Lærere forbigår reformkrav: Det halter med karrierelæringen

Elevernes karrierekompetencer skal styrkes gennem karrierelæring. Sådan lød et af de nye krav i gymnasiereformen, som et bredt flertal i Folketinget blev enige om i 2016.

Kravet er skrevet ind i alle læreplaner, men efter de første to år halter det med at få det indfriet ude på skolerne. En ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og Rambøll, som følger reformen for Børne- og Undervisningsministeriet, slår fast, at lærernes fokus på elevernes karrierekompetencer i undervisningen er yderst begrænset.

Karrierelæring bliver ifølge rapporten prioriteret lavt på alle de gymnasiale uddannelser, men værst ser det ud på stx.

Rapporten bygger blandt andet på en spørgeskemaundersøgelse blandt næsten 2.000 lærere. Hele 31 procent af stx-lærerne svarer, at de ikke har bedt eleverne om at reflektere over, hvordan faget kan bruges i deres videre uddannelse.

Karrierekompetencer hører under de fire ‘brede faglige kompetencer’, der kom med reformen. Herunder hører også digitale, innovative og globale kompetencer.

Udviklingen af elevernes karrierekompetencer og innovative kompetencer er det område af reformen, som lærerne føler sig dårligst klædt på til at omsætte i praksis, viser rapporten. 

Er ikke overrasket
Resultatet kommer ikke bag på Tomas Kepler, der er formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL). Det har en pris, når man vælger at søsætte en ny reform i en tid med nedskæringer og fyringer ude på skolerne, mener han.

“Når lærerne er pressede i forvejen, og der så kommer en reform med bunkevis af nye krav, så kan jeg godt forstå, at man bliver nødt til at prioritere og sige: Det her element kan vi ikke nå nu, det må vente,” siger Tomas Kepler.

I rapporten nævner både lærere og ledere da også netop den udfordring: At reformimplementering i en besparelsestid er en svær opgave, fordi det kræver tid og ressourcer at udvikle nye undervisningsforløb og sætte sig ind i nye love og bekendtgørelser.

Tomas Kepler peger også på, at mange lærere kan have svært ved helt at få fat om indholdet og se meningen med karrierelæring.

“Jeg tror, at der er en udbredt træthed blandt gymnasielærere over skiftende modeluner skabt i politikernes hoveder. Det er naturligt, at man prioriterer at bruge sin tid på det, man ved har et reelt fagligt og almendannende formål, og som eleverne måske bliver testet i til eksamen.”

Nogle lærere kan også føle, at det smager af noget, de allerede gør. At det er ’gammel vin på nye flasker’, og at der derfor ikke er grund til at ændre praksis, påpeger han.

Alene med ‘oversættelsen’
Cand.pæd. og forsker Laura Cordes Felby er heller ikke overrasket. Hun er i gang med en ph.d.-afhandling om karrierelæring i det almene gymnasium.

Hun forklarer, at der kun er ganske få linjer om karrierelæring og dens indhold og formål i både aftaleteksten om reformen, lov om de gymnasiale uddannelser og læreplanerne. Lærerne har følt sig dårligt informeret, og det forstår hun godt. Det har skabt frustration og modstand.

“Lærerne har følt, at de selv har stået med hele ’oversættelsesarbejdet’ for at få det ind i deres fag. Det har været uoverskueligt for mange,” siger Laura Cordes Felby, der laver sit ph.d.-projekt på Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier på Aarhus Universitet. 

Hun ser den uklare definition som den største hæmsko for karrierelæring i gymnasiet. 

“Det bliver ved med at være et fluffy buzzword. Der er et ekstremt stort rum til fortolkning, og det er problematisk.”

Del af almendannelsen?
Skal billedet vendes, skal lærerne se konkrete eksempler på, hvordan karrierelæring kan tage sig ud i den gode praksis, mener Laura Cordes Felby. Det kan være på et efteruddannelseskursus, eller man kan bruge en pædagogisk dag til at arbejde med det på skolen.

“Deler en enkelt lærer ud af gode erfaringer, kan det langsomt få andre til at se fidusen,” siger hun.

I rapporten lyder en af anbefalingerne, at Børne- og Undervisningsministeriet bør fortsætte med at udbyde kurser og styrke informationen om karrierelæring. Og det er der i den grad brug for, mener Laura Cordes Felby.

“Ministeriet har ikke været gode nok til at forklare, hvad der ligger i begrebet. Mange lærere holder fast i en fejlagtig fortælling om, at dagsordenen er, at de unge skal træffe hurtigere valg. Men det står der ingen steder.”

Hun mener, at der er rigtig meget potentiale i karrierelæring – især hvis man vælger en bred, holistisk tilgang og kobler det til almendannelse, så det ikke kun handler om uddannelse og erhverv, men om valg, overgange og værdier i livet generelt.

“Det er vigtigt, at man på skolerne får oversat begrebet i det enkelte fag og får det forankret i noget, som lærerne synes er meningsfuldt og vigtigt,” siger Laura Cordes Felby.

Tomas Kepler er dog skeptisk over for koblingen til almendannelse.

“Det er som at drysse lidt sukker på noget for at få det til at glide ned. Jeg er bekymret for, at det rykker ved forståelsen af almendannelsen i gymnasiet. For mig lyder det som et forsøg på at instrumentalisere den. Det kan man for det første ikke, og for det andet har karriere for mig at se ikke nødvendigvis noget med almendannelse at gøre,” siger han.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har ikke ønsket at komme med en kommentar.