Niels Hjølund Pedersen, rektor på Nærum Gymnasium, blander sig i debatten om nedskæringerne.

Når nedskæringerne får markante konsekvenser på selv store skoler som Nærum Gymnasium, viser det situationens alvor, mener rektor Niels Hjølund Pedersen.

Nu er det nok!

Nedskæringerne er nu så omfattende, at rektor Niels Hjølund Pedersen på Nærum Gymnasium råber op. Den faglige kvalitet, der er hele gymnasiets fundament, er i fare, mener han. Lærerne frygter de kommende år.  

”Grænsen for, hvor mange penge der kan trækkes ud af gymnasierne, uden at det går ud over kvaliteten, er nået.”

Niels Hjølund Pedersen har hidtil holdt sig ude af debatten om de nedskæringer, der på grund af omprioriteringsbidraget har ramt landets gymnasier. I tre år har han som rektor på Nærum Gymnasium forsøgt at finde alle tænkelige måder at spare på, der går så lidt ud over eleverne som muligt. Men nu er han løbet tør for løsninger. Og med udsigt til fortsatte besparelser i flere år frem har han fået nok.

”Alle de lavthængende frugter er for længst plukket, og vi saver nu i stammen,” siger Niels Hjølund ­Pedersen.

Nærum Gymnasium, der ligger 20 kilometer nord for København, er et stort gymnasium med relativt mange elever i hver klasse og stabile demografiske udsigter. Niels Hjølund Pedersen ved godt, at andre gymnasier har det langt hårdere. Alligevel er der al mulig grund til at råbe op. For når nedskæringerne får markante konsekvenser på selv de store skoler, viser det situationens alvor, mener han.

”Indtil nu har jeg sagt: Vi kan godt fastholde kvaliteten! Men det kan jeg ikke sige længere.”

Færre lærere – flere elever
Omprioriteringsbidraget trådte i kraft i 2016. Indtil nu har Nærum Gymnasium skullet spare knap ni millioner kroner.

Halvdelen af besparelserne har gymnasiet hentet på undervisningen. Den anden halvdel er hentet på ”resten af skolen”. Det vil sige administration, undervisningsmidler, it-udstyr og inventar, forklarer Niels Hjølund Pedersen.

”Vi har forsøgt at friholde undervisningen så meget som muligt, men når lærernes lønninger udgør 75 procent af vores budget, kommer vi ikke uden om at skære der,” siger han.

Først sparede skolen den såkaldte øvelsesdeling i de naturvidenskabelige fag og ordningen med tredje idrætslærer væk. Dernæst blev der skåret på antallet af lærere. Årsvikarer har ikke fået forlænget deres stilling, og lærere, der er gået på pension, er ikke blevet erstattet. I alt er der otte årsværk mindre i dag end i 2015. I samme periode er skolen vokset med cirka 100 elever. Hver enkelt lærer underviser derfor mere.

Udsigten til yderligere besparelser i de kommende år gør for alvor rektor Niels Hjølund Pedersen bekymret.

For at spare forberedelsestid blev der i sidste år lavet fælles forløb til alle fag i grundforløbet, og i dette skoleår er der indført såkaldte studiemoduler. Det er undervisningsmoduler, hvor der er reduceret kraftigt på lærernes tidsforbrug, og som for eksempel kan bruges til forelæsninger, opgaveregning eller selvstudie.

”Vi er tvunget til at gøre noget på en anden måde. Vi kan ikke blive ved med at sige til lærerne, at de bare skal løbe stærkere,” siger Niels Hjølund Pedersen.

Udsigten til yderligere besparelser i de kommende år gør ham for alvor bekymret. Hvert år skal skolen spare 1,7 millioner kroner. Det svarer til tre årsværk mindre per år.

”For lidt tid til at forberede ordentlig undervisning bringer hele fundamentet for gymnasiet i fare. Der må ikke kunne sættes spørgsmålstegn ved den faglige kvalitet, men det er ved at ske nu.”

Danmark bliver som samfund fattigere både menneskeligt og økonomisk af disse besparelser.

Niels Hjølund Pedersen, rektor
Nærum Gymnasium

Mindre kreativitet
Lærerne på Nærum Gymnasium kan tydeligt mærke, at de har fået mere travlt. De har flere hold og har mindre tid til at forberede undervisningen.

”Det med at lave ny og spændende undervisning har jeg mere eller mindre sat på standby. Det har jeg ellers altid prioriteret højt,” siger Merete Johansen, der underviser i historie og matematik.

Selvom hun er på aldersreduktion, mærker hun det stigende arbejdspres.

Hanne Ziemelis, der har samfundsfag og erhvervsøkonomi, er enig i, at der er mere genbrug.

”Vi er mindre kreative. Der er ikke overskud til at gøre noget andet eller noget ekstra,” siger hun. 

Dres Poulsen, der underviser i matematik og filosofi, tilføjer:

”Det går også ud over samarbejdet med kolleger om fælles undervisningsforløb.”

Nedskæringerne har desuden gjort det sværere for lærerne at få tid til at differentiere undervisningen, så den passer til de forskellige klasser.

”Der kan være enormt stor forskel på to 1.g-klasser, og jeg vil rigtig gerne tilrettelægge min undervisning forskelligt. Men i uger med spidsbelastning, hvor jeg har rigtig mange undervisningstimer, kan jeg ikke nå det,” siger Dres Poulsen.

Det øgede arbejdspres har fået Hanne Ziemelis til at gå 10 procent ned i tid i dette skoleår.   

”Men det er jo ikke rimeligt, at man er nødt til det for at kunne klare sit job,” siger hun.

Fremtiden bekymrer
De tre lærere fortæller, at der også er mindre tid til at rette opgaver og give feedback til den enkelte elev.

”Eleverne får ikke altid den personlige respons, de burde have,” siger Hanne Ziemelis.

”Eleverne har ikke prøvet andet. De ved jo ikke, hvad vi har leveret tidligere, men vi ved, hvordan det kunne have været,” tilføjer Merete Johansen.

Jeg har ondt af de unge lærere, der har mange år tilbage, når vilkårene er, som de er.

Hanne Ziemelis, lærer
Nærum Gymnasium

De synes, at det generelt er svært at have flere og flere dage, hvor de ikke leverer den kvalitet, de gerne vil. Det går ud over arbejdsglæden, og de har svært ved at se, hvordan det skal gå i de kommende år, hvis nedskæringerne fortsætter. De er godt klar over, at det vil betyde afskedigelser.

”Bekymringerne om fremtiden fylder meget, og jeg kan godt tænke: Godt, jeg snart skal på pension. Jeg har ondt af de unge lærere, der har mange år tilbage, når vilkårene er, som de er,” siger Hanne Ziemelis.

Faren er, at gymnasierne bliver uattraktive arbejdspladser, der har svært ved at fastholde de dygtige medarbejdere og rekruttere de bedste kandidater fra universiteterne, mener de.

”Jeg har overvejet at skifte branche, og incitamentet til at gøre det bliver større og større,” lyder det ærligt fra Dres Poulsen.

Han frygter, at der er ved at ske en kulturændring på lærerværelserne landet over.

 

Eleverne får ikke den feedback, de burde, siger lærerne Merete Johansen, Dres Poulsen og Hanne Ziemelis.

”Jeg har altid opfattet gymnasielærere som afsindigt ambitiøse i forhold til deres fag. Nu er det, som om vi er på en glidebane, hvor mange bliver lidt ligeglade og opgivende.”

Rektor Niels Hjølund Pedersen forstår til fulde lærernes frustrationer. Han ryster på hovedet af regeringens prioriteringer.

”Alle analyser viser, at uddannelse er en god investering. Danmark bliver som samfund fattigere både menneskeligt og økonomisk af disse besparelser,” siger han.