Barbara Bertelsen: Min gymnasietid

Fra elevråd til Moderniseringsstyrelsen: Vicedirektør Barbara Bertelsen

En struktureret dansklærer gav vicedirektør Barbara Bertelsen, Moderniseringsstyrelsen, interessen for stringent skriftlig kommunikation og analyse. Det betød, at medicinstudiet blev skrottet til fordel for jura.

Der var formentligt ingen af lærerne på Esbjerg Statsskole, der havde troet, at en ung Barbara Bertelsen, der fra 1989 til 1992 knoklede med at få sin matematisk-fysiske studentereksamen, to årtier senere ville spille en vigtig rolle i deres overenskomstforhandling.

Gymnasieskolen har fået en snak med Moderniseringsstyrelsens vicedirektør om hendes gymnasietid.

Hvad husker du bedst fra din gymnasietid?
"Jeg husker bedst den store forskel på folkeskolen og gymnasiet. I min tid på en vestjysk folkeskole måtte man ikke skille sig ud, ikke være god til noget og ikke gå op i noget. Man skulle helst bare være ligesom alle de andre. I gymnasiet var det helt anderledes. Der var mange forskellige typer og en stemning af, at man gik op i alt muligt, både fagligt og socialt. Det betød blandt andet, at jeg blev aktiv i Operation Dagsværk og elevrådsformand, ligesom jeg tog del i det lokale miljøudvalg.
Jeg husker det som en tid, hvor man fik lov til at være sig selv og lærte en masse mennesker at kende, som var meget anderledes. Det var en god kombination af at blive udfordret fagligt, være engageret i skolens liv, samtidig med at der var mange fester og et socialt liv."

Havde du en lærer, som du husker specielt godt?
"Der var faktisk to. Ulla, min dansklærer, gjorde en stor forskel og har påvirket, hvor jeg er endt rent fagligt. Hendes hovedfag var matematik, så hendes danskundervisning var meget struktureret.
Vi lærte at skrive stringent og analysere tekst. Hun skilte sig ud som en, jeg lærte sindssygt meget af.
Derudover var der Ole, der var en superdygtig ung fysiklærer. Der gik rygter om, at han havde sagt nej til en forskerstilling på universitetet, fordi han hellere ville undervise. Han var topengageret i undervisningen, og hans timer var altid spændende, fordi han var en god formidler af det svære fysikstof. Han var en inspirerende og visionær underviser."

Er der en særlig episode, du husker fra din gymnasietid?
"Da jeg blev student, var der en alvorlig konflikt mellem rektor og lærerne, fordi rektor havde fyret en lærer efter et skænderi til den fest, hvor vi fik trukket eksamensfagene ud. Det lå og ulmede under vores eksamenstid og dimension, hvor jeg skulle holde tale som elevrådsformand. Jeg oplevede det som ret ubehageligt og en lidt trist måde at slutte af på."

Hvad var det bedste og det værste ved at gå i gymnasiet?
"Det bedste var den udløsning af energi, der var ved at gå fra min folkeskole, hvor der ikke var højt til loftet, til den sitrende energi i både det faglige og sociale liv på gymnasiet. Vi var en ret broget klasse, men havde et godt sammenhold. Det værste var gymnastiktimerne, hvor jeg vist må tilstå, at jeg var systempjækker og holdt øje med fraværet, så jeg lige akkurat ikke fik en advarsel."

Hvad var dit yndlingsfag?
"Det er svært at sige. Jeg elskede både fransk, oldtidskundskab, dansk og fysik, men matematik gav den største faglige tilfredsstillelse. Jeg kunne virkelig godt lide, når man kunne se mønstrene og resultaterne for sig, og det hele gik op. Det appellerede til mig." 

Har din gymnasietid haft indflydelse på det, du laver i dag?
"Det har den helt klart. Det med at arbejde analytisk med sproget - både skriftligt og mundtligt - og arbejdet som elevrådsformand har betydet, at jeg valgte jura. Jeg troede, at jeg skulle være læge, det var derfor, jeg havde valgt at blive matematisk student. Min dansklærer så lidt skuffet ud, da hun hørte, at jeg skulle læse jura, men da jeg bestod 1. års-prøven på jura, var det på grund af hende."