Dannelse er også it-dannelse

Arkivfoto

Ungdomsuddannelserne har en forpligtelse til at lære eleverne at bruge it og nettet på en forsvarlig måde, mener Jesper Tække, der sammen med Michael Paulsen har fulgt en gymnasieklasses brug af Twitter i undervisningen. Bogen Sociale medier i gymnasiet om klassens første år med Twitter er netop udkommet.

Få gymnasiesklassers mediebrug er gået så nøje efter i sømmene som den klasse på Handelsgymnasiet Skive, som medieforskerne Jesper Tække og Michael Paulsen nu følger på tredje år. Udfordringen var det scenarie, de fleste gymnasielærere kender til: Elever, der var på Facebook, kiggede på tøj på nettet eller spillede online-spil - computeren blev brugt til alt andet end engelsk grammatik og Pythagoras’ lære. Så ideen var at få eleverne til at bruge computeren aktivt i undervisningen via Twitter og Wiki. I stedet for at række hånden op i timerne, skulle eleverne tweete.

God it-kultur skabt
Nu foreligger rapporten fra det første år af Socio Media Education Eksperimentet, som projektet er blevet kaldt. Her var målet at etablere en god it-kultur i klassen. Og forskerne mener, det er lykkedes.
Efter et år med aktiv brug af Twitter og Wiki i undervisningen, hersker der i klassen ingen tvivl om, hvem der har ansvaret for, at computeren bruges til noget fagligt. Det ansvar ligger hos eleverne. Derfor behøver lærernes holdning til fri netadgang ikke vakle mellem forbud og ligegyldighed - som i øvrigt er bogens undertitel.

Forskel på folk
Jesper Tække kalder det it-dannelse:

“It-dannelse betyder, at man er bevidst om, at man ikke kan multitaske. Nogle kan kapere mere på en gang end andre. Og det er ret uretfærdigt fordelt, hvem der kan, og hvem der ikke kan. Hvis man er dygtig til tysk, kan man fagligt set måske tillade sig lidt mere delt opmærksomhed i tysktimerne. Hvis man ikke har lavet lektier, kan man tillade sig mindre, og hvis har problemer med kæresten, kan man lige så godt blive hjemme fra skole, for så får man intet ud af undervisningen,” siger Jesper Tække.

Plads til det gode arbejdsflow
Han mener, det er meget vigtigt, at diskussionen om at multitaske bliver taget med eleverne.

“For hvor meget får de ud af at lave lektier, hvis de samtidig har Facebook åbent og skal følge med i statusopdateringerne? De risikerer aldrig at kunne komme ind i det koncentrerede arbejdsflow, hvor man ikke bliver afbrudt. Desuden tager det den firedobbelte tid, hvis man hele tiden skal overvåge, om der sker noget på Facebook.”

Modstand fra lærere
Et af problemerne ved at gennemføre projektet har været modstanden fra lærerne. Mange af dem kunne ikke overskue det, fortæller Jesper Tække.

“Det kunne ikke lige se, hvordan de skulle lægge undervisningen om, så den passede  til det nye mediemiljø. Det kræver nogle ildsjæle at kaste sig ud i det,” siger han.

Men det kan endda være yderst relevant at bruge Twitter i undervisningen, mener Jesper Tække, som fortæller om et af eksemplerne fra bogen: Det er fra en undervisningstime, hvor klassen skulle se filmen ‘Kundskabens Træ” og analysere den undervejs via inputs på Twitter, som alle så kunne følge med i. Læreren vurderede, at flere elever kom til at tænke nærmere over filmens tematik, fordi de kunne læse hinandens tweets.

Absurd ikke at inddrage it
Ville det ikke være nemmere bare at tale om filmen bagefter?

Jo, men det, at de havde det på skrift, gjorde, at eleverne nemmere kunne gå tilbage og se, hvad der blev diskuteret under filmen. Det er som at sidde og tage noter imens bortset fra, at det her bliver delt med alle de andre elever. Alternativet er, at nogle af eleverne slet ikke følger med i filmen.”

Men hvorfor skal man absolut inddrage "de nye medier" i undervisningen af unge?

“Det svarer til, at man kun ville læse håndskrevne tekster, efter bogtrykkeriet blev opfundet. Det ville være absurd for en undervisningsinstitution ikke at benytte sig af internettet. Internettet er kulturbærende, om vi vil det eller ej. Det er helt essentielt for eleverne, at de lærer at søge information på nettet. Uddannelsesinstitutionerne skal forberede de unge til at agere i den virkelighed, der møder dem efter skolen, og der er de digitale medier helt centrale. Dannelse handler ikke bare om at have læst nogle bøger, i vores tid er det også it-dannelse.”

Ingen ulemper
Har der ikke været nogen ulemper ved at bruge Twitter i undervisningen?

“Selvfølgelig har talesproget sine fordele, men en undervisning, der inddrager både tale- og skriftmediet til interaktion, virker ideel. På Twitter anvendes interfacen ikke til reklamer, som den for eksempel gør på Facebook. Men Twitter er et dårligt lagringsmedie, så det skal bruges med andre medier for eksempel Wiki som i forsøgsklassen, så man også kan lagre og organisere sin viden.”

Det vil sige, at der slet ingen ulemper er?

“Nej, det mener jeg ikke, at der er. Tværtimod er det en god måde at engagere eleverne, fordi de eksempelvis ikke kan være på Facebook imens. Det gør det også muligt at inddrage tweets uden for klasserummet. I forbindelse med en dokumentarfilm om Danske Bank kunne eleverne diskutere den med læreren samtidig med, at de var hjemme. Imens kan de følge andre tweets om dokumentarfilmen. Læreren er måske typisk venstreorienteret, mens nogle af de holdninger, de møder på Twitter, er liberale eller borgerlige. På den måde udvider klasserummet sig.”

Hvordan mener du, lærerrollen kommer til at ændre sig, når "de nye medier" bliver inddraget i højere grad?

Engang var læreren den klogeste, en autoritet. Han eller hun var den sidste stopper for, hvad der var af viden. Nu bliver læreren i langt højere grad en, der giver retning i en proces, en som er behjælpelig med at finde den relevante viden på nettet og med at forholde sig kritisk til den.”

Hvis du skulle sammenfatte kort, hvad konklusionen af jeres rapport er, hvordan vil den så lyde? 

“Lærerne får ikke meget ud af enten at forbyde eleverne at være på nettet eller være ligeglade med, om de er det. På den måde vil eleverne ikke opleve tillid fra lærerens side, og de vil heller ikke henvende sig, hvis de har problemer med opmærksomheden eller koncentrationen. Bliver eleverne vist tillid, vil de også lære at navigere på nettet og bruge de nye medier til at interagere og lære med. I sidste ende kommer der en bedre undervisning ud af det,” siger Jesper Tække.  

Læs også reportage fra Twitterklassen Twitter-klassen: 28 svar på to minutter