Dansklærerforeningen ønsker, at litteraturkanonen udvides med flere forfattere, og at det så er op til lærerne at vælge ud fra den nye liste, hvilke forfattere deres elever skal læse.

Dansklærere laver underskriftsindsamling for at ændre kanon

Dansklærerforeningen arbejder videre for at få ændret litteraturkanon trods afvisning fra undervisningsministeren. Litteraturprofessor og Gyldendals direktør mener også, det er tid at gøre noget ved den gamle kanon.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har blankt afvist at åbne for en ændring eller udvidelse af den danske litteraturkanon fra 2004.

Dansklærerforeningens to bestyrelser, som repræsenterer gymnasierne, og som argumenterer for at se på kanonen igen med nutidens briller, tager dog ikke et nej for et nej.

De to forpersoner for henholdsvis Dansklærerforeningens bestyrelse for stx og hf Mischa Sloth Carlsen og for hhx, htx, eux og eud Ditte Eberth Timmermann har startet en underskriftsindsamling for at “få børne- og undervisningsministeren i tale og få hende til at genoverveje beslutningen.”

“Vi opfatter det, som om ministeren ikke lytter til os. Vi synes, hun spænder ben for at udvikle et fag, som alle gymnasieelever har, og en udvikling, som der er bred opbakning til blandt dansklærerne. Det handler om at skabe læselysten blandt eleverne,” siger Mischa Sloth Carlsen.

Kønnet er ikke det vigtige i sig selv. Det er kvaliteten, og der er en række dygtige kvindelige forfattere, som burde komme på en ny udvidet kanonliste.

Mischa Sloth Carlsen, forperson
Bestyrelsen for stx og hf i Dansklærerforeningen

De to bestyrelser har foreslået at den nuværende kanon ændres til en bruttoliste med flere forfattere og blandt andet også med flere kvindelige forfattere. Lærerne skal så eksempelvis vælge tekster fra 14 forfattere på listen, altså samme antal som nu, men med større valgfrihed. I dag skal lærerne vælge mindst en tekst fra hver af forfatterne på kanonlisten plus en folkevise. Karen Blixen er eneste kvinde på kanonlisten.

“Kønnet er ikke det vigtige i sig selv. Det er kvaliteten, og der er en række dygtige kvindelige forfattere, som burde komme på en ny udvidet kanonliste. Desuden handler det om litteraturhistorisk oplysning og om, at de unge både kan udfordres af og spejle sig i litteraturen. Derfor er der også brug for de kvindelige forbilleder, der er fuldt ud så værdige som de mandlige, der kan stå som vidnesbyrd om kvindelige erfaringer og syn på omverdenen” siger Mischa Sloth Carlsen.

Lærere er godt uddannet, og jeg synes man skal give lærere og elever ansvaret for at vælge ud fra en liste.

Anne-Marie Mai, professor
Syddansk Universtiet

Professor: Giv lærere ansvaret 
Professor i litteratur på Syddansk Universitet Anne-Marie Mai bakker op om Dansklærerforeningens forslag om at lave en liste med forfattere, som lærere og elever kan vælge ud fra.

"Jeg synes, tiden lidt er løbet fra en litteraturkanon. Til gengæld er det en god idé med en liste med et vist antal forfattere, som lærere og elever kan vælge ud fra. Lærere er godt uddannet, og jeg synes man skal give lærere og elever ansvaret for at vælge ud fra en liste, selvfølgelig med en forpligtelse til at dække alle perioder," siger Anne-Marie Mai.

Hun mener også, at den nuværende litteraturkanon i den grad mangler flere kvindelige forfattere.

"Det er helt uacceptabelt, at en kanon ikke medtager flere kvindelige forfattere, når al forskning viser, at der er så mange kunstnerisk vigtige kvinder fra alle perioder," siger Anne-Marie Mai og begynder at opremse Leonora Christina Ulfeldt fra 1600-tallet, Charlotta Dorothea Biehl fra 1700-tallet, Thomasine Gyllembourg fra 1800-tallet og så videre og så videre.

"Der er adskillige, som kan komme på en liste, som lærerne kan vælge fra. Jeg kender gymnasielærerne fra mange efteruddannelseskurser, og de er veluddannede og ansvarlige og vil selvfølgelig sørge for, at eleverne bliver præsenteret for den danske litteraturarv," siger Anne-Marie Mai."

Det er helt naturligt igen at se på litteraturkanonen.

Morten Hesseldahl, direktør
Gyldendal

Gyldendals direktør: Kanon skal ikke stå stille
Morten Hesseldahl, som er direktør for forlaget Gyldendal, sad i udvalget, der i 2004 valgte den nuværende kanon. Han mener også, det er tid til at se på kanonlisten igen.

“Det har hele tiden været meningen, at man med mellemrum ser på navnene på kanonen og overvejer, om nye navne skal på, eller om eventuelt andre skal ud. Det kunne godt være på tide nu,” siger han.

Han mener, at en litteraturkanon skal repræsentere fortiden, og for at en forfatter skal være være på en kanon, skal forfatteren have haft historisk betydning og skal have en høj kvalitet også set med nutidens øjne.

“Det er helt naturligt igen at se på litteraturkanonen, men den skal ikke vurderes efter en hvilken som helst aktuel tidsånd og skal ikke handle om køn eller etnicitet, men om forfatternes værker.”

Han mener også, at flere kvindelige forfattere kan være berettiget til at komme i betragtning på en ny udvidet liste.

“Jeg vil ikke sidde og nævne navne, da der så går selskabsleg i den, men jeg vil dog godt fremhæve Tove Ditlevsen. I 2004 blev hendes forfatterskab nok set som lidt naivt og overrealistisk. Siden er synet på hende skiftet. Hun har et genialt blik på det at være kvinde og at skildre verden med det perspektiv. Det har udlandet også fået øjnene op for,” siger Morten Hesseldahl. 

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.