De har en elastisk moral

Mange gymnasieelever snyder. De gør det, fordi andre gør det, og fordi det er nemt, siger samfundsforsker Johannes Andersen.

Du har garanteret en enkelt brændt cd hjemme på hylden. Eller et par numre på iPoden, du har fået fra en ven. Og hvad så. Sådan gør man jo bare. Ikke sandt?

Lektor på Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet Johannes Andersen forklarer, at jo nemmere det er at benytte sig af ulovligheder, og jo flere der gør det, desto sværere er det at opretholde et moralsk niveau. Derfor snyder alt for mange af gymnasieeleverne tilsyneladende med skriftlige opgaver.
"De ved godt, de snyder. Det er der ingen tvivl om," siger Johannes Andersen.

Han understreger, at gymnasieeleverne sagtens kan have en almindelig moral i alle andre sammenhænge, men at eleverne er mere forhandlingsvenlige, når det kommer til moral.
"Et af de gode argumenter i den forhandling er, at hvis tingene er nemme, så har man let ved at flytte sig rent moralsk," forklarer Johannes Andersen. Han henviser til de ulovlige musikdownloads, der i dag har ført til, at mange musikere lægger deres musik ud på nettet til fri afbenyttelse, så det ikke længere kan betale sig at snyde.

En nødvendig genvej
Tilgængeligheden er der i høj grad, når man ikke behøver skrive mere end "tysk di" i Googlesøgefeltet, før "digtoversættelse fra tysk til dansk" popper op i toptre med reference til Studieportalen.dk.
"De er ikke flove over at tage en genvej. Derfor er der nok en vis konsensus mellem eleverne om, at det kan være nødvendigt en gang imellem," siger han.

Han mener, at der kræves mere af de unge i dag, som derfor ser snyderiet som en nødvendig genvej. I dag kan man ikke bruge et knap og nap bestået-gennemsnit til noget, det er nødvendigt med gode karakterer, og det er ikke altid, gymnasieeleverne får lavet den mest hensigtsmæssige prioritering.
"Det, der sker nu, er, at i kraft af tilgængeligheden bliver det meget mere almindeligt at snyde," forklarer Johannes Andersen.

At kigge efter sidemanden
Dengang de skriftlige opgaver blev skrevet i hånden ved enkeltmandsborde i en kold gymnastiksal, var det sværere at snyde.
"Det var de færreste, der var i stand til at strække halsen langt nok til at kunne se, hvad der stod på sidemandens ark," siger Johannes Andersen.

I dag er det noget helt andet. Det er legende let at forstørre teksten, så kammeraten bagved kan se, hvad der står på ens skærm, hvis man da ikke har etableret en trådløs forbindelse to computere imellem. Til de daglige afleveringer har portaler på nettet linet opgaverne op i overskuelig orden, så man ved en simpel søgning kan finde alt fra oversættelser af tyske digte til komplette analyser af H.C. Andersen-eventyr.
"Det er en undergravning af moralen," siger Johannes Andersen og pointerer, at gymnasieeleverne udmærket kender reglerne for, hvad der er inspiration, og hvad der er direkte snyd. For dem handler det blot om at klare opgaverne bedst muligt.

Småsvindel
Johannes Andersen kender selv til snyd med opgaver. Som lektor på Aalborg Universitet bruger han meget tid på at tjekke, om de studerende har snydt med de skriftlige opgaver. Han forklarer, at når gymnasieelever konfronteres med snyderiet, så er de godt klar over, at de har gjort noget forkert, men at det ikke ændrer ved, at de benytter sig af portalerne på nettet.
"Man er tåbelig, hvis man bliver taget i snyd," siger han og sammenligner det med at få udført sort arbejde.

På samme måde som SKAT er på jagt efter håndværkere i weekenden, er gymnasielærere også gået i offensiv mod snyderiet. Johannes Andersen mener, at lærerne er blevet bedre til at opdage snyd.
"Derfor skal man raffinere sit snyd mere," siger han, men konkluderer samtidig, at gymnasieelever stadig kommer langt med "Kopier" og "Sæt ind".

Fakta: Reglerne
Som udgangspunkt er det i orden at citere fra nettet, bøger eller andres opgaver, hvis man angiver præcise kildehenvisninger. Men det er ulovligt at plagiere en andens opgave og få den til at fremstå, som om man selv har skrevet den. Selv enkeltstående sætninger og andres ideer kræver kildehenvisning.

Mange elever får hjælp af forældre og kammerater til større skriftlige opgaver. I den forbindelse er der en glidende overgang mellem, hvad der betegnes som støtte, og hvornår det ikke længere er elevens eget arbejde. Om en opgave er elevens eget arbejde, bygger i alle tilfælde på en konkret vurdering.

Medmindre eleven erkender at have snydt, kan det være svært for gymnasiet at bevise. Hvis gymnasiet på baggrund af formodninger alligevel afgør, at der er tale om snyd, skal de være yderst omhyggelige med begrundelsen for deres afgørelse.

Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning.