Partier vil have minister ind i sag om censortid

Forskellen på lærernes tid til at være censor på SRP, SOP, EOP bekymrer flere af Folketingets partier. De vil have børne- og undervisningsministeren til at vurdere, om der er ulige vilkår og retssikkerhed i forbindelse med bedømmelsen af de kommende studenters store skriftlige projekt.

Det er problematisk, at nogle gymnasielærere ikke får tid nok til at være censor på elevernes studieretningsprojekt (SRP), studieområdet (SOP) og erhvervsområdeprojektet (EOP).

Sådan lyder meldingen fra flere af Folketingets partier, efter at tillidsrepræsentanter i sidste uge fortalte i gymnasieskolen.dk, at der er stor forskel på, hvor meget tid skoler giver lærere til at være censor i.

Konsekvensen er, at nogle censorer ikke har haft tilstrækkelig tid til at læse og sætte sig ind i opgaven, og at elever kan risikere at blive dårligere bedømt, fortalte lærere og elever.

Læs: Lærere og elever frygter forkerte bedømmelser til eksamen

Både ungdomsuddannelsesordførerne for Enhedslisten og Venstre har stillet spørgsmål til børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) om problematikken.

Jakob Sølvhøj fra Enhedslisten vil have ministeren til at forholde sig til kritikken og give bud på, hvordan den aktuelle problemstilling kan håndteres, så man sikrer den nationale standard på bedømmelsen af elevernes projekter.

“Arbejdsmæssigt kan forskellen i censortid betyde et urimeligt pres på nogle lærere, og særlig problematisk er det, når det tilsyneladende skaber usikkerhed om bedømmelserne og elevernes retssikkerhed. Det taler for, at vi får genskabt en national standard, så der bliver ensartede betingelser for bedømmelsen af opgaverne,” siger Jakob Sølvhøj.

Børne- og undervisningsministeren har ikke ønsket at udtale sig de seneste gange, gymnasieskolen.dk har bedt ministeren om en kommentar til problematikken. Det undrer Venstres Ellen Trane Nørby.

“Jeg synes, at det er relevant at høre, om det også er ministerens og ministeriets vurdering, at der er ulige vilkår og retssikkerhed i forbindelse med bedømmelse af elevernes opgave, og i så fald hvad man vil gøre ved det,” siger Ellen Trane Nørby, der ser frem til at få en opdatering på området.

Det burde stadig være muligt at finde en national norm som tidligere.

Astrid Carøe, gymnasieordfører
SF

Ingen politisk detailregulering
Socialistisk Folkepartis gymnasieordfører Astrid Carøe vil tage problematikken med til videre drøftelser i gymnasieforligskredsen og med ministeren.

“Umiddelbart lyder det mærkeligt, at der er forskel, for den skriftlige del er jo ikke blevet erstattet af den mundtlige del, nu er der både den skriftlige og den mundtlige del. Derfor burde det stadig være muligt at finde en national norm som tidligere,” siger Astrid Carøe og tilføjer:

“Det vigtigste er, at lærerne føler, at der er tid nok til at læse og bedømme opgaven, så elevernes opgaver bliver bedømt ens.”

Tidligere var arbejdet som censor på SOP og SRP en fast norm fastsat af Undervisningsministeriet til to timer. Men efter den seneste gymnasiereform, hvor opgaven blev ændret til både at indeholde et skriftligt produkt og en mundtlig prøve, er det blevet en del af lærernes arbejdstid.

Ungdomsuddannelsesordføreren fra Radikale Venstre anerkender problemstillingen, men mener dog ikke, at det er en problematik, som Folketingets partier skal løse direkte.

“Vi på Christiansborg skal ikke detailregulere på den måde. Der er jo mange udfordringer, som man kan have lyst til at regulere på, men hver gang er man nødt til at overveje, om det er hensigtsmæssigt at detailregulere et område. Og det mener jeg ikke, at det er her,” siger Anne Sophie Callesen.

Hun mener dog, at der er en anden måde, som Folketingets partier kan bidrage til løsning af problemet.  

“Problemet er jo nok opstået, fordi der har været flere års besparelser på gymnasierne, og det er her, jeg hellere vil sætte ind og tilbagerulle de besparelser. Og så har jeg egentlig tillid til, at der, hvor man har skåret på tiden, vil man sætte den op igen,” siger Anne Sophie Callesen.

Det vigtigste fokus er, at alle bedømmelser af elevernes opgaver har en ordentlig kvalitet.

Marie Krarup, gymnasieordfører
DF

Mål kvaliteten
Tillidsrepræsentanter fortæller, at skoler tildeler lærere lige fra tre og en halv time til en enkelt time til at være censor i.

Ifølge Radikale Venstre er det ikke afgørende, at lærerne får præcis den samme tid til at løse opgaven som censor. 

“Men hvis der er lærere, der siger, at de ikke får tid nok til at få et ordentligt grundlag at vurdere opgaven ud fra, så synes jeg, det er et problem. Så vil jeg opfordre rektorerne til at afsætte tid nok,” siger Anne Sophie Callesen.

Dansk Folkepartis gymnasieordfører mener heller ikke, at det i sig selv er en kvalitetssikring, at alle lærere får den samme tid til opgaven.

“Det er jo forskelligt, hvor meget tid lærere bruger på en opgave, men her er det vigtigste fokus, at alle bedømmelser af elevernes opgaver har en ordentlig kvalitet,” siger Marie Krarup.

Hun mener, at man nu bør finde nogle faste standarder, så man kan måle på kvaliteten af arbejdet.

“Hvis svaret fra eksperterne og målingerne så er, at kvaliteten ikke er ens, så er vi nødt til at trække opgaven over i prøveregi som andre eksamener. Det er nok også den mest enkle måde at løse problemet på,” siger Marie Krarup.

Det Konservative Folkeparti mener, at man politisk skal respektere, at det er en lokal ledelsesopgave.

“Vi må have tillid til, at ledelsen rundt omkring på de forskellige uddannelsesinstitutioner håndterer denne opgave forsvarligt. Det er naturligvis vigtigt, at eleverne har tiltro til, at bedømmelser sker retfærdigt og ensartet uanset uddannelse, og hvor det er,” skriver ungdomsuddannelsesordfører Katarina Ammitzbøll i en mail til gymnasieskolen.dk.