De ikke-uddannelses­parate er stor ukendt faktor på skolerne

På flere skoler er mange af årets ansøgere ikke-uddannelsesparate. Helt frem til sommerferien er det usikkert, hvor mange elever der bliver optaget på skolerne.

Den 14. juni bliver en spændende dag for mange håbefulde unge, som ønsker at begynde på en gymnasial uddannelse. De nye karakterkrav betyder, at de ikke-uddannelsesparate den dag skal til en centralt stillet optagelsesprøve for at komme ind på gymnasiet eller hf. Det er dog ikke kun eleverne, som har lidt ekstra våde håndflader den dag. På flere skoler er en del af årets ansøgere ikke-uddannelsesparate, og dermed har optagelsesprøven stor indflydelse på, hvor mange elever der bliver optaget. Det betyder, at flere skoler først meget sent ved, hvor mange lærere der bliver brug for efter sommerferien.

“Jeg kan ikke fastansætte en årsvikar, hvis der ikke er sikkerhed for, hvor mange elever vi har.

Jette Rygaard, rektor
Vesthimmerlands Gymnasium og HF

En undersøgelse fra Danske Gymnasier viser, at cirka fem procent af ansøgerne til stx og hele 19 procent af ansøgerne til hf er ikke-uddannelsesparate. Tallene dækker dog over store variationer. På flere gymnasier er over 10 procent af stx-ansøgerne ikke-uddannelsesparate, mens der på andre skoler er nul ikke-uddannelsesparate ansøgere, viser tallene fra Danske Gymnasier.På enkelte institutioner, som udbyder hf, er mere end 30 procent af årets ansøgere ikke-uddannelsesparate, og på en enkelt institution er ikke færre end 56 procent af hf-ansøgerne ikke-uddannelsesparate.

Ikke-uddannelsesparate ansøgere
Kilde: Danske Gymnasier. Tallene er baseret på svar fra 104 institutioner. Tal for ikke-uddannelsesparate ansøgere til htx og hhx var ikke tilgængelige ved deadline.

Svært at planlægge næste skoleår
I Region Nordjylland er otte procent af ansøgerne til stx ikke-uddannelsesparate. Jette Rygaard er rektor på Vesthimmerlands Gymnasium og HF og repræsenterer Region Nordjylland i Danske Gymnasiers bestyrelse. Hun fortæller, at de nye optagelsesprocedurer gør det langt vanskeligere at planlægge næste skoleår end tidligere. 
“Mange skoler kan helt hen i slutningen af juni være i tvivl om, om de skal oprette eksempelvis fem eller seks klasser. Dermed er det svært at vide, hvor mange lærere der bliver brug for,” siger Jette Rygaard.

Der bliver færre unge i Nordjylland og mange andre steder i landet i de kommende år, og samtidig bliver der skåret økonomisk ned på skolerne. Det betyder ifølge Jette Rygaard, at skolerne er nødt til at “gå med livrem og seler”. 
“Jeg kan ikke fastansætte en årsvikar, hvis der ikke er sikkerhed for, hvor mange elever vi har. Vi skal planlægge næste skoleår nu, men det er betydeligt sværere i år,” siger Jette Rygaard.

Graf: Andel ikke-uddannelsesparate ansøgere fordelt på regioner
Kilde: Danske Gymnasier. Tallene er baseret på svar fra 104 institutioner. Tal for ikke-uddannelsesparate ansøgere til htx og hhx var ikke tilgængelige ved deadline.

Elever i uvished
Ifølge Tomas Kepler, som er formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), har de nye optagelsesprocedurer flere uheldige konsekvenser. “For eleverne er det meget sent at få at vide, om de er købt eller solgt,” siger Tomas Kepler, som også peger på, at det er uhensigtsmæssigt, at rektor først lige før sommerferien har et overblik over, hvor mange klasser der skal oprettes, og dermed hvor mange lærere der bliver brug for. 
“Det er ikke optimale betingelser for at planlægge et skoleår, og det betyder nok desværre, at flere læreres arbejdssituation vil være usikker helt frem til sommerferien,” siger Tomas Kepler.

Skolerne skal også stille censorer til rådighed til at rette optagelsesprøverne. “Den nye optagelsesprocedure vil koste nogle ressourcer for skolerne, som i forvejen er presset af nedskæringer,” siger han.

Prøver koster ressourcer
De ikke-uddannelsesparate elever skal til optagelsesprøve den 14. juni. Det gælder også elever, som eksempelvis har taget 10. klasse på en efterskole, men som ikke afslutter skoleåret med prøver, og elever som eksempelvis har taget et skoleår i udlandet. Også selvom de har fået høje karakterer i 9. klasse. 
“Det er mange ressourcer at bruge på elever, som allerede har vist, at de lever op til de faglige krav for at gå på gymnasiet,” siger Jette Rygaard.

Derudover skal gymnasierne også afholde en optagelsesprøve den 6. august. Den gælder for de elever, som i første omgang bliver erklæret uddannelsesparate, men som ikke lever op til karakterkravene til afgangsprøven i 9. klasse – eller som skulle være så uheldige at blive syge til en af prøverne. 
“Det er en lang venteposition, flere elever bliver sat i, og det er bestemt ikke optimalt for skolerne, som skal planlægge skoleåret,” siger hun.