun vejlede gymnasieelever mod en videregående uddannelse og ikke mod en erhvervsuddannelse. Det bør laves om, da flere unge rent faktisk ønsker at blive faglært, efter de har fået studenterhuen på hovedet.

Det mener formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) Tomas Kepler.

”Vi har en række meget forskellige unge i gymnasiet i dag. Det er derfor tåbeligt, at man ikke må vejlede de unge i gymnasiet mod en erhvervsuddannelse,” sagde han.

Debatten tog udgangspunkt i en ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som viser, at unge faglærte med en studenterhue klarer sig godt. 

Mie Dahlskov Pihl, chefkonsulent i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, fremlagde hovedkonklusionerne i undersøgelsen, som gymnasieskolen.dk tidligere har beskrevet.

”Det, vi kan se, er, at man klarer sig rigtigt godt, hvis man har en studentereksamen og derefter bliver faglært,” sagde hun.

De unge med både studentereksamen og en erhvervsuddannelse tjener lidt mere og har bedre jobchancer end unge med kun en erhvervsuddannelse.

Mie Dahlskov Pihl peger på, at der bliver mangel på faglærte i fremtiden, og hun mener, at undersøgelsen kan bruges til at vise politikerne, at netop gymnasiet også kan være en vej til at få flere faglærte.

”Det er nok svært for mange unge på 15 år at vælge en faglært uddannelse. For nogle er det en god idé at gå i gymnasiet, inden de bliver faglærte,” sagde Mie Dahlskov Pihl og pegede også på, at det derfor er forkert, at loven forhindrer at vejlede elever mod en erhvervsuddannelse.

Jakob Krohn-Rasmussen er seniorrådgiver i Dansk Byggeri. Han sagde, at byggebranchen i fremtiden kommer til at mangle 17.000 faglærte. 

Han håber derfor, at også flere unge med en studentereksamen får lyst til at bliver håndværker i fremtiden.

”Vi er glade for alle de faglærte, vi får,” sagde han og bekræftede, at faglærte, som har gået i gymnasiet, er dygtige.

Han ønsker også, at ændre lovgivningen om vejledning, så det bliver muligt at vejlede studenter om muligheden for at blive eksempelvis murer eller blikkenslager.

”Det er nogle meget lavthængende frugter, vi kan plukke,” konstaterede han.

Formand for Danske Gymnasier Birgitte Vedersø kunne ikke være mere enig.  

”Uddannelsesvalg er i dag et identitetsvalg. Jeg tror, det er vanskeligt for mange 16-årige at være i synk med at vælge at være blikkenslager, men efter gymnasiet har flere lyst til at blive faglærte, og så skal de selvfølgelig have muligheden for det,” sagde hun.

Tomas Kepler rundede debatten af med at sige, at det er på tide, politikerne begynder at se gymnasiet som en løsning til at få flere faglærte i stedet for at brokke sig over, at de unge har lyst til at gå i gymnasiet.

”At gøre gymnasierne dårligere og mindre attraktive vil ikke give flere faglærte, det vil bare give dårlige uddannelse,” sagde han.