Fastansættelse = fuldtids?

Det er sæson for jobsøgning. Det minder om fodboldens transfervindue: Hvem signer mit hold, hvem skifter klub, hvilke nye talenter kommer ind i rampelyset? Mediernes opmærksomhed om stillingerne i gymnasieverdenen står ikke helt mål med den, der tilfalder fodboldens arena, men det smager da lidt derhenad. Og stillingerne slås op over en kort periode med lidt timerester drysset ud over resten af året. Men et nærmere blik på jobannoncerne giver grund til undren.

Portalen Gymnasiejob.dk indeholder i skrivende stund 57 jobannoncer fordelt på alle regioner. De fleste annoncer indeholder flere stillinger og mange mulige fagkombinationer. 50 af de 57 opslag indeholder fuldtidsansættelser, mens 29 indeholder deltidsansættelser, og 12 indeholder timerester. Hvor mange af de opslåede stillinger, der er vikariater, og hvor mange der er fastansættelser, er ikke umiddelbart til at afgøre på baggrund af annoncerne på portalen. Det er dog tydeligt, at en hel del annoncer indeholder både vikariater og fastansættelser i en eller anden – uvis – kombination.

Jobannoncerne er interessante, ikke mindst fordi det i forbindelse med den seneste overenskomst­for­hand­ling og aktuelle urafstemning herom har været et fokuspunkt for GL, at der kommer flere fuldtidsansatte. Den hurtige optælling på portalen peger umiddelbart på, at der er klart flest fuldtidsansættelser i spil. I kraft af annoncernes udformning med flere stillinger og timer i samme annonce, så vil det dog kræve en mere dybdegående undersøgelse med opringning til de respektive skoler for at finde ud af, hvordan det forholder sig med fordelingen. Men ved første blik ser det ikke ud til, at der er et problem med fuldtidsstillinger. Hvor ser GL så problemet?

I Gymnasieskolen har der været skrevet en del om netop fuldtidsansættelser og deltid, og at særligt mange kvinder går på deltid i en eller anden grad. Skævheden i fordelingen mellem fuldtid og deltid er bestemt et grundigt blik værd, og det er vigtigt at finde den rigtige balance. Men der synes at være to nok så vigtige spørgsmål for GL at arbejde sig i dybden med; og der ligger også vigtige kampe bag dem.

For det første: Hvorfor er der nærmest ingen fastansættelser på deltid – fx 60, 70 eller 80%? Af en eller anden grund er fastansættelser fuldtid. Tankegangen synes at være, at man skal starte på fuldtid, hvis man vil fastansættes, og når man så har været fast fuldtidsansat i et antal år, så kan man bede om lov til – eller hjælpe skolen ved – at gå på deltid. Inden for andre sektorer kan der godt opslås fastansættelser på deltid, men åbenbart helst ikke som lærer i gymnasiesektoren (for TAP-personale er det anderledes!). Ikke desto mindre synes der også blandt nogle ansatte at være et ønske om eller et behov for at være på deltid som fastansat. Skolerne vil hævde, at det er for dyrt med deltidsansatte, og at de manglende fastansættelser på deltid derfor skyldes økonomi; skolerne vil sikkert også indvende, at deltidsansatte er for lidt på skolen, og dermed bliver det vanskeligt mht. møder og lignende. Men spiller tradition en rolle – og hvor stor?

For det andet er der spørgsmålet om, hvorfor nogle lærere ønsker at være deltidsansat? Ifølge artikler og indlæg i Gymnasieskolen er den altovervejende grund til deltidsansættelse et ønske om bedre såkaldt work-life-balance. Eller med andre ord ordentlig tid og energi til andet i sit liv end arbejde, fx tid og energi til familie, hobbyer, frivilligt arbejde i foreninger osv. At vi overhovedet har opfundet et begreb som work-life-balance er i sig selv interessant, for hvorfor kommer arbejde åbenbart før livet, hvorfor adskilles de to overhovedet, og hvordan er vi kommet dertil, at der åbenbart er ubalance? Hvad gør vi ved det?

Der ligger et paradoks i, at der på den ene side ikke rigtig annonceres deltidsfastansættelser, og at flere lærere ønsker deltidsansættelse. Et paradoks som GL bør se nærmere på – og gerne i samarbejde med rektorerne og Danske Gymnasier.

Sektoren må kunne drage en række fordele af at fastansætte flere på deltid, ikke mindst hvis lærerne faktisk ønsker det. Et tænkt eksempel kan være Albert – en lærer opfundet til lejligheden – med en ansættelsesgrad på 80%. Når opgaverne for skoleåret fordeles, vil Albert have en arbejdstid på 29,4 timer om ugen, dvs. fire dage med 7,4 timer per dag – eller hvordan timerne nu fordeles. Albert er godt tilpas med at have lidt mere ro på i hverdagen, så han kan tilbringe lidt mere tid med sin familie, være træner for børnene i svømmeklubben osv. Og så er Albert godt tilpas med at have overskud til et par hobbyer selv, særligt bueskydning og fagdidaktik inden for fysik og musik. Det er nemlig for Albert, som det er for mange andre lærere, at hans fag også er en hobby. Fordi Albert har mere tid og energi til sin faglige hobby, så får Alberts skole noget ud af at give Albert tid til sin hobby – nemlig en bedre medarbejder. Og formentlig gladere.

Midt i skoleåret søger én af Alberts deltidsansatte kolleger i musik orlov for at hellige sig indspilningerne af et album med et band, hun spiller i. Dermed bliver et musikhold ledig i tre måneder. Albert taler med sin leder om situationen, fordi han er interesseret i at hjælpe skolen ved at vikariere for sin kollega på musikholdet. Dermed går Albert lidt op i arbejdstid i en periode, men det er stadig overkommeligt for ham, og skolen skal ikke for tre måneder ansætte en ny lærer, der ikke kender skolen. Albert får til gengæld for sit vikariat lidt mere i løn i tre måneder, uden at det bliver en større udgift for skolen.

Det er blot tre mulige fordele i at fastansætte på deltid: mere kompetente medarbejdere, gladere medarbejdere, større fleksibilitet; nå ja, og så alle de input fra musikkens verden uden for gymnasiet, som Alberts deltidsansatte kollega bringer med hjem til skolen. En indvending mod eksemplet kan være: Når Albert vikarierer, bliver der ikke mulighed for, at en nyuddannet vikar kan komme til bordet. Dertil er at sige, at hvis der laves fastansættelser på deltid, så vil der kunne blive flere stillinger, og dermed får nyuddannede bedre mulighed for fast stilling – evt. på deltid – i gymnasiesektoren.

Lad os nu overveje mulighederne ved deltidsansættelser, lad os tage ønskerne om mere balance mellem privatliv og arbejde alvorligt, lad os tænke uden af traditionerne. Fastansættelse på deltid er en god mulighed, og det kan give skolerne meget igen.