Bondo: Konflikt giver ikke en god arbejdstidsaftale

På grund af COVID-19 var repræsentantskabsmødet i år virtuelt. Kun en lille skare bestående af GL's hovedbestyrelse og sekretariat afholdt mødet fra Falkoner Centret i København. Her blev Anders Bondo Christensen også interviewet af GL's Lars Prestien.

Gymnasielærerne kan også have gavn af elementer af folkeskolelærernes nye arbejdstidsaftale. Det mener DLF's tidligere formand.

“Man kan ikke konflikte sig til en god arbejdstidsaftale!”

Den pointe understregede tidligere formand for Danmarks Lærerforening (DLF) Anders Bondo Christensen flere gange, da han forleden talte til tillidsrepræsentanterne til Gymnasieskolernes Lærerforenings virtuelle repræsentantskabsmøde.

“Hvis ikke en arbejdstidsaftale er baseret på en fælles forståelse mellem lærere og ledere om den gode skole, så skubber man bare kampene ud på skolerne,” sagde Anders Bondo Christensen.

Kort før han aftrådte efter 18 år som formand for DLF, indgik han en aftale med Kommunernes Landsforening (KL) om en ny arbejdstidsaftale for de lærere, der havde arbejdet under den såkaldte lov 409 siden lovindgrebet i 2013.
Selvom der skulle gå syv år, før lærerne igen fik en ny arbejdstidsaftale, blev der ifølge den tidligere formand taget skridt allerede ved overenskomstforhandlingerne i 2015, hvor Lærernes Centralorganisation (LC) og KL blev enige om det såkaldte bilag 4, som angav retningslinjer - dog ikke forpligtende - om, hvordan man udmøntede lov 409. 

Hvis vi tager et medansvar for skolen, så tror jeg også, at de får sværere ved at skære ned på skolen.

Anders Bondo Christensen, tidligere formand
Danmark Lærerforening

“Der var nogle, der mente, at vi svigtede, da vi gik i forhandling og ikke i konflikt i 2015, men jeg mener, at vi allerede dér tog nogle helt afgørende skridt i forhold til den arbejdstidsaftale, vi nåede i hus med i år,” sagde Anders Bondo Christensen og uddybede:

“Hvis vi var gået i konflikt i 2015, havde vi blot bekræftet alle fordomme om undervisere og lærere.”

Lærerne får indflydelse
Anders Bondo Christensen understregede vigtigheden af at indgå aftaler, som begge parter kan se sig selv i, men det har ifølge ham haft trange kår det seneste årti blandt andet på grund af New Public Management og en stram økonomisk styring. Finansministeriet er blevet stærkere og har været mere og mere dominerende i forhold til at sætte detaljerede rammer for ministeriers områder. Ifølge Bondo har en aktindsigt i et tidligere hemmeligholdt bilag dokumenteret, at mange elementer i folkeskolereformen trak tråde tilbage til en økonomiaftale mellem den daværende regering og KL, to år før reformen blev vedtaget.

“Det er et eksempel på, at den økonomiske styring havde taget så meget overhånd, at lærernes velmenende, gode og rigtige argumenter for den gode skole slet ikke kom igennem i folkeskolereformen,” fortalte Anders Bondo Christensen. 

Set i det lys beskriver han lærernes overenskomstaftale i 2018, som nedsatte en kommission, der skulle undersøge og komme med anbefalinger til nye arbejdstidsregler for lærerne, og den efterfølgende arbejdstidsaftale, den såkaldte A20, som en ny start:

“Med A20 er organisationen nu helt centralt placeret i forhold til skolens udvikling og prioritering af ressourcerne og til at skabe rammer for lærernes dagligdag. Desuden styrker aftalen kollektivet og sikrer, at det er det samlede lærerkollegie, der skal forholde sig til skolelederens oplæg til prioritering af ressourcerne,” forklarede Anders Bondo Christensen, der understregede, at aftalen også indebærer, at lærerkollegiet skal forholde sig til udfordringerne på skolen.

En skoleleder kan ikke sidde et enigt lærerkollegie overhørigt mange gange.

Anders Bondo Christensen, tidligere formand
Danmarks Lærerforening

“På enhver skole er der modstridende ønsker blandt lærerne, og det kan være en udfordring, men når kollektivet får større indflydelse, så skal vi også kunne tage de nødvendige diskussioner om, hvordan vi skaber den bedste skole. Hvis ikke vi kan gøre det, er vi ikke værdige til at kalde os en profession,” påpegede Anders Bondo Christensen.

“Hvis vi går ind og tager et medansvar for skolen, så tror jeg også, at de får sværere ved at skære ned på skolen, og på den måde kan vi ændre på den politiske styringslogik, der har præget uddannelsessektoren i alt for mange år. For skoleudvikling skal drives nedefra.”

Læs: GL: Der er inspiration til OK 21 i lærernes nye arbejdstidsaftale

A20 på gymnasier?
Ved den efterfølgende spørgerunde blev Anders Bondo Christensen spurgt, om han mener, at gymnasielærerne kan have gavn af en lignende arbejdstidsaftale som A20. I første omgang understregede han, at han var fratrådt som formand, og at han ikke ønskede at blande sig i gymnasielærernes overenskomstforhandlinger.

“Der er enorme muligheder i A20’s to grundprincipper om at styrke organisationen og den kollektive indflydelse, for en skoleleder kan ikke sidde et enigt lærerkollegie overhørigt mange gange,” sagde Anders Bondo Christensen og indskød:

“Og det skal ikke lyde som et magtspil. Men at få etableret det samarbejde kan være med til at give lærerne en kollektiv stemme, og det kan man også have gavn af på et gymnasium.”

Det fik en tillidsrepræsentant til tasterne: “Sikrer man med A20 ikke blot åbenhed om dårlige arbejdsforhold frem for at insistere på hegnspæle, der sikrer, at man ikke kan få så dårlige arbejdsforhold?” 

“Hvis jeg havde kunnet lave nogle hegnspæle, der sikrer, at der ikke var en eneste folkeskolelærer, der underviser mere end 23 lektioner om ugen i gennemsnit, så havde jeg gjort det. Jeg var bare fuldstændig ærlig overfor medlemmerne, da jeg sagde: “om så vi går i konflikt, så kommer vi ikke igennem med de krav,” sagde Anders Bondo Christensen og tilføjede:

“Hvis jeg havde insisteret på en eller anden hegnspæl, så havde jeg været med til at legitimere et alt for høj undervisningstimetal for lærerne.”