Buddhismen i Kina

Religion

Spændende og kompetent arbejde!

Buddhismen i Kina

Esben Andreasen

166 s. ill
Kr. 154
E-bog. Kr. 77
E-nøgle kr. 25
Systime 2006.

»Jeg foretrækker at tale pænt om regeringen. Det bør en buddhist gøre. Nemlig støtte regeringen …« siger en ung lægbuddhist i et af bogens interviews, hvilket er meget karakteristisk for den tilpassede holdning, som buddhister indtager over for den politiske styreform i Kina i dag. Der synes ikke at være sprækker af kritik, til gengæld er der i dagens Kina blevet rum for religiøse udfoldelser. Man har lært af historien.

Efter Kulturrevolutionens (1966-76) brutale fremfærd over for religiøse bygninger, institutioner og personer, er der sket en religiøs opblomstring, og man genopbygger de ødelagte klostre og templer. Men religion er fortsat et følsomt emne i landet. Religionerne skal opfylde bestemte kriterier for at være tilladte, og »Kontoret for religiøse anliggender« overvåger strengt den religiøse aktivitet og slår hårdt ned på samfundsskadelig virksomhed, som i forbindelse med »Falun Gong« i 1999.

Det er der blevet en spændende og kompetent skrevet bog ud af med fokus på forholdet mellem buddhismen og politik under og efter maoismen.

Med politiske og ideologiske tekster af Mao Zedong samt sange, dagbøger, selvbiografier m.v. til kulturrevolutionen og buddhismens forhold hertil lægger materialet helt klart op til et flerfagligt samarbejde mellem religion, historie og samfundsfag. Noget af et kup er Ninian Smarts fænomenologiske karakteristik af maoismen som religion ud fra hans kendte seksdimensionale religionsmodel.

Når man ser historisk på forholdet mellem buddhismen og den kinesiske stat, som der redegøres for i bogens indledende afsnit, er det ikke først med maoismen, at buddhismen er kommet under politisk pres og er blevet forfulgt, det er også sket fra tid til anden under kejserdynastierne. Anklagen mod buddhismen har været, at den havde en verdensfjern lære, som ikke var samfundsnyttig ud fra kongfuzianske samfundsværdier og normer.

Det Kinesiske Buddhist-forbund blev reorganiseret i 1953, og en vigtig tekst i bogen redegør for den strategi, Forbundet anlagde over for den officielle politiske ideologi. Man indrømmer buddhismens skyld og delagtighed i fortidens feudale udnyttelse af folket, fremhæver, at buddhismen er ate-istisk, at den anbefaler erkendelsen af selvets ikke-eksistens, og at den vil lægge vægt på produktion og uddannelse. I dag anbefaler Forbundet den »engagerede buddhisme« med opfordring til medlemmerne om at bygge det Rene Land i denne verden og dermed bidrage til socialismens opbygning. Fra officiel side synes buddhismen altså fuldstændigt at have tilpasset sig det politiske system.

Bogen rummer 36 tekster, hvoraf de fleste ikke før har været publiceret på dansk, og ud over teksterne fra nyere tid er der »klassiske« tekster til Buddhismens oprindelse, modtagelse og udvikling i Kina og den buddhistiske renæssance i det 20 århundredes første halvdel.

Det er centrale og velvalgte tekster, med en bred vifte af forskellige genrer, som undervisningen kræver: Religiøse normative tekster (nogle nyoversat fra sanskrit), religiøse hymner, historiske, politiske og ideologiske tekster, officielle statslige erklæringer, religionsvidenskabelige tekster, selvbiografier samt en række interviews og etnografiske beskrivelser bl.a. foretaget af forfatteren på hans 3 studierejser til Kina, som forberedelse til denne bog.

Teksternes sværhedsgrad er meget svingende. De »klassiske« tekster har en stor tæthed af fremmede begreber og navne, som forfatteren har gjort sig stor umage med ved med mange noter at lede læseren igennem de ofte svære tekster. Det er tekster, der skal læses mere end en gang, før de åbner sig. Meget lettere glider læsningen af de etnografiske tekster og de mange interviews.

I forbindelse med de religiøse ceremonier beskæftiger teksterne sig med kulten, sådan som den udfolder sig i klostre og templer inden for de to vigtigste retninger i dagens Kina: chan- og jingtu-buddhismen (også kaldt zen- og Rene Land-buddhismen), som bogen klogt begrænser sig til. Hertil er videomaterialet (E-nøglen), som forfatteren har optaget, et udmærket supplement. Der er 5 indslag, der viser et klosters indretning, recitationer/ meditationer i klostre, ofringer i templer samt pilgrimsfærd. Der er også en oversigt over websites til buddhismen i Kina, som er lige til at klikke sig ind på. Videooptagelserne har en passende længde til brug i undervisningen, flere af dem knytter sig direkte til bogens materiale. Fokuseringer er klare og gode med oplysende og relevante kommentarer og tekster.

Det har muligvis været vanskeligt, sådan som religionsforholdene er i Kina i dag, at komme ind på livet af den private buddhisme, som den dyrkes i hjemmene m.v. omkring årets og livets fester og ceremonier, eller at få frem, hvad der måtte være af uofficielle synspunkter i forholdet mellem buddhismen og det politiske system. Det er jo regeringens politik at kontrollere den religiøse aktivitet. Buddhist-forbundet hævder, at det har 100 mio. medlemmer, men hvad der eksisterer i den private gråzone, vides ikke med sikkerhed, nogle anslår, at der er op til 200 mio. buddhister i Kina i dag.

Det er en fornøjelse at have med et materiale som det foreliggende at gøre. Der ligger et meget stort forarbejde bag det, faglig ekspertise, flair for den pædagogiske tilrettelæggelse, omhu og grundighed i præsentationen af materialet både m.h.t. tekster og det visuelle og ikke mindst en fornemmelse for projektets begrænsninger i forhold til dets målgruppe.

Materialet er således varmt anbefalet!

Hans Jørgen B. Thomsen