Noget, som undrer mig gevaldigt, er, at GL ikke i langt større grad arbejder for at give sine medlemmer gennemsigtige arbejdsvilkår igen. GL har ikke arbejdet tilfredsstillende for, at vi igen fik en fast forberedelsesfaktor pr. undervisningstime. Og det er heller ikke til at se, at de har arbejdet for at give os faste timer til at rette opgaver (i forhold til det enkelte fags mål af skriftlighed). I stedet for har man nærmest hjernedødt forhandlet om højere løn. Men hvad skal man med mere i løn, når så mange gymnasielærere ikke formår at løse de opgaver, de er sat til at løse inden for den normerede tid?
Dette har forståeligt nok fået flere gymnasielærere til at stille sig selv spørgsmålet, om det kan betale sig at være med i GL. For hvorfor skal man være medlem af GL, når GL ikke formår,og ikke engang arbejder tydeligt for at give os gennemsigtighed i vores løn og arbejdsvilkår? Kunne man så ikke bare blive medlem af en gul fagforening, eller DJØF og IDA (hvor mange allerede er medlem)? Det ved jeg mange tænker på. Men det er, som om GL’s ledelse ikke har fingeren på pulsen i forhold til, hvad der reelt set er brug for i gymnasieverdenen.
Siden OK13 er der sket så mange ændringer, som ikke kun skyldes omprioriteringsbidraget. Men arbejdsopgaverne i gymnasieverdenen i dag er blevet til the Wild Wild West. Der er ingen regler mere, og det er ikke længere gennemsigtigt. Det har medført adskillige problemer, hvoraf jeg vil nævne nogle få her.
Folk går på deltid, men arbejder fuldtid
Dels ser vi hos særlig de humanistiske lærere den samme tendens, som man ser hos SOSU-assistenter og hjælpere. Der er der rigtig mange, der vælger at arbejde på deltid. FOA har nemlig ikke været i stand til at arbejde for tilfredsstillende arbejdsvilkår for SOSU-folket, men har kun været i stand til at få lidt stigning i lønnen. Til gengæld skal sosu'erne løbe stærkere end nogensinde før, hvilket har medført, at det nærmest er normalt at være på deltid i den branche. Det er blevet sådan, at det er de færreste, der kan holde til det job på fuldtid. Det samme ser vi også ske på gymnasierne. Mange lærere vælger at gå ned i tid, fordi de ikke kan klare arbejdet på den normerede tid. Det kan så godt være, at de er ansat til 28 timer, men reelt arbejder 37-40 timer for at kunne levere et produkt, de selv kan acceptere. Men lønnen er kun til de 28. Hvor er GL’s ledelse henne her? Det eneste, jeg synes at høre, er nogle små host fra deres side.
Mangel på kompetente undervisere
Et andet problem, som er vokset kraftigt igennem de sidste seks år, er at det er blevet rigtig svært at skaffe undervisere til særlig de naturfaglige fag. Nogle steder har man næsten givet op og ansætter folk, som slet ikke har kompetencerne på plads. Det kunne måske være ok, hvis man så gav dem efteruddannelse samtidig. Men efteruddannelse er der hverken tid eller råd til, hvilket der ellers var før OK13. Der bliver ellers uddannet mange naturfaglige folk fra universiteterne. Men de vælger undervisningsbranchen fra pga. de udvandede uigennemsigtige arbejdsvilkår ,vi har. Før OK13 kunne man godt finde undervisere til dette, selvom lønnen ikke helt var på højde med det, man fik i det private. Men gode arbejdsforhold kunne tiltrække folk, da det ofte betyder mere end lønnen. Men nu får vi både en mindre realløn og har dårligere arbejdsvilkår, og derfor er det endnu sværere at få disse folk ind i undervisningsbranchen. Og det på trods af at naturvidenskab ellers er ved at blive meget populært blandt de unge.
Store forskelle i arbejdsbyrden
En ting, som virker 100 % uretfærdigt, er, at der er stor forskel på arbejdsbyrden, i forhold til hvorhenne i landet du bor. Jeg kender til eksempler på, at man på et gymnasium i et udkantsområde kan have et fag, der på fuldtid svarer til 375 undervisningstimer, og ellers har man ikke nogle andre ansvarsområder. Mens man på et andet gymnasium kan finde en lærer, som har det samme fag, men skal have 750 undervisningstimer. Lønnen er den samme, men arbejdsbyrden er dobbelt så stor. Hvordan kan GL se igennem fingre med den slags? Og her er det bare for let igen at påstå, at det er ledelsens skyld, og at ledelsen må gøre noget ved det. For det handler langt mere om, at ledelserne også er pressede pga. en dårlig overenskomst lagt sammen med besparelser. Ledelserne har ligeså meget brug for klare gennemsigtige regler, så det også bliver nemmere for dem at agere i dette og skabe ordentlige rammer for den gode undervisning. Sorteper ligger ikke nødvendigvis hos ledelsen på det enkelte gymnasium. Det ligger på Christiansborg, for det er dem, der har ødelagt noget, som egentlig fungerede rimeligt før.
Merarbejde uden ekstra løn
Og hvad med det her problem, som jeg møder igen og igen. En ældre underviser bliver afskediget eller går på pension, og andre skal overtage underviserens hold. Fint nok at overtage andres hold. Men hvis man går fra at have en fuldtidsstilling det ene år med 540 timers undervisning, til at man nu skal have et ekstra hold, der så giver 135 timer oveni, men ikke får mere i løn, så virker det mystisk. Før OK13 var dette gennemsigtigt, og man kunne forstå ens lønseddel i forhold til arbejdsindsatsen. Det kan vi ikke mere. Så hvordan kan det være, at GLs ledelse klapper i deres små hænder over en overenskomst, der giver 8,1 % lønstigning på tre år, når arbejdsbyrden for mange er steget med 25 %? For resten så ser den ikke ud til at komme i nærheden af de 8,1 % alligevel pga nogle smarte teknikaliteter.
Ja, ok sådan kunne jeg jo fortsætte. Og jeg har hørt alle de flade undskyldninger for, at politikerne ikke vil aflønne os på den måde igen. Men det er jeg ret ligeglad med. Det kan da godt være, at det er op at bakke at få ordentlige arbejdsvilkår igen. Men GL har været i stand til at arbejde for det før, og så kan man også gøre det igen. Så enkelt er det. En anden fordel ved at få gennemsigtige arbejdsvilkår, som vil være positivt, er, at det ikke i samme gran vil kunne lade sig gøre at indføre besparelser, uden at det tydeligt kan aflæses på kvaliteten. Det vil betyde, at kvalitetsforringelser bliver politikernes ansvar. Det er det i bund og grund også nu, men det er bare sværere at gennemskue i dette uigennemsigtige system, og derfor er det os, der pt. får skylden. Så kære ledelse hos GL, kæmp for ordentlige gennemsigtige arbejdsvilkår igen, også selvom det er svært og op ad bakke. I har jo selv bedt om at sidde på de poster, og så må I også leve op til ansvaret!
Kommentarer
Burkhard Sievers
”Noget, som undrer mig gevaldigt, er, at GL ikke i langt større grad arbejder for at give sine medlemmer gennemsigtige arbejdsvilkår igen. GL har ikke arbejdet tilfredsstillende for, at vi igen fik en fast forberedelsesfaktor pr. undervisningstime. ”
Sådan starter dit blogindlæg. Synes du, at din argumentation hænger sammen? Jeg kan sagtens følge din sætning nr. 2, som sikkert deles af langt de fleste kollegaer, dog med den indskrænkning, at vi gerne ser en fast forberedelsesfaktor af en fornuftig størrelse. Vi er ved enige om, at du ikke ville være tilfreds, hvis du fik en fast faktor på 15 minutter per lektion.
Men i din første sætning skriver du, at GL ikke arbejder for gennemsigtige arbejdsvilkår. Er det ikke to forskellige ting? Ikke alt, hvad man arbejder for, er velsignet med umiddelbar succes. Så jeg er nødt til at bede dig om dokumentation for den i mine øjne ret løse påstand om, at GL ikke arbejder for gennemsigtige arbejdsvilkår.
Dette skal ikke blive en lang replik. Du har ret i mange af dine betragtninger over gymnasielærernes dårligdomme. Jeg skal være den sidste til at forsvare, at fx undervisningsforpligtelsen kan være så forskellig fra skole til skole og fra skoleform til skoleform.
Men det gør os ikke til social- og sundhedsassistenter, bare fordi en tilsvarende andel er ansat på deltid. Der skal nogle flere gode begrundelser til, hvis du vil forsvare denne analogi.
Mit problem med dit indlæg er først og fremmest, hvordan du ser GL, og hvem GL efter din mening er. Tilsyneladende er du ikke en del af flokken, når du arbejder i kategorien os og dem. Vi menige gymnasielærere, I i ledelsen. Og når ledelsen ikke opnår tilfredsstillende resultater, så må ”vi” jo melde os ud og spare de penge.
I min optik er GL en velfungerende, demokratisk fagforening, der via deres engagerede tillidsrepræsentanter og medlemmer dagligt arbejder for fornuftige løn- og ansættelsesforhold og også har succes med det. Bevares, det kunne være bedre, og derfor arbejder vi i hovedbestyrelsen benhårdt for klarere retningslinjer for arbejdstid, herunder merarbejde, ved de kommende overenskomstforhandlinger.
Jeg håber, at du står ret alene, når du skriver, at du er ligeglad med GL’s anstrengelser. Hvis lærerne virkelig vender ryggen til deres fagforening, så er det for alvor op ad bakke.
Du vil have lejlighed til at diskutere dine synspunkter med hovedbestyrelsen, når vi i de kommende måneder afholder medlemsmøder i hele landet og for alle skoleformer.
René Vester Kjær
Kære Burkhard
Tak for din kommentar. Det kan godt være at du ikke er i stand til at forstå min argumentation, og det er jeg selvfølgelig ærgerlig over. Men efter mit indlæg er jeg blevet kontaktet af ca. 60 gymnasielærere fra flere forskellige gymnasier. Kun to af dem har indtil nu været negative, hvoraf du så er en af de to. Resten har givet tydeligt udtryk for at være meget enige med mig. De er enige i at vi mangler klare arbejdstidsregler, som er gennemsigtige, og som skaber retfærdig arbejdsfordeling uafhængig af hvorhenne i landet du arbejder (for at tage den som eksempel).
Men igen det er jo ikke min skyld af bestyrelsens arbejde på at skabe gennemsigtige arbejdsvilkår er nærmest usynligt. Det må jo være bestyrelsens skyld. Men generelt mener jeg at den usynlighed skyldes at I igen og igen ikke har klare og tydelige krav til dem I burde forhandle med. Det er lidt et vatnisseshow som I viser. Tag for eksempel det forståelsespapir som er blevet udformet vedr. arbejdsmiljø på Erhvervsgymnasierne. Der skriver I følgende:
"DEG-L og GL ønsker med dette brev at stimulere den lokale samtale. Vi ønsker at opfordre til, at medarbejdere,
tillidsrepræsentanter og ledere på skolerne sætter sig sammen og indgår i dialog om, hvilke ønsker til forbedringer af arbejdsmiljøet og udviklingen af undervisningen parterne måtte have. Og ud fra hvordan det kan lade sig
gøre at møde hinanden under de givne rammer – måske i en bedre udnyttelse af de muligheder, som reelt foreligger, end man hidtil har ønsket eller formået. " https://www.gl.org/uddannelse/Documents/Forst%c3%a5elsespapir%20arbejdsmilj%c3%b8%20DEG-L%20og%20GL.pdf
Det er da om noget en gang vat i mund, som folk på facebook pt. griner ret meget af. Ingen konkrete krav, men istedet en gang "lad os sætte os ned i en rundkreds som i halvfjerdserne og blive gode venner". Det er altså ikke godt nok, men samtidig et eksempel på at I mangler viden om hvad der virkelig er brug for hos medlemmerne og efterspurgt af dem.
Men jeg bliver ærlig talt irriteret over den her kommentar fra dig:
"Tilsyneladende er du ikke en del af flokken, når du arbejder i kategorien os og dem."
Hvad er det for en påstand at komme med? Jeg har netop skrevet at jeg er en del af flokken, men at jeg er bekymret over at folk overvejer deres medlemsskab af GL, netop pga bestyrelsens mangel på resultater. Så hvorfor være med i en fagforening som ikke viser at de kæmper tilfredsstillende for deres medlemmer, når man ligeså godt kunne være medlem af IDA, DJØF eller en gul fagforening. At påpege det er ikke det samme som at jeg ikke er en del af flokken. Magen til gammeldags pampersnak med røde seler. Hvis GL leverede varen, ville der heller ikke være så mange som netop fortsatte med at være med i IDA og DJØF.
Det synes jeg simpelthen er under lavmålet fra dig at komme med sådan en anklage, og burde ikke være noget man hørte fra en der sidder i bestyrelsen.
MVH
René Vester Kjær
Burkhard Sievers
Kære René!
Tak fordi du tog til genmæle på en måde, som åbner meget mere op for dialog end dit første indlæg. Og lad mig starte med en undskyldning. Jeg lægger mig fladt ned i forhold til formuleringen, at du tilsyneladende ikke er en del af flokken. Det beklager jeg. Til mit forsvar vil jeg alligevel sige, at du trækker grænserne mellem GL (underforstået hovedbestyrelsen og sekretariatet) og gymnasielærerne på erhvervsgymnasierne lidt lovligt skarpt op. Jeg beklager i hvert fald og synes som sagt, at du med dit svar inviterer meget mere til dialog end med dit første blogindlæg.
Jeg vil gå ind på to punkter og vil endnu engang understrege, at jeg både genkender problemerne og er enig i, at der er behov for bedre løsninger.
1. Din kritik af forståelsespapiret mellem GL og DEG-L
Du kalder det vattet og synes, at det er til grin. Det har dog desværre været således i de senere år, at lederforeningen for erhvervsgymnasier satte en ære i at holde GL på afstand og betragte dem som modstandere. På den måde har det været nemmere for dem at etablere en skolekultur, hvor de ansattes forhold ikke var et afgørende parameter, når de vurderede deres uddannelsesinstitution. At de nu taler om arbejdsmiljø i samarbejde med GL, er et første, men afgørende skridt. Den baner vejen for en GL-argumentation for, at en ordentlig løn og gennemskuelige arbejdsforhold, fx en sammenlignelig undervisningsbelastning som på stx, er vigtige faktorer for lærernes arbejdstilfredshed og trivsel. GL vil med dette forståelsespapir holde DEG-L fast på, at der skal ske forbedringer. Og når GL i disse år i det hele taget inviterer mere til dialog med lederforeningerne end tidligere, skyldes det jo også i høj grad, at der er en fælles interesse i en bedre finansiering af uddannelsen, som igen er en forudsætning for at kunne tilbyde lærerne fornuftige arbejdsforhold (jeg er klar over, at det ikke er den eneste forudsætning). Som liste 3 mener vi grundlæggende i den nuværende situation, at et samarbejde mellem alle aktører indenfor de gymnasiale ungdomsuddannelser er et nødvendigt skridt, blandt andet fordi overenskomsterne ikke længere leverer den samme beskyttelse af lærerne som tidligere.
2. GL’s uformåen, som fører til, at folk forbliver i IDA og DJØF eller ligefrem har ønsker om at skifte dertil
Det er måske det ømmeste punkt, som du trykker på. Der er ingen tvivl om, at nogle af de dårligere forhold på hhx/htx også skyldes en ringere grad af organisering og derved mindre gennemslagskraft i forhold til ledelsen. Jeg er ikke ekspert på erhvervsgymnasieområdet, men mig bekendt har hverken tillidsfolk fra IDA eller DJØF udmærket sig ved at forhandle bedre arbejdsvilkår på deres skoler – ikke sammenlignet med GL. Og der er flere eksempler på, at IDA og DJØF nærmest har modarbejdet GL’s forsøg på at opnå bedre forhold, både lokalt og centralt. Ved OK 18 kunne GL ikke få de andre akademikerorganisationer til at bakke op om vores tredje arbejdstidskrav, nemlig en mere fair behandling af merarbejde på skolerne. En af årsagerne var, at undervisningssektorerne indenfor IDA og DJØF ikke pressede deres hovedorganisationer godt nok, eller ikke havde gennemslagskraft nok. Det er jo GL’s strategiske fordel, at vi udelukkende organiserer undervisere, mens IDA og DJØF har mange andre medlemsinteresser.
Jeg siger med andre ord, at lærere på erhvervsgymnasier stod bedre i dag, hvis de i højere grad støttede op om den fagforening, der har mål og midler til at forbedre arbejdsvilkårene, og det er GL.
Du skriver desuden i starten, at du har fået mange positive henvendelser på dit indlæg. Det er fedt, fordi det er tegn på, at flere menige lærere er i kamphumør nu. Vi har på vores netop afholdte repræsentantskab lanceret ideen med den organiserende fagforening, hvilket går ud på, at almindelige gymnasielærere i højere grad laver aktioner og derved gør fagforeningen synlig. Hvis forholdene for alle gymnasielærere, og måske især for lærere på erhvervsgymnasier, skal bedres markant i den kommende tid, er der brug for et jævnt pres og en samlet forening, der finder på gode, sjove og utraditionelle aktionsformer.
At du ikke er imponeret over hovedbestyrelsens indsats og synlighed, tager jeg ad notam. Det må vi blive bedre til.