Erhvervsgymnasiale medlemmer af GL er stærke - ikke svage

I anledning af hovedbestyrelsesvalget er varetagelsen af interesser for GL's erhvervsgymnasiale medlemmer til debat. En debat, som vi naturligvis hilser velkommen. Med en aktiv SoMe-strategi og en selvfremstilling som den nye frække dreng i klassen, baseres valgkampen hos nytilkomne Liste 5 på den grundlæggende præmis, at erhvervsgymnasiale medlemmer er GL's ’det svageste led’, og at vi er udsat for en ’forskelsbehandling’ i vores egen fagforening anført af en vrangvillig og selvkonserverende hovedbestyrelse. Det er et billede, vi har overordentligt svært ved at genkende.

Som afsendere af dette indlæg står en række erhvervsgymnasiale medlemmer med TR-baggrund, som nu i en årrække har været aktive i GL centralt. Når vi retter en ret direkte kritik af listens kommunikation, hænger det altså sammen med vores generelle indsigt i foreningens arbejde med at varetage erhvervsgymnasiale interesser. Vi har i vores tid som aktive i GL oplevet både sejre og nederlag. De fleste sejre er små og skabt igennem et langt og sejt træk, hvilket nok er karakteristik for fagforeningsarbejde. Helt gennemgående er det imidlertid, at vi oplever en opbakning til og solidaritet med vores område bredt i foreningen. Det gælder både fra repræsentanter fra de øvrige skoleformer, men også fra et kompetent sekretariat.

Lad os bare slå fast: Vi har ingen grund til mindreværdskomplekser på det erhvervsgymnasiale område. Vi har stærke TR-repræsentanter, engagerede medlemmer på levende arbejdspladser med iværksætterkultur og skarpe, praksisstærke elever. I en tid, hvor de øvrige uddannelser under GL's paraply har været udsat for besparelser langt heftigere end vores, hvor VUC har skullet overleve alt for mange afskedigelsesrunder, er det i vores optik mangel på indsigt at hævde, at vores arbejdsforhold er så meget ringere end andres.

Vores største problem som gymnasielærere er netop, at vi efterhånden har så forskellige vilkår på vores arbejdspladser, at det ikke er meningsgivende at tale om, at en enkelt skoleform kategorisk har det værre eller bedre end en anden. Vi er ironisk nok fælles om at have vidt forskellige vilkår. Bl.a. derfor er der sket ændringer i GL's centrale struktur: Formænd og -kvinder for alle TR-netværk forenes på tværs af skoleformer næste år for i endnu højere grad at kunne trække på samme hammel - og forhåbentlig at udrydde de sidste fordomme om hinandens virke. De erhvervsgymnasiale regionale netværk er blevet styrket i processen. Det er sket med ressourcer afgivet af stx-netværk - og tak for det!

Vi finder det bekymrende, at man på Liste 5 bevidst giver et misvisende billede af foreningens interessevaretagelse, bl.a. i et indlæg, der varierer imellem stråmænd, hullet politisk analyse og usandheder. Det er helt i orden at være uenige og at kæmpe for sin politik. Vi ønsker os så mange engagerede erhvervsgymnasiale medlemmer som muligt. Det er derimod ikke i orden at give en fremstilling, der indgyder ubegrundet mistillid til foreningen og dens mange engagerede medlemmer, som allerede knokler for et bedre hhx, htx og eux på tværs af GL's organer.

Når listefører for Liste 5, Jesper Breining, påstår, at bedre lokalløn på erhvervsgymnasiet ved OK21 var et krav, som hovedbestyrelsen ikke ønskede, er det ganske enkelt usandt. Vi har ad flere omgange ved overenskomstforhandlinger krævet forbedringer for løn på erhvervsgymnasiet, og vi kommer til det igen. I GL kører vores lokallønsindsats på lokalt, centralt OG politisk niveau. Det er altså heller ikke sandt, når Liste 5 hævder, at GL's indsats for erhvervsgymnasierne begrænses til det lokale niveau med ensidigt fokus på lokalløn. Det ved enhver TR heldigvis godt. Det er derimod korrekt, at vi i GL også ser en styrke i at organisere lokalt. En fagforening har desværre aldrig opnået resultater alene ved et stærkt sekretariat og en skarp hovedbestyrelse. Det kræver en masse aktive medlemmer. Og lad os bare slå fast, at vores stemmer på ingen måder er dæmpede: Vi ønsker et fair alternativ til fagtillæggene.

Der er naturligvis lang vej igen, før vi er i mål med alt det, vi ønsker at opnå som fagforening. Det betyder ikke, at GL ikke kan skabe resultater for vores medlemmer på området. Eux er et godt eksempel. Det er i løbet af få år lykkes os at organisere medlemmer på eux med egen TR på en række skoler, at etablere netværk til videndeling samt at opnå politisk erkendelse af behov for forbedringer på uddannelsen. Områdebestyrelsen laver løbende et kæmpe stykke arbejde for at forbedre løn- og arbejdstidsvilkår på erhvervsgymnasierne, som man ikke må underkende.

Vi mener, at det kræver et bærende relationsarbejde at skabe resultater i en forening, hvor man udgør et mindretal. Uddannelsespolitiske holdninger og tilgang til bl.a. arbejdstidsspørgsmål skaber desuden allierede på tværs af skoleformer i foreningen. Derfor tror vi ikke på, at en liste isoleret på skoleform vil skabe væsentlige resultater.

Liste 5 går i store træk til valgkamp på allerede eksisterende GL-politikker, som vi alle på området ønsker gennemført. Med fare for selv at bygge en stråmand er vi af den overbevisning, at Liste 5s mytedannelse om GL centralt bygger på en generel frustration over vilkår i vores arbejde. Den frustration kan vi til gengæld godt genkende: Vores ledelser udnytter ikke til fulde taxameterpenge tiltænkt undervisningen. Så længe midlerne frit kan disponeres over i resten af organisationen, har vi på erhvervsgymnasierne en særlig udfordring. Ofte har vores skoler et væld af uddannelser og administrationsenheder, som taxameterkroner tiltænkt gymnasieundervisningen kan kanaliseres over i. GL arbejder intensivt for, at undervisningstaxameteret skal indhegnes, så penge givet til gymnasial uddannelse kun må bruges på gymnasial uddannelse. Det vil være til klar fordel for særligt de erhvervsgymnasiale uddannelser. I GL har vi desuden i en årrække ydet et massivt pres på politikerne, lederne og bestyrelsesforeningen for at opnå en bedre bestyrelsessammensætning. Det har resulteret i en række udvidelser, men vi er langt fra i mål. Vores pointe er: GL er ikke problemet, der skal fixes.

Vi er ligeværdige medlemmer af GL. Vi ønsker lige løn og lige arbejde for alle gymnasielærere. Derfor anbefaler vi, at vores medlemmer stemmer på en liste, der arbejder solidarisk på tværs af skoleformer.

  • Allan Nørgaard Andersen, fælles-TR Niels Brock, formand for GL's områdebestyrelse for erhvervsgymnasier og medlem af GL's overenskomstudvalg.
  • Martin Reib Lamberth, TR HC Ørsted Gymnasiet, næstformand for GL's områdebestyrelse for erhvervsgymnasier, formand for GL's TR-netværk Hovedstaden EG og medlem af GL's uddannelsesudvalg.
  • Signe Sindberg Kaspersen, TR Køge Handelsskole og forkvinde for TR-netværket Region Sjælland EG.
  • Gorm Bentsen, TR Syddansk Erhvervsskole i Odense, formand for GL's TR-netværk Syddanmark Øst EG, medlem af GL's arbejdspladsudvalg.
  • Rune Hestbech, TR Det Blå Gymnasium i Haderslev, formand for GL's TR-netværk Syddanmark Vest EG, medlem af GL's uddannelsesudvalg. Kandidat til GL's hovedbestyrelse. 
  • Pia Flindt Christensen, TR Herningsholm Gymnasium, forkvinde for GL's TR-netværk Midtjylland Vest EG.
  • Anne Sophie Huus Pedersen, Tradium Teknisk Gymnasium, medlem af GL's hovedbestyrelse og forkvinde for GL's overenskomstudvalg.
  • Thorbjørn Kaul, TR ZBC Ringsted, menigt medlem af GL's områdebestyrelse for erhvervsgymnasier.
  • Christian Schumacher, TR Aarhus Business College i Vejlby, formand for GL's TR-netværk Midtjylland Øst EG.
  • Anders Nørgaard, TR EUC Nord, formand for GL's TR-netværk Nordjylland EG.