Det får negative konsekvenser, at færre sprogstuderende fylder på landets universiteter. "Fødekæden knækker simpelthen," siger centerleder på Det Nationale Center for Fremmedsprog Mette Skovgaard Andersen.

Sprogfolk slår alarm: Fødekæden til gymnasierne knækker

Sprogundervisningen på gymnasierne er truet, når få unge vælger at studere sprog på universitetet. Der er brug for nye tilbud på uddannelserne, og at man taler fremmedsprogene op, mener fagfolk.

Flere fagfolk inden for uddannelsessektoren mener, at de lave optagelsestal på universiteternes sproguddannelser bør tages meget alvorligt. Dette års optagelsestal vidner endnu engang om den krise, som fremmedsprogene er i, og hvis udviklingen ikke vender, vil det gå hårdt ud over sprogundervisningen i gymnasier og folkeskoler.

“Med det lave antal ansøgere både på universiteterne og til læreruddannelsen på professionshøjskolerne er det ganske enkelt ikke muligt at opretholde den undervisning, vi i øjeblikket kan tilbyde de unge i folkeskolerne og på ungdomsuddannelserne. Fødekæden knækker simpelthen,” siger Mette Skovgaard Andersen, der er centerleder på Det Nationale Center for Fremmedsprog. 

Kun seks studerende er blevet optaget på tyskstudiet på Aalborg Universitet. Dermed har de oplevet en halvering af studerende på faget i forhold til sidste år, hvor tallet var 12.

“Der er alarmklokker, der begynder at ringe, når studierne bliver så små, at det kan blive svært at opbygge et ordentligt fagligt miljø og studentermiljø. Det er på alle måder en ikke-ønskværdig situation,” siger dekan på Aalborg Universitet Henrik Halkier.

Fransk kan kun studeres på Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Her er 30 og 21 studerende blevet optaget. Spansk er det sprogfag, som udover engelsk, har fået flest optagne. På Københavns Universitet er 46 blevet optaget, mens 16 er optaget på Aalborg Universitet. Det viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Jeg kan godt forstå, at de unge ikke bliver tiltrukket, for det bliver ikke italesat særligt fristende. 

Kirsten Kragh, viceinstitutleder og studieleder
Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, Københavns Universitet.

Kigger man på læreruddannelsen på professionshøjskolerne, har tysk og fransk det også svært. Tal fra Danske Professionshøjskoler viser, at kun to procent af de studerende valgte tysk som undervisningsfag i studieåret 2018-2019. Kun fem studerende valgte fransk.

Negativ omtale påvirker ansøgere
På Københavns Universitets Institut for Engelsk, Germansk og Romansk er de heller ikke tilfredse med de lave tal. 

Kirsten Kragh, der er viceinstitutleder for uddannelse samt studieleder, mener, at de er oppe imod en negativ diskurs om humanistiske og sproglige kompetencer og efterspørgslen på dem, som påvirker antallet af ansøgere. 

“Sprogene bliver sat i bås med fag som filosofi og kunsthistorie, der har sværere ved at afsætte kandidater," siger hun.

Hun mener, at tyskfaget bliver italesat som at have 20 procents ledighed, men ifølge tal fra Akademikerne er kun 3,3 procent af de tyskuddannede ledige.

"Jeg kan godt forstå, at de unge ikke bliver tiltrukket, for sproguddannelserne bliver ikke italesat særligt fristende,” uddyber hun.

På Det Nationale Center for Fremmedsprog mener man også, at der generelt er en manglende anerkendelse af humanioras og herunder fremmedsprogenes bidrag til samfundet. 

“Her må alle vi sprogfolk være sammen om at tale fremmedsprog op – sådan som man har gjort med for eksempel naturfag,” siger centerleder Mette Skovgaard Andersen.

Hun påpeger, at der i dag er et større fokus på de matematiske, tekniske og videnskabelige uddannelser. 

Ingen sproglige studenter
Ifølge Kirsten Kragh fra Københavns Universitet kan en anden årsag til, at få vælger at studere fremmedsprog ligge i gymnasiestrukturen. Hun mener nemlig, at den ikke er ideel for fremmedsprogene.

Hun kan godt se fordelen i at give eleverne valgfrihed og alsidighed, men hun mener samtidig, at det betyder, at fremmedsprog bare bliver et ud af mange fag og nedprioriteret af eleverne.

“Gymnasieelever får ikke som tidligere en faglig identitet. De ser sig ikke som matematisk eller sproglig studerende, som vi andre gjorde, og som gjorde det naturligt at læse et fag inden for det, man havde valgt i gymnasiet,” forklarer Kirsten Kragh.

Samme pointe fremhæver dekan på Aalborg Universitet Henrik Halkier.

“Sprog er bare et ’plug-in’, man har. Det skaber nogle andre vilkår for os, der skal forsøge at rekruttere studerende til de uddannelser, som i sidste ende skal erstatte de undervisere, som nu underviser i gymnasiet,” forklarer han.

Det ville højne fremmedsprogenes synlighed og værdisættelse, hvis man indså, at det kan være en kæmpe ressource at kunne fremmedsprog, også når man er jurist.

Mette Skovgaard Andersen, centerleder
Det Nationale Center for Fremmedsprog

Behov for nye tilbud
Hvis vi skal have flere til at vælge at studere fremmedsprog på de videregående uddannelser, er der brug for nogle nye tilbud, der supplerer de nuværende, forklarer Mette Skovgaard Andersen.

“Universiteterne kunne måske undersøge mulighederne for også at kombinere fremmedsprogskompetencer med andre fagligheder,” siger hun og påpeger, at det strukturelt kan være vanskeligt at føre ud i praksis. 

“Men det ville højne fremmedsprogenes synlighed og værdisættelse, hvis man indså, at det kan være en kæmpe ressource at kunne fremmedsprog, også når man er jurist, læge eller politolog.”

På landets professionshøjskoler er de allerede i gang med at lave tilbud i form af sprogprofiler. Her får lærerne i højere grad en sproglæreridentitet og en “solid viden om fremmedsprogsdidaktik og –pædagogik,” fortæller Mette Skovgaard Andersen. 

Sprog fænger ikke
Professionshøjskolen Absalon, der har afdelinger i Roskilde og Vordingborg, er en af de læreruddannelser, der tilbyder deres studerende en sprogprofil. Her vælger man tre sprog som undervisningsfag, hvor danskfaget også indgår. Derudover kan man vælge tysk, engelsk, spansk og fransk.

“Vi har prøvet at oprette sprogprofiler for at skabe interesse og incitament til at vælge sprog. Vi laver særlige tværfaglige moduler, og vi har rigtig mange gode partnere i både England, Tyskland, Frankrig og Spanien, så man kan komme på et udvekslingsophold,” forklarer Lonnie Ransby Stahl, der er uddannelsesleder for afdelingen i Vordingborg.

Hun oplever dog ikke, at sprogprofilen er noget, der fænger de studerende, fordi de ikke har et stort fokus på sprog.

“Vi har svært ved at rekruttere til andre fremmedsprog end engelsk og tysk. Vi er lige begyndt på spansk, som vi har fået nogle til at vælge, men vi har ikke nogen, der læser fransk,” Lonnie Ransby Stahl.

I Danmark er der seks professionshøjskoler med læreruddannelsen. Halvdelen har ikke planlagt at udbyde fransk som et undervisningsfag i dette skoleår, viser tal fra Danske Professionsskoler. Det er endnu for tidligt at sige, hvilke undervisningsfag de studerende, der har påbegyndt læreruddannelsen i år, har valgt. 

Gymnasieskolen har forsøgt at få en kommentar fra uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), men da hun fortsat er ved at sætte sig ind i sit område, er det for tidligt at udtale noget konkret, oplyser ministeriet.