Dansk Industri: Flere elever skal have fysik

Charlotte Rønhof er underdirektør i Dansk Industri indenfor forskning, uddannelse og mangfoldighed.

Det er et problem, hvis færre vælger fysik på stx, mener Dansk Industri. De efterlyser flere unge med fysik til ingeniøruddannelserne.

Dansk Industri ønsker flere elever, som vælger fysik på gymnasiet, fordi de mangler studerende på de længere tekniske- og naturvidenskabelige uddannelser. Fysiklærerforeningen oplever også et fald i antal elever, som vælger fysik som studieretningsfag på stx. 

Tal fra Undervisningsministeriet viser, at 770 stx-elever i 1.g har valgt studieretningen med matematik A, fysik A og kemi B.

“Det er et bekymringspunkt for os, at der er færre, som vælger fysik i deres studieretning på stx. Tidligere var fysik en del af den naturvidenskabelige students ABC, men det er det ikke længere. Det er super ærgerligt, for vi mangler studerende på de længere tekniske- og naturvidenskabelige uddannelser,” siger underdirektør i Dansk Industri Charlotte Rønhof.

4.027 elever i 1.g har valgt studieretningen biologi A og kemi B, og det gør linjen til den mest populære naturvidenskabelige studieretning på stx.

Flere elever skal supplerer fysik
Dansk Industri og Ingeniørforeningen har beregnet, at der i 2025 vil mangle 9.266 ingeniører. Mange ingeniøruddannelser har et adgangskrav, som indebærer fysik B.

“Vi oplever, at der er færre elever, som vælger en studieretning med fysik. Det er et problem i forhold til rekrutteringen til de lange tekniske- og naturvidenskabelige uddannelser," siger Michael Agermose Jensen, formand for Fysiklærerforeningen.

En del af formålet med gymnasiereformen var at mindske antallet af elever, som efter gymnasiet er nødt til at læse flere fag op. Her ser Michael Agermose Jensen også et problem.

“Vi risikerer nu at se en masse studenter uden fysik eller matematik A i huen, som bliver nødt til at læse fagene op for at komme ind på de længere tekniske- og naturvidenskabelige uddannelser. Det er min erfaring, at hvis de unge ikke ser fysikfaget i gymnasiet, så er det svært at finde interessen for faget senere hen," siger Michael Agermose Jensen.

Studieretningstal er uden sammenligning
Tal fra Undervisningsministeriet viser, hvilke studieretninger som landets nuværende 1.g’ere er blevet tildelt efter prioriteringen i efteråret.

Tallene viser, at tre procent af eleverne på stx, svarende til 770 elever, har valgt studieretningen fysik A, matematik A og kemi B.

På htx er det 22 procent af eleverne, som har valgt fysik A og matematik A. Det svarer til 1.055 elever.

På grund af den nye gymnasiereform oplyser Undervisningsministeriet, at de ikke kan eller vil sammenligne de nye tal om studieretningsvalg med tidligere data på området. Derfor er det svært at påvise et konkret fald eller en stigning i fagenes popularitet blandt eleverne.

Tidligere var fysik en del af den naturvidenskabelige students ABC, men det er det ikke længere.

Charlotte Rønhof, underdirektør
Dansk Industri

Flere ingeniører tak!
Hos Dansk Industri er man bekymret for, at den populære studieretning biologi A og kemi B kun ruster eleverne til at vælge uddannelser indenfor det sundhedsvidenskabelige felt og de mellemlange naturvidenskabelige uddannelser.

“Hele idéen med gymnasiereformen var at styrke fødekæden til de tekniske- og naturvidenskabelige uddannelser. Det er der, vi skal have flyttet de unge hen. Eksempelvis it-ingeniører og elektroingeniører, og her er der krav om fysik og matematik,” siger Charlotte Rønhof.