Artikel
Taxametersystemet giver huller i økonomien for mange skoler
Banner_hulmaskine

Taxametersystemet giver huller i økonomien for mange skoler

Det nuværende taxametersystem skaber ulige muligheder for at tilbyde elever den samme kvalitet af undervisning, mener skoler. Den nye elevfordelingsaftale betyder, at det udskældte system nok ikke laves væsentligt om.

Forskellen på en ­klasse med 29 elever og en klasse med 22 elever på et alment gymnasium er rundt regnet en halv million kroner om året. Så meget færre modtager den lille klasse i taxameter.

Man behøver derfor ikke at have bestået matematik på B-­niveau for at kunne forstå, at skoler hurtigt kan blive økonomisk presset, når der er udsving i antallet af elever.

Eleverne skal undervises ­efter de samme læreplaner og nationale standarder, og matematiklæreren, dansklæreren og engelsklæreren skal have løn, uanset hvor mange elever der sidder i klassen.

Taxametersystemet på de danske gymnasier og ungdomsuddannelser bliver næsten en til en udløst af antallet af elever på skolen.

Hvis en elev går ud af gymnasiet, skaber vedkommende helt bogstaveligt et hul i pengekassen. Og omvendt hvis eleven går over på nabogymnasiet, så får den skole rundt regnet 70.000 kroner mere om året i kassen.

Systemet har i en del år ­været udskældt af både politikere og skoler. Mindre skoler med større frafald har råbt højere end store skoler med mange spor og overfyldte klasser. Men de fleste erkender, at taxametersystemet skaber ulige vilkår for at tilbyde den samme undervisning.   

Minister slår lille brød op
Den helt store reform af taxametersystemet, som der ellers har været lagt op til i flere år, kan dog meget vel gå hen og blive til små justeringer og reparationer.

Jeg tror, at jeg indledningsvis havde tænkt at slå et større brød op end det, jeg tænker nu.

Pernille Rosenkrantz-Theil (S)
Børne- og undervisningsminister

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) argumenterer for, at den nye elevfordelingsaftale, som fordeler elever mere ligeligt efter forældrenes indtægt, vil rette op på nogle af de skævheder, som taxametersystemet giver.

“Jeg tror, at jeg indledningsvis havde tænkt at slå et større brød op end det, jeg tænker nu,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil til Gymnasieskolen og henviser til, at hun tidligere som minister talte om en decideret reform af taxameter- og tilskudssystemet og et opgør med konkurrencen mellem skolerne, som det nuværende system i høj grad er med til at fodre.

Hun mener, at elevfordelingsaftalen skal have lov til at virke, inden man laver grundlæggende om på taxametersystemet, men hun åbner alligevel for at skabe visse ændringer i løbet af foråret.

“Jeg synes, man skal passe meget på med at kaste gymnasiesektoren op i luften. Men det betyder ikke, at der ikke er nogle ændringer, der kan være behov for at lave nu. Man behøver faktisk ikke at kaste det hele op i luften for at lave nogle enkelte, men ret betydningsfulde forandringer,” siger ministeren, som ikke ønsker at uddybe, hvad de forandringer kunne være.

Elevfordelingsaftalen træder i kraft i skoleåret 2023/24, og den vil forhåbentlig  sikre mindre gymnasier flere elever og dermed bedre økonomi. 

Vi kan ikke vente mere
Tillidsrepræsentant på Dronninglund Gymnasium Pernille Dalbjerg Sørensen er frustreret over, hvis der ikke kommer en mere grundlæggende sikring af de mindre skolers økonomi.

Vores økonomi hænger kun sammen med lodder og trisser.

Pernille Dalbjerg Sørensen, tillidsrepræsentant
Dronninglund Gymnasium

“Vi har ikke tid til at vente længere. Vi har ventet i flere år på, at der skal ske noget. Vores økonomi hænger kun sammen med lodder og trisser, og vi går i år ud med et forventet underskud,” ­siger hun.

Hun beskriver en situation, hvor der gennem årene er blevet gradvist færre elever på Dronninglund Gymnasium både på grund af mindre ungdomsårgange, og på grund af at lokale unge tager til Aalborg for at gå på gymnasiet. Nu er gymnasiet nede på fire spor.

“Det betyder også, at vores økonomi er ekstremt sårbar over for et udsving på bare tre-fire elever, og vilkårene er ulige i forhold til at give samme tilbud til vores elever som på de større skoler i Aalborg,” siger hun.

Dertil kommer færdig­gørelses­taxameter + andre tilskud.

 

Stop konkurrencen
På Hvidovre Gymnasium lidt uden for København kender man alt til, hvordan taxametersystemet virker. Skolen har i flere år oplevet vigende søgetal og et større frafald end gennemsnittet.

“Det nuværende taxametersystem gør det dyrt at drive små klasser og gør det sværere at oprette valgfag og fag på A-niveau. Samtidig er det også ofte de skoler, som har brug for flest ressourcer til vejledning og fastholdelse af elever, der er de fattigste,” siger rektor ­Tania Sheikh Larsen.

Hun håber og tror på, at elevfordelingsaftalen vil hjælpe Hvidovre Gymnasium til at få flere elever og en mere stabil økonomi, men hun mener, at det grundlæggende vil være godt med et taxametersystem, hvor pengene ikke følger eleven i så høj grad som nu. Det kunne for eksempel være med et holdtaxameter.

Vi er nødt til at fjerne noget af incitamentet til at konkurrere om eleverne.

Tania Sheikh ­Larsen, rektor
Hvidovre Gymnasium

Hun kan godt følge børne- og under­visningsministerens argument om at vente at se, hvordan elevfordelingsaftalen virker. Men hun foreslår dog at lave justeringer med det samme.

“Hvis en elev skifter skole, så skal taxameteret blive på skolen resten af skole­året. Vi er nødt til at fjerne noget af incitamentet til at konkurrere om eleverne, hvis vi skal lykkes med elevfordelingsaftalen,” siger Tania Sheikh ­Larsen.

VUC er presset
VUC, som blandt andet udbyder toårigt hf, er ifølge formand for Danske HF & VUC Pernille Brøndum voldsomt presset.

“Vi kan ikke vente længere på et nyt taxametersystem. De små afdelinger på VUC er pressede på grund af højkonjunkturen, som betyder, at færre unge tager en uddannelse nu. Hvis vi skal opretholde gode uddannelsestilbud i hele landet, har vi brug for en ny økonomisk model, som er mindre følsom over for elevaktivitet,” siger Pernille Brøndum. 

Hun fortæller, at kursist- og elevaktiviteten er langt sværere at forudsige for et VUC end eksempelvis et alment gymnasium. Hvis det er nemt at få et arbejde, som det er nu, er der mange unge og voksne, som dropper uddannelse og i stedet vælger at arbejde.

Regeringen vil i første halvår af 2022 indkalde til forhandlinger om justeringer af taxameter- og tilskudssystemet, oplyser Børne- og Undervisningsministeriet i en mail til Gymnasieskolen.

 

Forskel på taxametre for uddannelser

Tema om taxameter

De vigtigste taxametre og tilskud

Langt hovedparten af skolernes indtægter kommer fra taxametertilskud baseret på antal elever.

Tre taxametre uddeles per elev:

Undervisningstaxameter
Lærerlønninger, løn til mellemledere, undervisningsudstyr, materialer med videre.

Bygningstaxameter
Renter og afdrag på gæld, husleje og bygningsvedligeholdelse med videre.

Fællesudgifts-taxameter
Udgifter til blandt andet administration og ledelse, bygningsdrift, el og varme.
 

De resterende uddeles efter andre parametre:

Udkantstilskud
Gives til små gymnasier og gymnasier med en vis afstand til nærmeste skole (stx) og til skoler i bestemte kommuner (hhx og htx). På VUC uddeles der regionalt undervisningstilskud.

A-fags-taxameter
Undervisningstilskud for hver elev, der afslutter visse fag på A-niveau (gælder kun for stx).

Grundtilskud
Der gives basis­grund­tilskud, ­geografisk tilskud og uddannelsestypetilskud. Princippet er, at ­grundtilskud udgør en større del af budgettet for ­mindre skoler.

Socialt taxameter
Uddeles til skoler med mange frafaldstruede elever.

Færdiggørelsestaxameter
Udløses, når en elev bliver student.

Andet
Derudover uddeles også andre mindre tilskud

 

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet og GL.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Her kan der stå en kort tekst om søgning

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater