Du er her
Nyhed
|
08. feb 2018

Riisager vil øge matematikkrav for optagelse på gymnasiet

Undervisningsminister Merete Riisager mener, at for mange elever i gymnasiet ikke er klar over, hvad matematik b kræver af dem.

Foto: 
Leitorp + Vadskær
Matematik skal fylde mere i uddannelsesparathedsvurderingen til gymnasiet, mener undervisningsminister Merete Riisager. Det vil betyde, at færre kommer i gymnasiet.
Af: Johan Rasmussen

For mange elever i gymnasiet er ikke gode nok til matematik. Det mener undervisningsminister Merete Riisager (LA), som derfor vil lade matematik “fylde” mere i uddannelsesparathedsvurderingen.

Det vil med andre ord sige, at eleverne i 8. og 9. klasse skal evalueres mere og bedre i matematik eventuelt med en national prøve.

“Evalueringen skal vise, om eleverne har det rette niveau, om de skal stramme sig an, eller at de skal se sig om efter andre uddannelser,” siger Merete Riisager, som i dag mødes med de andre partier bag gymnasiereformen for at drøfte idéen.

I forvejen er der for mange, som dumper i skriftlig matematik i gymnasiet i dag, og jeg frygter, at endnu flere vil dumpe fremover.

Merete Riisager
Undervisningsminister (LA)

Med gymnasiereformen skal stort set alle elever have matematik på B-niveau, med mindre de vælger en super sproglig studieretning. Det er, blandt andet derfor Merete Riisager mener, at elevernes matematiske kompetencer skal skærpes, hvis de vil i gymnasiet.

“I forvejen er der for mange, som dumper i skriftlig matematik i gymnasiet i dag, og jeg frygter, at endnu flere vil dumpe fremover. Vi skal undgå, at eleverne løber ind i en matematikmur i gymnasiet, og jeg mener, det er tæt på et svigt, hvis vi ikke fortæller eleverne, hvilket fagligt niveau de møder i gymnasiet,” siger Merete Riisager.

Karakterkrav ikke tilstrækkeligt
Med reformen har I i forvejen indført et karakterkrav for at komme i gymnasiet, vil det netop ikke betyde, at elever vil blive sorteret fra?

“Jeg mener ikke, det er tilstrækkeligt. Karakterkravet er et gennemsnit og har ikke specifikt fokus på matematik. Eleverne og deres forældre skal vide, hvad der forventes af dem i gymnasiet,” siger Merete Riisager.

Sidste år dumpede 19 procent af eleverne den skriftlige eksamen i matematik B, og tidligere år har over 20 procent af eleverne ikke bestået den skriftlige eksamen.

Er målet med dette tiltag, at færre elever skal gå i gymnasiet?
“Det er et mål, at de elever, som begynder i gymnasiet, har det niveau, som vi med reformen har besluttet os for, at de skal have. Det er også et mål, at nogle elever vil ændre adfærd i grundskolen for at blive bedre til matematik. Det er også rigtigt, at med det her forslag så vil der skønsmæssigt komme færre i gymnasiet,” siger Merete Riisager.

Et skøn fra Undervisningsministeriet viser, at 3.000 elever ud af de 55.000 elever, som bliver optaget i gymnasiet om året, vil blive påvirket af ministerens forslag om øget fokus på matematik i uddannelsesparathedsvurderingen.

Merete Riisager siger dog, at det ikke betyder, at 3.000 færre elever ikke kan komme i gymnasiet.

“Formentlig vil en del af eleverne ændre adfærd og blive dygtigere til matematik,” siger hun.

Ministeren understreger, at spørgsmålet er forligsstof, hvilket betyder, at partierne bag gymnasiereformen skal være enige om om eventuelle ændringer af uddannelsesparathedsvurderingen.

Socialdemokratiet imod
Undervisningsordfører for Socialdemokratiet, Annette Lind, er dog ikke med på ideen om øget fokus på matematik i uddannelsesparathedsvurderingen.

“Ministeren forsøger at få yderligere adgangskrav ind ad bagdøren. I forvejen er det blevet sværere at komme i gymnasiet, og det var svært at blive enige om de nye adgangskrav,” siger Annette Lind.

Hun peger på, at der med reformen er lavet tiltag for at styrke matematik i gymnasiet blandt andet med en matematikkommission. Hun peger også på, at der er blevet afsat flere timer til matematik i folkeskolen, som hun mener, vil styrke elevernes kompetencer i matematik.

GL: Yderligere en stopklods

Det her virker som endnu en stopklods for at komme i gymnasiet.

Annette Nordstrøm Hansen
Formand for GL

Formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), Annette Nordstrøm Hansen er imod tiltaget.

“I forvejen er der blevet indført karakterkrav for at komme i gymnasiet fra næste år. Det her virker som endnu en stopklods for at komme i gymnasiet. På den her måde lister ministeren ekstra adgangskrav ind, i forhold til hvad forligskredsen blev enig om. Vi skal ikke lukke flere døre, for at unge kan tage en ungdomsuddannelse,” siger Annette Nordstrøm Hansen, som understreger, at uddannelsesparathedsvurderingen er en helhedsvurdering af eleven og ikke skal udelukke eleven på grund af evnerne i et enkelt fag.

Hun mener dog, at det er fornuftigt, at eleverne i grundskolen får vejledning og oplysning om, hvad det kræver at have matematik B i gymnasiet.

“Jeg er dog overbevist om, at karakterkravene til gymnasiet allerede nu har betydet, at lærere og vejledere har øget fokus på, hvad det kræver at komme i gymnasiet,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Kommentarer

1
You must have Javascript enabled to use this form.
Allan jes Bruhns billede

Allan Jes Bruhn

De historiske høje dumpeprocenter i skriftlig matematik B er noget vi kan nikke genkendende til på HHX. Går vi mere end 10 år tilbage var dumpeprocenterne faktisk tættere på 30% end 20%.
Undervisningsministeren frygter, at endnu flere vil dumpe fremover. Det skal hun ikke frygte. På HHX vil dumpeprocenterne i skriftlig matematik på B-niveau fremover være ikke-eksisterende. Denne skriftlige eksamen er med den sidste gymnasiereform nu afskaffet. Så enkelt kan et stort problem løses!