Bekymrede rektorer: Elever er hårdt ramt!

Det er en forkert politisk prioritering, at mange elever må vente yderligere med at komme tilbage til gymnasierne. Det mener flere rektorer. For mange elever har mistet lysten til at gå i skole.

“Nu er alle elever igen tilbage i skole” - sætningen gentages igen og igen i nyhedsmedierne. Men faktum er, at landets 1.g'ere, 2.g’ere og 1.hf’ere stadig må leve med en del virtuel undervisning indtil den 21. maj. Ligesom deres lærere er nødt til at planlægge både virtuel og fysisk undervisning.

Det er ikke rimeligt, mener rektoren på Egedal Gymnasium.

“På gymnasierne har vi gjort alt, for at vi kan holde åbent, vi har endda etableret testcentre. Det savner jeg, at politikerne tager hensyn til, siger Camilla Rye Jørgensen og tilføjer: 

“Det er jo helt til grin, at eleverne kan mødes privat med op til 25 personer, men ikke kan komme i skole. Det er et forkert signal, politikerne sender til eleverne, at de ikke prioriterer uddannelse højest. Det har virkelig gjort mig vred.”

'Trækker tænder ud'
Også direktøren på Erhvervsgymnasiet Grindsted ærgrer sig.

“Eleverne har så meget brug for at komme tilbage til en normal undervisningssituation med deres kammerater og undervisere,” siger Jesper Dahlmann og tilføjer:

“Men det har lærerne saftsuseme også. Jeg er meget imponeret over, hvordan de stadig tackler situationen, for det er ikke nemt. Det kan måske gå en måned, men når nu lærerne har knoklet så længe på den her måde, trækker det virkelig tænder ud.”

De seneste uger, hvor der igen er flere lærere i personalerummet, har hjulpet lidt på det, men alle har lidt et stort afsavn, som der skal kompenseres for, når alle er helt tilbage igen, mener Jesper Dahlmann.

“Det er blevet tydeligt for os, hvor meget kommunikation og information vi går glip af, når vi ikke ses på skolen,” understreger han.

Nogle er ensomme, andre er deprimerede, og nogle har simpelthen mistet lysten til at gå i skole.

Camilla Rye Jørgensen, rektor
Egedal Gymnasium

På Stenhus Gymnasium tager rektor Per Farbøl det med sindsro, at ikke alle elever er tilbage. Han er holdt op med at have en holdning til, om det er den rigtig beslutning, politikerne træffer om genåbningen, fordi der hele tiden kommer ændringer, siger han.

”Men vi kan konstatere, at det ikke er meget skolegang, de får. Der er grænser for, hvor meget vi kan hælde på efter den 21. maj, for der er jo blandt andet årsprøver, dansk- og historieopgaven og eksamen,” siger han og tilføjer:   

“Det har været en mærkelig og turbulent periode, som har været meget vanskelig for både elever og lærere.”  

Flere lærere og en psykolog
Camilla Rye Jørgensen er meget bekymret for 1.g’erne og 1.hf’erne.

“Vi kan se, at de er hårdt ramt. 1.g’erne har jo ikke nået at blive rigtigt socialiseret i deres klasse. Nogle er ensomme, andre er deprimerede, og nogle har simpelthen mistet lysten til at gå i skole, fordi de må undvære den sociale del af skolen. De føler sig alene og ikke som en del af en gruppe,” fortæller Camilla Rye Jørgensen.

Det er derfor især trivslen, som Egedal-rektoren ville have fokus på, hvis også 1.hf 'erne, 1.g'erne og 2.g’erne var tilbage nu - for eksempel kunne man kickstarte introforløbet, påpeger Camilla Rye Jørgensen.

Som bekendt har Folketingets partier afsat en pulje på 600 millioner kroner til indsatser, der kan styrke fagligheden og trivslen hos elever og kursister i grundskolen og på ungdoms- og voksenuddannelser. 

Læs: Gymnasier efterlyser mulighed for at gemme “coronapenge” til næste skoleår

Trivselsudfordringerne overgår klart det faglige efterslæb.

Per Farbøl, rektor
Stenhus Gymnasium

Camilla Rye Jørgensen er glad for puljen, men stresser lidt over, at midlerne skal bruges inden sommerferien.

“Det er en travl tid at lægge ekstra initiativer ind, vi har for eksempel flere mundtlige eksamener end sidste år,” siger Camilla Rye Jørgensen, der derfor har måttet tænke kreativt for at få fingre i midlerne.
Nyansatte lærere er startet tidligere, og vikarer har fået flere timer, på den måde har Egedal Gymnasium startet en tolærerordning op, hvor der har været behov. De ekstra midler er også brugt til flere timer til studievejledning, og skolen har hyret en psykolog til at tage samtaler med de elever, der har det allersværest.

Stort arbejde følger  
På Erhvervsgymnasiet Grindsted har man spurgt lærerne om, hvor der især er faglige 'huller', og der er udformet et skema med ekstra undervisning i de mest tiltrængte fag og klasser. Og så har skolen prioriteret trivslen i klasserne.

“Eleverne har hygget sig med fysiske aktiviteter og en grillpølse ved bål i skoven. Men det er jo en fattig erstatning for alt det, de er gået glip af,” siger Jesper Dahlmann.

Stenhus Gymnasium har også haft tolærerordning og trivselsarrangementer. Men Per Farbøl vurderer, at der også ligger et stort arbejde efter sommerferien.

“Der er ingen tvivl om, at den største udfordring er trivslen - trivselsudfordringerne overgår klart det faglige efterslæb,” siger Per Farbøl.