Igennem det sidste år har man på denne fagforenings hjemmeside og i vores fagforeningsblad kunne læse om, hvad hovedbestyrelsen mente, man skulle kræve til næste overenskomst. Nærmest hver gang jeg har læst disse artikler, er min kone blevet bekymret. For hun kunne se på mit desillusionerede ansigtsudtryk og min sammensunkne kropsholdning, at jeg ønskede pensionsalderen var meget tættere på end den er. For der er blevet fokuseret meget mere på, at vi ærede medlemmer ikke skal stille alt for høje krav, men må forvente at vi ikke får ret meget og nærmest bare skal være tilfreds, hvis vi får en lille bitte luns.
OK, sådan er det ikke eksplicit skrevet, men efter at have læst adskillige værker af Kafka og set en del af Fellini’s film, så har jeg lært at læse imellem linjerne. For det er lige præcis det indtryk, jeg har fået, og jeg ved, mange andre også har. Men så var det, jeg tænkte, hvad den nu hedengangne leder af Olsenbanden ville sige om vores nuværende hovedbestyrelses krav. Jeg har valgt de pæneste af dem ud, så her er de: Karklude, bløddyr, ignoranter, pattebørn, slapsvanse og (hvad jeg anser for at være den værste) socialdemokrater. Men det er selvfølgelig, hvad Egon Olsen ville sige, det kunne jeg da aldrig selv finde på at sige om dem (med undtagelse af den med socialdemokraterne).
Men hvorfor tror jeg, Egon Olsen ville sige det? Meget enkelt. Det skyldes, at hvis man ønsker at sidde i en hovedbestyrelse, og det er jeg sikker på, alle i hovedbestyrelsen ønsker. Så er det da så sandelig også ens opgave at kæmpe for ordentlige arbejdsforhold, der er tæt på det, vi havde før OK13, og ikke bare en højere løn, som reelt set medfører afskedigelser under det nuværende system. Det kan godt være, vi ikke får det præcis som før, og at det er svært at få indført, men det er jo slet ikke det, som det handler om. Det handler om, at hovedbestyrelsen er nødt til at arbejde for at få gennemsigtighed og rettigheder igen, så vi ved, hvad en enkelt undervisningstime er værd sammen med både undervisning, forberedelse og rettearbejde (hvis det hører med til faget) og udvikling. Så længe vi ikke har klare tydelige tal for dette, så vil vi også fremover blive udsat for besparelser. Det vil vi opleve både ved en venstreorienteret regering, såvel som en borgerlig. De besparelser, som vi har oplevet igennem de sidste år, har kun været i stand til at blive udført, fordi der ikke er klare regler for vores arbejdstid! Det er desværre, som om bestyrelsen fuldstændig har misset denne pointe. Hvis der til hver undervisningstime er et fast mål af forberedelsestid, så vil den eneste reelle måde, man kan spare på gymnasierne, være ved at skære ned på undervisningstimerne eller rettearbejdet. Det vil være de færreste politikere, der vil turde gøre det, fordi man så kan se, at det er politikerne, der skaber forringelser af uddannelserne. Siden OK 13 har det været gymnasielærere, som har fået skylden for den lavere kvalitet, fordi man har kunnet tørre besparelserne direkte af på os og bilde befolkningen ind, at vi var kornfede i forvejen.
Tidsnormer og Tillidsrepræsentanter
Så hvis jeg kan få lov at give mine to ønsker til, hvad den næste overenskomst skal indeholde. Så er det tydelige tidsnormer pr. undervisningstime, og den skal være det samme uafhængig af fagene. For det er vigtigt at signalere, at alle fagene har lige stor værdi. For det andet så skal tillidsrepræsentanterne have deres indflydelse tilbage. For som det er nu, er tillidsrepræsentanternes indflydelse kraftigt forringet, og det, tror jeg ikke, er godt for nogen arbejdspladser, hvad end det er en fabrik, bank eller et gymnasie.
Og så kunne jeg for resten godt tænke mig, at man droppede al den snak om ”en jævn arbejdsbyrde”. For jeg er ikke interesseret i en jævn arbejdsbyrde. Jeg kan godt lide, når der er travlt den ene uge, men mere roligt i den næste. Dertil vil jeg hellere have, at hvis jeg har undervist mere end normalt, at det så også medfører overtidsbetaling eller afspadsering. Det kan man få i næsten alle andre brancher, så hvad er der forkert i, at det skulle være normalt for gymnasieverdenen. Det var det jo før OK 13. At arbejdet bliver målt som elastik i metermål, som det bliver de fleste steder i dag, mener jeg, er undergravende for gymnasielærerjobbet og kan i princippet betyde, at folk i fremtiden ikke ønsker at blive gymnasielærere (det sker faktisk allerede nu, at folk fravælger gymnasielærerjobbet). For hvis man kan finde jobs med bedre løn og bedre arbejdsvilkår andre steder, så gør folk det. Men hvis man ønsker at have gode gymnasielærere, så giv dem dog en løn, som er ok, men nogle arbejdsvilkår, som kan konkurrere med andre. Så kære hovedbestyrelse, mand jer dog op og gør Egon Olsens ord til skamme. Særlig den med socialdemokraterne.
Kommentarer
Kresten Bremer
100% enig :)
Asger Boe Wille
Kære Rene
Jeg synes, du bør have et svar, så det kommer hermed. Jeg er ikke begejstret for dine retoriske finter, som jeg ærligt talt synes er under niveau - såvel formidlingsmæssigt som argumentationsteoretisk, men bevares.
Din præmis for hele dit argument er misforstået. Du opfatter de krav, som hovedbestyrelsen kommer med som et spørgsmål om mod til at kæmpe og mande sig op. Hvis man ønsker at sidde i hovedbestyrelsen, skriver du, så er det også ens opgave at kæmpe at kæmpe for ordentlige forhold og ikke blot en højere løn. Den logiske slutning må således være, at ingen i HB kæmper for ordentlige forhold, for så ville din indsigelse være meningsløs.
Det er selvfølgelig altid godt stof at skabe en antagonistisk struktur i sin tekst, og så sørge for at man selv står på den rigtige side. I dette tilfælde er den rigtige side klarsyn og mod, kan jeg forstå. Det er bare ikke noget, der har med virkeligheden at gøre.
GL er en lille fagforening, og i 2013 mistede vi de centrale akkorder. Det var et hårdt slag, som jeg godt tør sige, at alle nuværende medlemmer af hovedbestyrelsen ville ønske annulleret. Centrale akkorder sikrer ensartethed på mange niveauer, og det er klart den bedste måde at sikre ordentlig undervisning. Det arbejder GL kontinuerligt for at få andre til at forstå - både ordførere og andre fagforeninger.
Desværre er overenskomstforhandlinger ikke bare et spørgsmål om at slå i bordet og kræve mest muligt. Det ville være dejligt, hvis det var så let. For så ville jeg argumentere for, at vi krævede netop det, du nævner.
Jeg og i øvrigt 12 ud af 13 HB-medlemmer samt et enigt overenskomstudvalg mener, at vi kommer længere med en strategi, hvor vi satser på at skabe opbakning blandt andre medlemsorganisationer i AC til vores krav. Så står de stærkere. Desværre er der ikke nogen lyst hos de andre medlemsorganisationer til at kaste deres medlemmer ud i en konflikt for krav, som ikke gælder noget andet sted på de akademiske arbejdsmarked - Ligesom jeg heller ikke vil bryde mig om at kaste GL's medlemmer ud i en konflikt for at sikre anæstesilæger en markant højere løn. Det ændrer ikke på, at ønsket om akkorder ikke er forståeligt - Jeg deler det som nævnt. Underviseres arbejdsvilkår er ikke fleksible som andre AC'eres, så en årsnorm giver ikke mening på samme måde. Vi kan ikke bare blive væk fra undervisningen i to uger, fordi vi har opsparet overtid, som man kan i andre brancher. Det er en stadig kamp at skabe forståelse og bevidsthed om dette forhold blandt såvel venner som fjender. Og det er en kamp, vi fortsat kæmper.
A-siden fik det, de selv kalder en ledelsesret i 2013, og de betalte GL's medlemmer for den. Derfor er det fuldstændig klart, at de ikke ønsker at opgive den ret igen, uanset hvor meget mening det ville give fra vores synsvinkel. Vi kan således godt præsentere det som et krav på GL's egen overenskomst og klausulere kravet for derefter at stå uden for AC med kravet. Modparten ville så lockoute os isoleret, og vi ville efter et par uger være nødt til at strække våben.
Vi kunne også stille kravet uden klausulering, hvis resten af AC ville acceptere det, men så ville det blot blive afvist blankt, og så ville vi have spildt den OK-forhandling.
Man kan være uenig i den vurdering, som overenskomstudvalget og HB har foretaget - selvfølgelig kan man det. Så bør man fremføre en række belæg for den vurdering. Jeg er til gengæld ikke parat til at kaste medlemmerne ud i en ørkesløs konflikt med konsekvenser for medlemmernes privatøkonomi, hvis jeg ikke ser nogen chance for, at det lykkes. I stedet vil jeg arbejde for, at vi får indført en række forbedringer i OK21, som gør den bedre end OK18. Du har sikkert deltaget i vores medlemsmøder, så du ved, hvilke krav vi stiller, og især hvad baggrunden for dem er.
Endelig er der din påstand om, at lønnen fører til fyringer. Det gør den ikke. Budgetterne løn- og prisreguleres, så gymnasierne skal ikke kannibalisere deres eget budget, når der kommer en lønstigning. Selvom det er en fortælling nogle rektorer og mange erhvervsgymnasiale direktører gerne vil prøve at sælge, passer det ikke. Nedskæringer skaber fyringer sammen med eventuel elevnedgang. Det samme gør dårlige ledelsers økonomiske prioriteringer.
Med venlig hilsen
Asger Wille, næstformand i GL
René Vester Kjær
Hej Asger
Tak for svaret. Det jeg finder mest irriterende ved dit svar, er at jeg desværre ikke underviser i faget Retorik. For hvis jeg gjorde ville jeg tage dit svar og lave det om til en konkurrence for eleverne, hvor det gjaldt om at finde flest stråmænd.
Her er en af dine stråmænd. Du bruger ikke ordet direkte, men det er som om du gør mine "klare krav" til at man skal stille"ultimative krav". Og det er jeg slet ikke ude på. Men ønsker blot at påpege at det er vigtigt at man i en forhandlingssituation netop har klare krav, så ens modpart tydeligt kan se hvor man vil hen. Det er ikke det samme som ultimative krav og underlige forslag om at slå hårdt i bordet.
Derudover er jeg ærgerlig over at du ikke lige læste min baggrund op inden du svarede. For som uddannet økonom, og som underviser i både Samfundsfag og International Økonomi, så kender jeg udemærket til den danske model. Og det regner jeg sådan set også at størstedelen af medlemmerne af fagforeningen gør. Så måske skulle du bruge krudtet på noget andet end at belære os andre om "den Danske Model".
Men der er dog et sted hvor du meget fint beskriver problematikken, og det er hvor du skriver følgende:
"Desværre er der ikke nogen lyst hos de andre medlemsorganisationer til at kaste deres medlemmer ud i en konflikt for krav, som ikke gælder noget andet sted på de akademiske arbejdsmarked "
Nej selvfølgelig er der ikke lyst til dette fra dem vi forhandler i fællesskab med, for Hovedbestyrelsen har jo været virkelig dårlige til at forklare hvorfor vi har brug for gennemsigtige overenskomster igen (der bare nærmer sig tiden før 2013). I bliver jo ved med at bruge den der med at "det er synd for lærerne". Helt ærlig, der er ikke nogen i det ganske land med bare en smule indflydelse der synes det er synd for lærerne. For de færreste fatter jo hvad det er vi laver. Det kan godt være at folk uden indflydelse synes det er synd for os, men ikke folk med indflydelse. Så hvorfor bliver I så ved med at bruge dette ubrugelige argument? Tja, jeg ved det ikke, men jeg undrer mig. Hvad med at finde nogen argumenter som det politiske niveau kan forstå. Såsom at det i dag er meget svært at skaffe kvalificeret arbejdskraft til gymnasierne. For det er jo ufatteligt svært at skaffe folk til bl.a. naturfag, samt diverse talfag og IT-orienterede. Engang var det nemmere, fordi dem med kvalifikationerne var ok med at lønnen var lavere end i det private, men arbejdsforholdende var bedre og mere gennemsigtige. Men i dag er det ikke kun lønnen der er lavere. Arbejdsforholdende er mange steder også blevet så dårlige at mange afholder sig fra overhovedet at søge job som gymnasielærer. Og det var bare et eksempel på at det ikke handler om at "det er synd for lærerne". Og der er mange andre. Find dem frem i stedet for, og kom med klare krav til vores arbejdsforhold.
Og til slut må jeg bare som økonom bortvise din påstand om at overenskomsten ikke har medført afskedigelser. Selvfølgelig har den det, og sammen med nedskæringerne har vores overenskomst medført endnu flere afskedigelser. At du overhovedet kan påstå noget andet er for mig ganske enkelt ufatteligt. Faktisk så ufatteligt at jeg var tæt på selv at forklare det med en stråmand. Men det skal jeg lade dig slippe for. Jeg tror heller ikke der er plads til flere.
Asger Boe Wille
Hej René
Jeg prøver at besvare dine indvendinger og pointer i rækkefølge:
Jeg vil først og fremmest beklage, hvis du opfatter mit svar som et forsøg på at skyde dig holdninger i skoene. Jeg er ikke enig i, at det er det, jeg gør, for jeg redegør grundigt for, hvordan jeg læser dine indvendinger, og du nævner også kun en enkelt stråmand, men hævder, at der er mange. Ikke desto mindre er det ikke min intention, og derfor skal jeg beklage.
Jeg kan ligeledes forstå, at du føler dig belært om den danske model. Det skal jeg også beklage. Det er min holdning, at man bør redegøre for baggrunden for sine påstande, og det har jeg gjort. Hvis det fremstår belærende, er det nok engang ikke intentionen.
Som vi har forklaret ved alle vores medlemsmøder, ligger der en lang række overvejelser bag den strategi, Hovedbestyrelsen har valgt. Dem har jeg forsøgt at redegøre for i kortform, for du har sikkert hørt dem på et af møderne. Ikke desto mindre påstår du, at vi har været dårlige til at forklare de andre organisationer om forholdene. Det passer såmænd ikke - tværtimod. Det er faktisk noget af det, jeg bruger en betragtelig del af min tid i AC's bestyrelse på, og noget af det, vi arbejder meget med at gøre diverse ordførere klar over. Det gælder også indsatsen for at forklare, at underviserjobbet har nogle særlige karakteristika, der ikke let sammenlignes med andre AC-job. Man kan eksempelvis ikke uden videre afspadsere, og sygemeldinger fører som regel blot til, at moduler skal undervises senere. Det ændrer bare ikke på, at den overenskomst som gymnasielærerne har, (med få paragraffers forskel på GL-OK) er den samme som resten af det akademiske arbejdsmarked i staten. Ønsker vi AC's opbakning, skal der skabes en konsensus om de nødvendige krav. Nu er det ikke min intention at belære dig om de forhold, men en række af problemerne bunder i, at man hos mange organisationer ikke ønsker bestemte ændringer - herunder de tal på opgaverne, som vi alle i GL ønsker. Derfor forsøger GL at skabe samarbejde mellem de forskellige underviserorganisationer, så de klare krav, vi ønsker at stille, ikke falder i kravsudtagelsen i AC.
Når kravene ikke er formuleret klarere, som du efterlyser, er det, som du nok husker fra medlemsmøderne, fordi kravene leveres i overskriftsform til AC i første omgang. Herefter begynder kravsudtagelsen, og så formuleres kravene mere præcist i enighed mellem organisationerne. Vi kan jo stille mere specifikke krav på GL-OK, men 17% af vores medlemmer er som bekendt på AC-OK, og der skal helst ikke opstå for store forskelle.
Jeg kan forstå, at du er chokeret over min påstand om, at taxametrene løn- og prisreguleres, så lønstigningerne i det store hele passer med taxametret. Det bortviser du med det belæg, at du er økonom, og det tager jeg således til efterretning.