Du er her
Debatindlæg |
27. okt 2017

Er dit indlæg udtryk for en OKU-formands resignation, Tomas Kepler?

Af: Peter Hall

Replik til Tomas Keplers debatindlæg i Gymnasieskolen nr. 9 fra 17. oktober 2017. (Se link i boksen til højre)
Det undrer mig, at du ved indgangen til den snarlige OK 18-forhandling fremfører dommedagstanker for den danske model, samtidig med vi i fællesskab i GL’s Hovedbestyrelse er i færd med at tilpasse og koordinere OK 18-krav og forløb med vores samarbejdspartnere i Akademikerne (AC), som GL’s Repræsentantskab strategisk har vedtaget forhandlingsfællesskab med i forbindelse med OK18, i øvrigt på samme vis som ved overenskomstforhandlingerne i 2015, 2013, 2011 og tidligere.
Der kan ikke herske tvivl om, at såvel Bjarne Corydons som Bertel Haarders sammenligning af gymnasielærerne med folkeskolelærerne i forbindelse OK 13 var såvel upassende som plat.
Jeg vil - trods al respekt for daværende flertal og mindretal i GL’s Hovedbestyrelse og Repræsentantskab - tilskrive det store ’nej’ ved urafstemningen i 2013, at den markante forringelse af gymnasielærernes arbejdsvilkår stod meget klart og skræmmende for den enkelte gymnasielærer, så et ’nej’ i den kontekst gav god mening. GL kom bestemt ikke sejrrigt ud af OK 13, der fortsat på flere af landets gymnasieskoler giver anledning til mange problemer, konflikter og frustrationer.
Men modsat Danmarks Lærerforening fik GL en overenskomst ved OK 13 i form af historiske lønstigninger (Se link i boks til højre for denne tekst), et værn mod øvre arbejdstid samt mulighed for at indgå lokale arbejdstidsaftaler.
Danmarks Lærerforening fik hverken mere i løn eller en overenskomst - folkeskolelærerne ”fik” Lov 409, som de stadig lider under.
Minister for offentlig innovation Sophie Løhdes afvisning af muligheden for at forhandle lærernes arbejdstid ved OK 18 gør det unægteligt meget trægt for Danmarks Lærerforening at tage hul på OK 18-forhandlingerne. Der er al mulig grund til fortsat at bakke op om folkeskolelærerne, som er blevet behandlet helt urimeligt - dog uden at sammenblande vores og deres forhandlinger.
GL er og var i en anden situation end Danmarks Lærerforening.
Under OK13 valgte GL’s hovedbestyrelse og repræsentantskab som nævnt at indgå i et AC-forhandlingsfællesskab med de andre akademiker-organisationer i en erkendelse af, at vi står stærkere ved at forhandle sammen i stedet for at forhandle alene - i øvrigt skal man være opmærksom på, at GL’s medlemmer på det erhvervsgymnasiale område er på AC-overenskomsten - uanset beslutning om forhandlingsfælleskab med AC.
GL’s repræsentantskab har gentagende gange bekræftet, at dette forhandlingsfællesskab stiller GL stærkest, men det er klart, at fællesskabet begrænser den enkelte organisations handlerum; hvis man vil være en del af fællesskabet må man tilpasse sig de fælles krav - med en slidt metafor kalder man det at klippe en hæl og hakke en tå.
Tomas du skal passe på ikke begå samme forplumrende sammenblanding af folkeskolelærere og gymnasielærere som Corydon og Haarder. Vi skal holde fokus på GL’s kommende overenskomstforhandlinger.
Vi smertes stadig af arbejdsgivernes angreb på os i 13, da GL mistede aftaleretten på arbejdstid, og sektoren mistede ressourcebindingen, men Tomas lad os ikke næres af et OK13-resultat, som vi alle i GL gerne have set anderledes, og dermed miste mod og håb. Der er al mulig grund til at kæmpe for den danske model og ikke mindst i dens ånd for et godt resultat ved OK 18, som begge parter kan se sig i.
Vi har i GL opstillet en række krav (Se link til OK18-krav i boks til højre for denne tekst), der er vedtaget på forårets repræsentantskabsmøde og debatteret på de mange medlemsmøder rundt omkring i landet. Den gode proces og dialog fortjener respekt og opfølgning i form af kamp for et godt OK 18-resultat.

Peter Hall,
medlem af GL’s hovedbestyrelse

Kommentarer

3
You must have Javascript enabled to use this form.
AKBFs billede

Anders Bærholm Frikke

GL's repræsentantskab var ganske klar i mælet, da tilknytningen til AC blev diskuteret sidst. GL er bedst tjent med at være inde i varmen i fællesskab med AC, om end det - som du skriver Peter - begrænser den enkelte organisations handlerum.
Se: GL har det bedst i fornuftsægteskab med akademikerne 

Jeppe Kragelunds billede

Jeppe Kragelund

Har man interesse i at læse mere om OK13, så kan jeg anbefale, at man læser forskningsnotat skrevet af Mikkel Mailand fra Forskningscenter for arbejdsmarkeds og organisationsstudier (FAOS). I dette notat beskrives GL's politiske og primært strategiske overvejelser og beslutninger fremmod OK13, som hovedbestyrelsen var klar over ville blive skelsætnede og kræve helt særlige forberedelser. Notatet beskriver den fælles strategi som repræsentantskab og hovedbestyrelsen lagde, hvor en afgørende beslutning var "tæt parløb" med AC - i øvrigt en strategi, som repræsentantskabet op til OK15 og 18 igen har valgt.

AKBFs billede

Anders Bærholm Frikke

I GL diskuteres OK13-forløbet stadig med jævne mellemrum. Det er egentlig forbløffende, når man læser rapporten, som er ret klar i mælet. Det er fx blevet fremført, at den tidligere formand, Gorm Leschly, nærmest egenhændigt var skurken i hele forløbet, og det er da tydeligvis en yderst unuanceret konklusion at drage, det er klogere at rette kritikken andre steder hen (se fx s. 18, som jeg har indsat herunder) - det ændrer dog ikke ved, at OK13 var et bittert og smerteligt forløb for GL, men det er unægteligt en anden snak: ....den 7. februar besluttede GL-formanden, at han alligevel ville tage til det orienteringsmøde på Gefion Gymnasium, som han ellers havde meldt fra til. Her blev den føromtalte video vist, og i tillæg til det planlagte oplæg fra overenskomstudvalgets formand Ronald Karlsen og andre gav formanden en status på forhandlingssituation. Formanden udtrykte her, at ’aftaleretten er væk’, at det nu handlede om professionsmodellen, og at hele arbejds- tidsreguleringen, som man kendte den, var væk. Tillæggenes størrelse var naturligvis endnu ikke kendt, men formanden havde en fornemmelse af, at de kunne ende på omkring 70 - 80.000 kr. årligt, hvilket fremgik af diskussionen. Hele forhandlingsudvalget og det meste af hovedbestyrelsen var til stede under mødet på Gefion gymnasiet, men der var ingen, der bad om ordet for at modsige formanden, og ingen, som efterfølgende tog en snak med ham eller forsøgte at forhindre ham i at gå tilbage til forhandlingerne, selvom formanden havde sig- naleret, at GL var på vej til at indgå en aftale, der ikke var i overensstemmelse med mandatet, som fremgik klart af hovedbestyrelsesmødet 30. januar og blev konfirmeret på forretningsudvalgsmødet 5. februar.
Efter mødet på Gefion Gymnasium gik GL-formanden tilbage til AC- forhandlingsbordet."