Espen Rudfjord Nielsen

“Astrid har lært mig ikke at blæse hverdagsproblemer ud af proportioner”

Fysiklærer Espen Rudjord Nielsen lærte at se lidt anderledes på sit eget liv, da han underviste Astrid Siemens Lorenzen i fysik. Hun er spastisk lammet og kan kun kommunikere med øjnene via en computer.

Espen Rudjord Nielsen har aldrig før holdt tale for sine elever, men da Astrid Siemens Lorenzen blev student i år, fik han lyst til at sige nogle ord til hende.

“Det var et særligt øjeblik,” fortæller fysiklæreren fra Sønderborg Statsskole om at se sin elev få sat studenterhuen på hovedet af sine to søstre i et undervisningslokale på skolen.

På grund af risikoen for at blive smittet med coronavirus var det en lille lukket kreds, som var med til Astrid Siemens Lorenzens dimission, og 56-årige Espen Rudjord Nielsen var en af de få i lokalet. 

Astrid Siemens Lorenzen har cerebral parese – en spastisk lammelse, som betyder, at hun har svært ved at styre sine muskler og hverken kan gå eller tale. Den 20-årige elev har kun kunnet bruge sine øjne og en øjenstyret computer til at lave lektier, skrive opgaver, svare på spørgsmål i undervisningen og i sidste ende stå med en studentereksamen med et karaktergennemsnit på 12,3.
 

Astrid Siemens Lorenzen

 

Espen Rudjord Nielsen havde ikke skrevet en tale, men han havde lyst til at sige et par ord til hende. Han fremhævede hendes gode humør, og at hun er fagligt dygtig, og så sagde han også, at han havde lært noget af hende.

“Jeg har flere gange tænkt på Astrid, når jeg har kørt til og fra skole, og været imponeret over hendes gåpåmod og hendes gode humør på trods af hendes fysiske udfordringer. Det har også lært mig noget om livet og om ikke at blæse de hverdagsproblemer, vi alle har engang imellem, ud ad proportioner. Jeg er overbevist om, at hendes klassekammerater har tænkt og lært noget lignende,” siger Espen Rudjord Nielsen.

Højt fagligt niveau
Astrid Siemens Lorenzen har brugt fem år på at tage studentereksamen, og da hun begyndte på fysikholdet på A-niveau, fik hun helt nye klassekammerater.

Der var 25 på holdet. Det faglige niveau var højt, og mange af eleverne var dygtige, fortæller Espen Rudjord Nielsen.

I de første timer var der måske nogle af eleverne, der var lidt skeptiske over for, om den nye pige i kørestolen, som kun kunne tale med øjnene via en computer, også kunne følge med i undervisningen.

“De andre elever fik dog meget hurtigt respekt for Astrids faglige niveau. I gennemsnit er der kun en eller to elever på en årgang, som er så dygtige til fysik, som hun er,” fortæller Espen Rudjord Nielsen.

Samtidig havde hun også et smittende humør i timerne. Når der var en, som sagde noget sjovt i timen, grinede hun med hele kroppen.

“Det var altid meget nemt at aflæse Astrids sindstilstand, og hun var ofte i godt humør,” siger Espen Rudjord Nielsen

Et svar tager tid
Men hendes handicap betød også, at hun skulle bruge længere tid på at svare på et spørgsmål end alle andre. Espen Rudjord Nielsen stillede derfor typisk et spørgsmål til Astrid Siemens Lorenzen, og så fortsatte han med at undervise.

”På den måde kunne hun få tid til at formulere sit svar i ro og mag, mens undervisningen gik videre, uden at klassen skulle vente. Det kan man gøre i fysik og matematik, men det må være sværere i de humanistiske fag og i samfundsfag, hvor selve diskussionen i klassen ofte er kernen i undervisningen,” siger han.

Nogle gange gik han hen og så på hendes skærm, så han kunne følge med i den sætning, hun var ved at skrive som svar, og så kunne han kommentere den.

Sætningerne og svarene var næsten altid fejlfrie og på et højt niveau. Astrid Siemens Lorenzen kunne forstå detaljer i for eksempel atom- og kernefysik, som de færreste elever normalt kan. Så selvom svarene kom lidt forsinket, så var hun med til at sætte barren højt i klassen.

De andre elever fik dog meget hurtigt respekt for Astrids faglige niveau.

Espen Rudjord Nielsen, lærer
Sønderborg Statsskole

Fordi Astrid Siemens Lorenzen har brugt fem år på at tage sin studentereksamen, hørte hun også under den gamle reform, hvor eleverne skrev en tværfaglig opgave i almen studieforeberedelse (AT).

Espen Rudjord Nielsen husker stadig den dag, da hun fremlagde sin opgave for sine klassekammerater forrige år som inspiration for eleverne, der skulle i gang med den tværfaglige opgave.

“Hun afspillede på sin computer et foredrag om sin AT og fremlagde opgaven, og bagefter sad klassekammeraterne med kæben nede på bordet og var meget imponerede. Hun havde styr på alting – fagenes metode og teori – og fremførte det hele i et meget klart udtryk,” fortæller Espen Rudjord Nielsen om AT-opgaven.

Astrid Siemens Lorenzens opgave, som var skrevet i fagene fysik og bioteknologi, handlede om mordet på den tidligere russiske agent Aleksandr Litvinenko, som angiveligt blev forgiftet, efter at han drak en kop te med det radioaktive stof polonium.

Fik øjnene op for fysik
Gymnasieskolen har også stillet spørgsmål til Astrid Siemens Lorenzen på mail. Hun er nu flyttet til København og skal begynde at læse fysik på Københavns Universitet.

Hun skriver blandt andet, at fysik ikke var et fag, der sagde hende særlig meget før gymnasiet.

“Men så fik jeg fysik i gymnasiet, og min opfattelse ændrede sig hurtigt, da jeg fik Espen til fysik. Han gjorde hvert emne utrolig spændende, og jeg glædede mig altid til undervisningen. Han var god til at finde alternative løsninger og så ikke mit handicap som en hindring,” skriver hun i mailen.

Hun nævner for eksempel, at Espen Rudjord Nielsen fandt på en alternativ løsning til laboratorieforsøget til den mundtlige eksamen.

Ved et tilfælde var Astrid Siemens Lorenzen den eneste elev fra klassen, som skulle op i mundtlig fysik sidste år. Espen Rudjord Nielsen fik dog to andre elever til at hjælpe Astrid Siemens Lorenzen med at lave laboratorieforsøget om varmelære og termodynamik, og derefter kunne hun så eksamineres.

“Det skal selvfølgelig ikke være en hindring at have et handicap for at tage en uddannelse. Jeg mener dog omvendt heller ikke, at jeg har givet Astrid særbehandling i undervisningen, eller at der er gået tid fra de andre elevers undervisning på grund af Astrid,” siger Espen Rudjord Nielsen, som har sin andel i, at hun nu har valgt at læse fysik på Københavns Universitet.

“Jeg er fascineret af, hvordan fysik kan anvendes til at beskrive det univers, som vi lever i, og hvordan det samtidig er nødvendigt at tænke abstrakt for at forstå de fænomener, der optræder i verden. Ydermere synes jeg, at fysik indeholder mange aspekter, som man kan dykke ned i. Det strækker sig lige fra universets mindste bestanddele til læren om rummet,” skriver Astrid Siemens Lorenzen i sin mail til Gymnasieskolen.

Espen Rudjord Nielsen er glad for hendes studievalg.

“Jeg synes, det er helt rigtigt. Hun er skarp og virkelig dygtig. Hun behøver ikke at arbejde med laboratorieforsøg og så videre, men kan arbejde med teoretisk fysik, hvor man kun skal arbejde med hjernen og tænke tanker. Det vil hun være god til,” siger han. 

Astrid Siemens Lorenzen blev student fra Sønderborg Statsskole denne sommer.