Lærer og leder: Vi tror på anbefalinger frem for forbud

”Det er virkelig en jungle at finde rundt i.”

Uddannelseschef Maria Schou kigger på sin kollega Christian Paulin, der er lærer og sidder i skolens it-udvalg. Han nikker.

”Vi er jo undervisere. Vi er hverken jurister eller eksperter i datasikkerhed,” siger han.

Vi er på Høje-Taastrup Gymnasium. Det er i starten af august, og lærere og ledelse er mødt ind efter ferien. Om få dage bliver skolens lokaler og gange atter fyldt med elevernes snak og grin. Og lærerne vil gøre, som de plejer: Opgaver og links vil blive delt i Google Docs, de vil kommunikere med eleverne på Facebook, og små quizzer bliver hurtigt oprettet ved hjælp af Kahoot. For her – ligesom på landets øvrige gymnasier – er digitale værktøjer, onlineplatforme, sociale medier og apps blevet en fast del af lærernes værktøjskasse.

Coronakrisen har sat et voldsomt skub i den virtuelle undervisning og fået lærere landet over til at afprøve nye platforme og digitale værktøjer, men brugen af gratis digitale tjenester, sociale medier og apps har været stor i gymnasiet i flere år.

På Høje-Taastrup Gymnasium er man godt klar over, at det rejser en masse spørgsmål om dataetik og risiko for datamisbrug. Derfor er det ikke kun it-udvalgets opgave at beslutte, hvilken type software og programmer skolen skal købe. Udvalget, der består af 4 lærere og den administrative it-leder, vender også de dilemmaer, der kan følge med brugen af de digitale programmer – og med brugen af gratis tjenester.

Maria Schou beskriver skolens tilgang til området som “ret åben”. Man vil hellere komme med anbefalinger frem for at udstede forbud, som hun siger. 

”Det er ledelsens opgave at hjælpe lærerne med at finde ud af, hvad der er godt og sikkert at bruge. Derfor har vi it-udvalget, som skal komme med anbefalinger, og hvor lærerne altid kan få vejledning,” siger Maria Schou og fortsætter:

”Vi vil helst ikke sige: ’Det her må I ikke’. Vi vil gerne have, at lærerne har deres metodefrihed. De skal bruge det, de føler sig mest trygge ved, og som fungerer i undervisningen.”

Fraråder Zoom og Discord
Høje-Taastrup Gymnasium bruger Google Drev som den primære platform. Skolen har en abonnementsordning, og eleverne kan tilgå systemet via Uni-login. Lectio bruger lærerne kun til skema og beskeder til eleverne.

”Eleverne får en Google-konto, når de starter på skolen, så de ikke skal bruge deres private,” fortæller Christian Paulin.

Da coronaepidemien lukkede skolen i foråret, og lærerne skulle lave fjernundervisning hjemmefra, brugte lærerne forskellige platforme. De fleste benyttede Google Meet eller Microsoft Teams. Andre brugte Zoom, og et par stykker valgte Discord.

It-udvalget evaluerede efterfølgende perioden med virtuel undervisning, og nu lyder anbefalingen, at lærerne fremover helst skal holde sig til Google Meet. Christian Paulin var selv en af de lærere, der afprøvede Zoom.

”Eleverne var glade for Zoom, og for eksempel er video- og lydkvaliteten bedre end på de andre platforme. Men da vi snakkede om det i udvalget, var vi usikre på, hvordan elevernes persondata bliver håndteret. Fordi vi har betalingsløsninger og databehandleraftaler med Microsoft og Google, føler vi os her mere sikre på, hvor data ender, det gør vi slet ikke med de andre. Derfor anbefaler vi nu, at lærerne ikke bruger Zoom og Discord,” siger Christian Paulin.

At man endte med at anbefale Google Meet frem for Microsoft Teams, skyldes, at det er det, eleverne har lettest ved at bruge, forklarer han.

Brugen af Facebook i undervisningen har udvalget foreløbig valgt ikke at blande sig i. Maria Schou og Christian Paulin ved godt, at det sociale medie ifølge eksperter misbruger persondata.

”Det er klart, at der er en problematik i forhold til udnyttelse af elevernes data. Men mange lærere vil jo gerne bruge nogle af de platforme, som eleverne kender og bruger, og som er nemme at gå til. Og fordi vi vægter metodefriheden højt, så må lærerne selv vælge,” siger Christian Paulin.

Hans indtryk er, at datasikkerhed ikke er noget, der bekymrer den almindelige lærer. Det er i hvert fald ikke noget, der fylder i snakken på lærerværelset, siger han.

”Som lærer er ens centrale fokus at få modulerne til at fungere bedst muligt.”

’Hot or not-liste’
Maria Schou mener ikke, at skolen er for ukritisk. Man er udmærket klar over, at de digitale muligheder er fyldt med komplekse dilemmaer, og forbud kan godt blive nødvendige på et tidspunkt, understreger uddannelseschefen.

”Tingene udvikler sig superhurtigt, og vi bliver lidt klogere hele tiden,” siger hun.

”Vi kommer helt sikkert til at øge vores fokus på, hvor elevernes data ender henne,” lyder det fra Christian Paulin.

De er glade for, at skolen er med i et it-fællesskab sammen med fem andre gymnasier, hvor lærere og ledere i mindre grupper på tværs af skolerne holder workshops, hører oplæg med eksperter og sparrer med hinanden. I de seneste par år har man blandt andet beskæftiget sig med big data, digital dannelse og datasikkerhed.

Men derfor er det stadig en stor opgave at stå med som skole, og de så gerne, at Børne- og Undervisningsministeriet hjalp dem med at finde rundt i den dataetiske jungle.

”Det ville være rart med en mærkningsordning eller en ’hot or not-liste’,” siger Christian Paulin.

Maria Schou er enig:

”Der er tusindvis af programmer og apps. Selv de store tjenester kan være svære at gennemskue. Gemmer de egentlig data, eller gør de ikke? Det er umuligt at vide med sikkerhed.”