Virologi-professor: Visir og mundbind på gymnasier er en frygtdreven overreaktion

Der er stor forskel på, hvordan gymnasierne håndterer de stigende smittetal. Men nogle af løsningerne er for voldsomme, siger virolog.

Visir, mundbind eller ingenting? Landets gymnasier går i forskellige retninger, når det kommer til håndtering af de seneste ugers stigning i smittetal.

Men det er ikke optimalt, mener Søren Riis Paludan, der er professor i virologi og immunologi på Aarhus Universitets Institut for Biomedicin.

For lokale retningslinjer kan let blive påvirket af følelser i stedet for evidens og fakta. Han mener, at tiltagende brug af visir og mundbind på gymnasier er udtryk for en overreaktion.

Store forskelle
Som gymnasieskolen.dk tidligere har fortalt, er handelsskolen Niels Brock i København en af de skoler, der er gået længst. Her er der i nogle lokaler sat plexiglas-afskærmning op mellem lærer og elever, ligesom lærerne skal bære visir, når de underviser.

Læs: Lærere skal undervise med visir

På Nyborg Gymnasium skal lærerne bære mundbind, når de opholder sig uden for klasselokalerne, og på Roskilde Katedralskole blev der i forrige uge indført krav om mundbind for både elever og lærere.

Hvis man laver lokale løsninger, bliver det lettere baseret på følelser end på rationelle tanker og evidens.

Søren Riis Paludan, professor i virologi
Aarhus Universitet

Men på langt hovedparten af gymnasierne er der altså hverken krav om visir eller mundbind. Til gengæld er der forskel på, hvornår elever må komme retur efter sygdom. Nogle steder kræver det en negativ corona-test, mens det på andre skoler kræver to negative corona-test, før syge elever kan genoptage undervisningen.

Bedre end hjemsendelser
På Rybners Gymnasium i Esbjerg har det fra mandag i denne uge været obligatorisk med mundbind eller visir, så snart lærere og elever forlader klasselokalet.

“Det er direktionen, der har udstedt ordren. Vi er en meget stor skole, og man vil derfor undgå at blive et smitte-hotspot,“ fortæller tillidsrepræsentant Cecilie Preuss.

Hidtil har praksis været, at skolen hjemsendte hele klasser, hvis bare én elev blev sendt til corona-test af egen læge. Når testsvaret så forelå, kunne klassen vende tilbage, hvis svaret var negativt.

“Det betød, at jeg alene i sidste uge havde to klasser, der var hjemsendt. Den nye løsning med visir og mundbind betyder, at vi kan nøjes med at hjemsende klasserne, hvis der foreligger en positiv test. Derfor accepterer de fleste det,“ siger hun.

Det er direktionen, der har udstedt ordren. Vi er en meget stor skole, og man vil derfor undgå at blive et smitte-hotspot.

Cecilie Preuss, tillidsrepræsentant
Rybners Gymnasium

Professor: “En overreaktion”
Gymnasieskolen.dk har forelagt de forskellige lokale retningslinjer for brug af værnemidler for Søren Riis Paludan.

“Generelt skal man passe på ikke at overreagere, og det er der nok lidt en tendens til,“ siger han.

“Folkeskolerne har været i stand til at starte igen med almindelig, menneskelig interaktion. Der kører man en stil, hvor en positiv corona-test medfører, at man lukker den pågældende klasse, indtil elever og lærere kan fremvise to negative test. Og så går man tilbage til normal,“ lyder det fra professoren, der undrer sig over de forskellige retningslinjer fra gymnasium til gymnasium.

“Jeg har meget svært ved at se, hvorfor man ikke gør det samme i gymnasiet. Det virker frygtdrevet og som en overreaktion.“

Han peger på, at COVID-19 for unge og personer udenfor risikogruppen ikke er en alvorlig trussel.

“Man skal tænke på, hvem det er, man vil beskytte. De unge bliver ikke særligt syge, så modellen fra folkeskolen vil være god for de unge. Men hvis der er en lærer, der klart er i risikogruppen, så kan man tale om individuelle løsninger. Hvis man ikke er i risikogruppen og er under 60 år, så er risikoen jo ikke større end en almindelig influenza,“ siger han og tilføjer:

“Man skal huske, at i Italien havde langt over 90 procent af de, der døde af COVID-19 i foråret, anden underliggende sygdom, og gennemsnitsalderen var lige under 80 år. Langt de fleste på gymnasierne vil være uden for de grupper.“

Søren Riis Paludan mener, at det er en god idé med centralt besluttede regler for brug af værnemidler.

“Hvis man laver lokale løsninger, bliver det lettere baseret på følelser end på rationelle tanker og evidens. Så ender man med, at to mennesker, der begge er uden for risikogruppen, står overfor hinanden med hvert sit visir på. Den situation skal vi undgå,“ konkluderer han.