Opfordring til ny minister: Internettet skal tilbage til eksamen

Forbuddet mod internet som værktøj til eksamen skal fjernes. Det er lærere, elever, ledere og politikere enige om. Eksamensformerne skal samtidig gentænkes, lyder opfordringen.

Til eksamen i 2020 skal det igen være muligt at gå på internettet for at finde kilder og information til at løse opgaverne.

Sådan lyder opfordringen fra en samlet gymnasiesektor plus flere undervisningsordførere i Folketinget til den kommende undervisningsminister. Med andre ord skal forbuddet mod at bruge internettet som værktøj til eksamen ophæves, lyder det fra mange sider. 

Forbuddet blev indført af den fungerende undervisningsminister Merete Riisager (LA), som stopper i politik, når en ny regering tiltræder.

Formand for Dansklærerforeningen for stx og hf-lærere Birgitte Darger opfordrer til, at det samtidig bliver anledningen til at få internettet tilbage til prøverne næste sommer.

“Det er for mig indlysende, at internettet skal i brug til eksamen. Det vil ikke holde i længden at holde nettet ude som ressource for viden. Men det skal gøres klogt og måske efterses løbende,” siger Birgitte Darger og uddyber:

“Det, man skal til eksamen, præger i høj grad også undervisningen, og vi skal skabe digitale, kritiske samfundsborgere, som er i stand til at begå sig i den virkelighed, de skal ud i.”

Eksamen bør afspejle undervisningen og den virkelighed, eleverne skal ud i efter gymnasiet.

Tomas Kepler, formand
GL

Eksamen skal afspejle virkeligheden
Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) Tomas Kepler er enig.

“Eksamen bør afspejle undervisningen og den virkelighed, eleverne skal ud i efter gymnasiet. Derfor skal eleverne selvfølgelig også kunne bruge internettet til eksamen, hvor det giver mening,” siger Tomas Kepler.

Rektorernes forening Danske Gymnasier mener, at forbuddet mod internettet til eksamen er et tilbageskridt i forhold til dannelsesprocessen og i forhold til opgaven at forberede de unge til det samfund, de skal begå sig i.

“Eksamensformen styrer, hvad der sker i undervisningen, og med forbuddet mod internettet har arbejdet med at skabe kritiske og selvstændige digitale borgere lidt et knæk,” siger Birgitte Vedersø, som er formand for Danske Gymnasier.

Eleverne ønsker også internettet tilbage til eksamen.

“Eksamen skal afspejle undervisningen, og der bruger vi internettet til for eksempel at finde kilder og viden til vores opgaver. Når vi bliver undervist i metoder i de enkelte fag, så er det også de metoder, vi skal kunne bruge til eksamen,” siger Malte Sauerland-Paulsen, som er formand for Gymnasieelevernes Sammenslutning (DGS).

Med forbuddet mod internettet har arbejdet med at skabe kritiske og selvstændige digitale borgere lidt et knæk.

Birgitte Vedersø, formand
Danske Gymnasier

Internettet bruges overalt
I en række fag i gymnasiet har der i flere år været adgang til internettet som værktøj til eksamen. Birgitte Darger fra Dansklærerforeningen beskriver, hvordan internettet for længst er blevet integreret i undervisningen, og hvordan for eksempel digitale delingsværktøjer forandrer måden at lave opgaver på i dansk.

“I den virkelige verden bliver teksten ikke produceret i det lukkede rum. Vi henter viden, kilder og information fra internettet og bygger oven på stof, som er skrevet og produceret,” siger Birgitte Darger.

Hun fortæller, at hendes elever arbejder med delingsværktøjet Google Sites, hvor eleverne skriver, deler viden og kommenterer hinandens tekster og billeder. Med et forbud mod internettet til eksamen kan eleverne ikke få adgang til alt på deres Google Sites til prøven og bruge den viden og de noter, de har skrevet i løbet af året.

“Hvis forbuddet mod internettet som værktøj til eksamen fortsætter, så vil det ændre min og andre læreres didaktik. Man vil som lærer for eksempel overveje, om man i samme grad vil bruge delingsværktøjer i undervisningen, hvis eleverne ikke må bruge dem til eksamen,” siger Birgitte Darger.

Vi skal hele tiden gentænke, hvordan vi bruger internettet og de digitale redskaber.

Birgitte Darger, formand
Dansklærerforeningen for stx og hf

Hun mener, at forbuddet mod internettet til eksamen også bør bruges til at debattere og overveje, hvordan internettet skal bruges til eksamen, når og hvis det genindføres igen.

“Den digitale udvikling går meget stærkt, og prøvesættet til eksamen skal afpejle den digitale virkelighed i samfundet. Vi skal hele tiden gentænke, hvordan vi bruger internettet og de digitale redskaber, samtidig med at der også er en vis stabilitet i prøveformerne fra år til år,” siger Birgitte Darger.

Nye prøverformer skal udvikles
Både GL og Danske Gymnasier mener også, at det er på tide at udvikle prøveformerne.

Med den nye gymnasiereform, som trådte i kraft i 2017, blev der åbnet for at afprøve nye prøveformer.

“Det er på tide at tage en grundig debat om gymnasiets eksamensformer og se på, om vi kan afprøve og udvikle nye prøveformer, som bedre understøtter og er i sync med virkeligheden i undervisningen,” siger Tomas Kepler.

Birgitte Vedersø fra Danske Gymnasier er enig.

“I 2020 skal vi som minimum tilbage til eksamen, som før forbuddet mod internettet. Og så skal vi gentænke, hvordan og i hvad vi tester eleverne. Vi bør sætte forsøgsarbejde i gang, som resulterer i nye eksamensformer,” siger hun.

Man skal ikke lave eksamen om, på grund af at et lille mindretal ikke overholder reglerne.

Malte Sauerland-Paulsen, formand
DGS

Vil bekæmpe snyd
Da Merete Riisager indførte forbuddet, brugte hun i høj grad argumentet om, at det ville gøre det nemmere at forhindre snyd.

Elevernes formand Malte Sauerland-Paulsen mener, det er en forkert måde at bekæmpe snyd på.

“Man skal ikke lave eksamen om, på grund af at et lille mindretal ikke overholder reglerne,” siger han.

Netop for at forhindre snyd blev et bredt flertal i Folketinget enige om at afsætte midler til et monitorieringsprogram til at overvåge den skriftlige eksamen denne sommer. Tekniske problemer med programmet til generalprøven fik dog undervisningsministeren til at udskyde implementeringen af programmet.

Siden da har Datatilsynet også kritiseret monitoringsprogrammet  Examcookie, som flere gymnasier har brugt. Og efterfølgende opfordrede Undervisningsministeriet til, at skolerne droppede at bruge programmet.

Malte Sauerland-Paulsen mener, at der i første omgang skal udvikles en løsning til at monitorere eksamen, hvor der er styr på datasikkerhed, og som ikke krænker elevernes privatliv.

“Vi ser gerne, at der bliver udviklet en holdbar monitorering af eksamen, og at det kan være katalysatoren for at genindføre internet til eksamen,” siger Malte Sauerland-Paulsen.

Politikere vil have internettet tilbage
Da Merete Riisager forbød internet som værktøj til eksamen, mødte det kritik fra begge sider af Folketinget.

Undervisningsordføreren for Venstre, Anni Matthiesen, mener, der er en modsætning mellem at forsøge at danne eleverne til en digital verden og så gå den modsatte retning til eksamen.

“Selvfølgelig skal vi bekæmpe snyd. Men vi kan ikke den ene dag sige, at eleverne skal klædes på til den digitale virkelighed, og så den næste dag forbyde internettet,” siger Anni Matthiesen, som mener, at der skal arbejdes på at få en ny undervisningsminister til at genindføre brugen af internettet til eksamen.

Radikale Venstre vil også arbejde for at få internettet tilbage til eksamen, og undervisningsordfører Lotte Rod ønsker i det hele taget at arbejde for nye prøverformer.

“Prøverne skal afspejle virkeligheden,” skriver hun i en sms til gymnasieskolen.dk

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Socialdemokratiet, som med stor sandsynlighed danner ny regering og dermed også overtager posten som undervisningsminister.