Afskaf listerne i GL

I det kommende efterår skal der være valg til GL’s hovedbestyrelse (HB). Som hidtil vil GL’s medlemmer kunne stemme på en række kandidater, der hver er opstillet på én af de nuværende tre lister eller ”partier”, om man vil. Muligvis vil en fjerde ”udfordrer-liste” melde sig på banen til valget, sådan har det været fra tid til anden. Det har imidlertid været vanskeligt for andre lister at slå sig fast, formentligt fordi de tre lister historisk set har dækket det politiske spektrum ganske godt med Liste 1 længst til venstre, Liste 2 til højre og Liste 3 omtrent midt imellem. I dag er det imidlertid svært at se forskel – og i hvert fald ikke så stor forskel, at det berettiger en opsplittende listekonstruktion i en lille fagforening som GL med ca. 15.000 medlemmer.
Det er altså med andre ord min påstand i det følgende, at hvis vi ønsker GL’s strategiske handlerum udvidet, og samtidig det interne sammenhold styrket, må vi tage konsekvensen og afskaffe listesystemet i GL. Værdien af sammenhold og fællesskab kan ikke undervurderes i disse år. Et eksempel herpå så vi i den netop veloverståede overenskomstforhandling, hvor solidariteten i fagbevægelsen i den grad bar frugt. Med andre ord tjener en internt splittende listemodel ikke GL’s interesser på længere sigt. Ja, man bør faktisk spørge sig selv om, hvis interesser disse lister egentlig tjener? Jeg kan faktisk ikke komme i tanke om et svar.

Historisk set har listesystemet helt sikkert givet mening; det politiske miljø, der herskede i 1970’erne og 1980’erne, var meget anderledes, end det er i dag. Forleden talte jeg med en af ”de gamle” GL’ere, som påpegede, at listekonstruktionen netop blev skabt for at stoppe korridorsnak og hemmelige uofficielle møder, der vist ofte handlede om, hvorvidt man støttede Reagan, Bresjnev eller Mao – ja, det forlyder endda, at der blev holdt møder om, hvorvidt man var solidarisk med PFLP’s kamp i Palæstina, men mon ikke det bare er en af de kulørte historier, der florerer i gamle, historietunge og hæderkronede organisationer? Den kolde krig er imidlertid slut, PLFP er erstattet af Hamas, men kampen for gode arbejdsvilkår på de danske gymnasieskoler er mere aktuel og påkrævet end nogensinde før. Kravene til GL som fagforening er blevet skærpet – det er blevet mere krævende at være gymnasielærer; selv de mest solide ”klipper” på lærerværelset behøver opbakning, hjælp og støtte for at klare en hård hverdag med en ny reform, politisk modvind i sektoren og nedskæringer.
Jeg har gennem den sidste periode været medlem af GL’s hovedbestyrelse, og før det var jeg i en årrække først TR-suppleant og senere tillidsrepræsentant. Retrospektivt betragtet er jeg faktisk chokeret over den store kontrast, der er mellem at være TR og HB-medlem, når det kommer til listespørgsmålet. Som TR vidste jeg ærligt talt stort set ikke, hvad listerne var for noget, jeg forstod ikke deres funktion, og var altid forundret over de indbydelser, jeg modtog til diverse ”Listeformøder”. Var der tale om en særligt indviet klub – en loge af særligt dekorerede og erfarne GL-medlemmer? Og hvad skulle man i det hele taget tale om til et møde, inden det egentlige officielle møde skulle til at gå i gang?
Resultatet blev, at jeg først undlod at møde op; jeg var imidlertid alligevel nysgerrig, hvorfor jeg efterfølgende valgte at shoppe rundt hist og her for at danne mig et indtryk af, hvad der foregik. Til min store overraskelse gik det op for mig, at der næsten ikke var forskel på, hvad der foregik til de forskellige listemøder. Fællesmødets dagsorden blev drøftet; det var helt og aldeles ukontroversielt – med andre ord var det som udenforstående TR meget svært at se forskel på listerne. Man må imidlertid også se i øjnene, at vil man agere i GL som organisation, kommer man ikke udenom at forholde sig til listekonstruktionen; man bliver en del af den, som situationen er i øjeblikket.
Det faktum, at jeg endte med at stille op til HB-valget i 2015 for Liste 3 handlede med andre ord nok ikke så meget om politiske forskelle, men derimod snarere om, hvilke personer jeg havde det bedst med socialt set, når vi mødtes i GL-sammenhænge. Samtidig skal det dog nævnes, at jeg havde været en del af OK13-forløbet som tillidsrepræsentant, og det stod helt klart for mig, at det internt i GL havde medført store stridigheder, og her måtte man vælge en side, som man personligt kunne stå inde for. Men det er en anden historie, som jeg har skrevet om tidligere i Gymnasieskolen, og det er ikke sagens kerne i denne sammenhæng. Min pointe med dette er blot, at det ofte er svært at adskille GL’s lister, når det kommer til holdninger og indhold – forskellene er i langt højere grad historisk skabte, sociale konstruktioner, der er blevet holdt i live gennem eksklusive møder for ”venner” eller indviede. Taberen i dette spil er sammenhængskraften og arbejdsmiljøet i GL som fagforening (primært internt), og dermed desværre også GL’s mulighed for at forholde sig diskuterende, strategisk og nuanceret til de problemer, der vedrører vores sektor. Jeg siger på ingen måde, at GL ikke er i stand til at forholde sig til de problemer og udfordringer, der er i gymnasiet, som situationen er i dag, jeg påpeger blot, at vores forening kunne være meget bedre til det, hvis vi var den splittende listekonstruktion foruden.
Jeg har konkret erfaret dette igennem mine tre år i hovedbestyrelsen, hvor jeg gentagne gange har påpeget disse problemer både skriftligt og mundtligt. Jeg oplever eksempelvis, at det er et problem, at ”hovedbestyrelsesrummet” for ofte mangler åben og fri diskussion. Det virker som om, at beslutningerne i for høj grad reelt er taget på forhånd på formøder og i korridorerne. Det er med andre ord for svært at prøve tanker og visioner af. Derfor bliver HB-møderne i højere grad kommunikationsmøder, som man for mange mødepunkters vedkommende måske lige så godt ville have kunnet udsende som mail – de fleste af os kender situationen fra PR-møderne på skolen, hvor der ofte heller ikke er nok på spil, og engagementet derfor er sporadisk. Ideen med at mødes må vel logisk set være, at vi skal kvalificere hinandens tanker og indlæg, således at vi får den bedst tænkelige beslutning ud af diskussionen. Dette medfører også, at det kan være sværere at tænke og agere strategisk.

GL har et lidt konservativt ry i offentligheden. Foreningen har det som regel bedst i en oppositionsrolle, hvor man kan kritisere og ofte være imod, hvilken man i disse tider også jævnligt må være! Det er imidlertid ofte for svært for GL at tænke i muligheder og scenarier, der rækker måske flere år frem. Det er naturligvis bekvemt at sætte sig tilbage og vente på, at andre aktører på uddannelsesområdet kommer med forslag, og så derefter kritisere og komme med ændringsforslag, men måske ville man få mere politisk magt og legitimitet, hvis man i endnu højere grad turde tænke med i udviklingsfaserne? Det er i hvert fald en overvejelse værd.
Dermed har jeg på ingen måde sagt, at GL er en svag fagforening. GL er en hæderkronet gammel forening, med en høj organisationsgrad og generelt meget tilfredse medlemmer. Foreningen har i en årrække – som i øvrigt mange andre fagforeninger – været presset af ydre faktorer i sit politiske arbejde, da stærke kræfter har ønsket fagforeningens indflydelse stækket, men der skal ikke herske nogen tvivl om, at OK18-forhandlingen har givet et nyt momentum for hele fagbevægelsen og dermed også GL. Disse resultater blev skabt gennem sammenhold og solidaritet, og netop i denne ånd skal vi også turde justere på den interne strukturer i GL.
Men hvis listerne ikke eksisterer længere, hvad sætter man så i stedet? Jeg har bestemt ikke et færdigt svar, højst løse ideer, men jeg tror, at det vil være klogt at undersøge, hvordan lignende organisationer indretter den politiske magtbase. Man kunne eksempelvis lade sig inspirere af Danmarks Lærerforenings geografiske valgprocedure, hvorigennem man sikrer, at bestyrelsens sammensætning har en stor geografisk spredning og derfor en bred repræsentation også lokalt. På den måde kan man også bedre sikre, at GL’s mindretal på de erhvervsgymnasiale uddannelser, VUC m.m. får en forholdsmæssig og fair repræsentation. Man kunne også overveje, om det ikke ville være hensigtsmæssigt at lade GL’s tillidsrepræsentanter spille en større rolle i forbindelse med hovedbestyrelsesvalget. Man kunne eksempelvis forestille sig, at de lokale GL-netværk opstillede en række kandidater via lokale valghandlinger. De valgte lokale kandidater kunne så endeligt vælges på GL’s repræsentantskabsmøde, hvor man samtidig havde mulighed for at spørge og ”teste” de enkelte kandidater på holdninger, visioner og kommunikativ gennemslagskraft. I denne sammenhæng kunne man overveje, om det ikke vil være naturligt, at repræsentantskabet valgte en ”hovedbestyrelses-sekretær” med ansvar for at sikre den endelige konstituering af fagforeningens politiske ledelse.

Det er imidlertid en stor beslutning at ændre GL’s traditionelle direkte valgprocedure, hvor det enkelte medlem kan stemme på lige præcis den kandidat, han eller hun har lyst til uden mellemled. Derfor skal man naturligvis overveje fordele og ulemper meget grundigt. Jeg tror imidlertid, at det vil være nødvendigt at lave nogle justeringer i valgsystemet, hvis man for alvor ønsker at gøre op med listestrukturen.
Måske fører en afskaffelse af listerne til ny korridorsnak, fnidder i krogene og uofficielle møder – som det var tilfældet før listernes tid – men den risiko må vi være villige til at løbe. Internt sammenhold og styrke er det våben, der skal sikre indflydelse og gennemslagskraft til GL – listerne og de interne forviklinger, de medfører, må ikke tage kræfterne i kampen for at sikre ordentlige arbejdsforhold for de danske gymnasielærere.
Jeg har ingen illusioner om at kunne afvikle GL’s lister fra den ene dag til den anden, men det rigtige tidspunkt at rejse problemstillingen må være op til det kommende valg, hvor en ny hovedbestyrelse efter nytår vil kunne tage de indledende skridt til en sådan strukturreform. Jeg håber desuden meget, at GL’s TR-repræsentantskab vil bidrage til debatten fx i forbindelse med det kommende repræsentantskabsmøde i slutningen af november.

Anders Bærholm Frikke, Middelfart Gymnasium og HF og medlem af Hovedbestyrelsen.