GL: Karakterskalaen fremmer en fejlfindingskultur

Den nuværende karakterskala fungerer ikke optimalt, mener Tomas Kepler, der er formand for GL.

Fokus på mangler frem for præstation og elever, der ikke tør begå fejl. Det er konsekvensen af 7-trinsskalaen, mener Gymnasieskolernes Lærerforening. Regeringen vil justere skalaen.

Den nuværende karakterskala trænger til et alvorligt serviceeftersyn. Det mener regeringen, og Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) er enig.  

”Den nuværende karakterskala fungerer ikke optimalt. Der er for stort et spring mellem midterkaraktererne og for stort fokus på fejl og mangler i definitionen af trinene. Det er med til, at eleverne overfokuserer på karaktererme, og på hvordan de kan få en bedre karakter”, siger Tomas Kepler, der er formand for GL.

Regeringen har netop udgivet en samlet evaluering af 7-trinsskalaen, som er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

Evalueringen giver et samlet billede af udviklingen i karaktergivningen siden implementeringen af 7-trinsskalaen i 2006.

For store spring mellem karaktererne
Karakterfordelingen på de gymnasiale uddannelser følger den forventede karakterudvikling, som blev fastlagt ved indførelsen af den nye skala.

Der er dog for stort fokus på mangler i trinbeskrivelsen, springene mellem 4, 7 og 10 er for store, og så mangler der en mulighed for at belønne den ekstraordinære præstation. Det skriver Uddannelses- og Forskningsministeriet i en pressemeddelelse.

På baggrund af evalueringen vil regeringen justere karakterskalaen. Justeringen vil ske inden for rammerne af den eksisterende skala.

Flere elever tør ikke tage chancer eller stille spørgsmål, fordi fokus i stedet er på, hvordan jeg kan få 12.

Tomas Kepler, formand
Gymnasieskolernes Lærerforening

Tomas Kepler er enig i, at der er et alt for stort spring mellem karaktererne 4, 7 og 10, hvor størstedelen af gymnasieeleverne befinder sig.

Det gør det sværere for lærerne at registrere progression hos den enkelte elev, fordi der skal en forholdsvis stor forbedring til for at rykke en karakter op.

I evalueringen svarer 69 procent af lærerne fra de gymnasiale uddannelser, at der er områder på skalaen, hvor det er særligt svært at vurdere, hvilken karakter eleven skal have.

Lærerne oplever primært, at det er svært at vurdere, hvilken karakter eleven skal have, når de ligger mellem 4 og 7 og mellem 7 og 10.

“Vi skal have ensartet springene mellem karaktererne. Man kunne eksempelvis afskaffe -3 og indføre en midterkarakter mere. Det, tror jeg, vil hjælpe på den præstationskultur og overfokusering på karakter, som vi oplever hos gymnasieelever i dag,” siger Tomas Kepler.

Rektor på Roskilde Universitet Hanne Leth Andersen har blandt andet foreslået en revideret 7-trinsskala, der har spring på 2 point fra 00 til 12.

Den skala, mener Tomas Kepler, vil være en klar forbedring i forhold til den nuværende.

En fejlfindingskultur
I evalueringen svarer 48 procent af underviserne på de gymnasiale uddannelser, at de er enige eller meget enige i, at trinbeskrivelsen har for stort fokus på, hvad eleven ikke har lært frem for, hvad eleven har lært.

Definitionen af de enkelte karaktertrin kan have en negativ effekt på læringskulturen, fordi eleverne bliver for fokuserede på at undgå at lave fejl.

Der er for stort fokus på mangler frem for de positive elementer i præstationen, mener GL.

“Karakterskalaen fremelsker en fejlfindingskultur. Flere elever tør ikke tage chancer eller stille spørgsmål, der er baseret på nysgerrighed og undren, fordi fokus i stedet er på, hvordan jeg kan få 12,” siger Tomas Kepler.

GL ønsker en revidering af definitionen af trinbeskrivelsen i skalaen.

Det vil skabe bedre betingelser for, at eleverne får det største udbytte af undervisningen og udvikler evnen til at tænke selvstændigt og kreativt.​

Ministeren savner 13-tallet
En gammel kæphest, når det kommer til kritik af 7-trinsskalaen, er det manglende 13-tal. Et 12-tal er ikke nok til den helt usædvanlige præstation. Det mener undervisningsminister Merete Riisager.

“Evalueringen slår fast, at der er flere styrker ved karakterskalaen, men også at der skal ske nogle forbedringer. En karakterskala skal kunne rumme og anerkende de virkelig dygtige elever. Sådan er det desværre ikke med den nuværende skala. Det er hverken realistisk eller forventningen, at så stor en andel som i dag får den højeste karakter. Det vil en bedre mulighed for at anerkende den helt særlige præstation kunne ændre på,” siger undervisningsminister Merete Riisager i en pressemeddelelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Regeringen arbejder nu videre med konkrete initiativer til, hvordan en justering af karakterskalaen kan gribes an.