Hf’ere tager kvantespring i matematik

Fra dumpekarakter i folkeskolens 10. klasse til et 10-tal på hf.

Det kvantespring har 19-årige Helin Dogan, der går i 1.hf på Randers HF og VUC, netop taget i mundtlig matematik.

”Jeg kunne intet, da jeg startede her på hf, så jeg er meget glad og overrasket over min karakter. Jeg håbede jo bare på at få et 2-tal for at bestå,” fortæller Helin Dogan, der i 10. klasse fik 00 og besked om, at hun aldrig ville lære matematik.

Har mistet troen
Og hun er ikke den eneste, der i den grad er rykket op ad karakterskalaen i matematik i forhold til folkeskolen. Tværtimod. Samlet set er hendes klasse sprunget fra et karaktergennemsnit på 4,1 i 10. klasse til 8,3 på hf.

Søren Dall underviser i historie og matematik på Randers HF og VUC. Det er ham, der netop har haft Helin Dogan og hendes klassekammerater til eksamen i mundtlig matematik.

”For mange af vores kursister har matematik i folkeskolen været det ene nederlag efter det andet. De har mistet troen på, at de kan lære faget. Undervisningen har ofte været alt for abstrakt,” fortæller Søren Dall og uddyber:

”Derfor er det min vigtigste opgave at give dem selvtillid og troen på, at det faktisk godt kan lade sig gøre at lære matematik. Det gør jeg ved at tage udgangspunkt i konkrete ting, de kender fra deres hverdag, når jeg underviser.”

Fokus på faglig læsning
Randers HF og VUC har i år kørt et særligt projekt i matematik, der har betydet, at alle 1.hf-kursister er blevet screenet ved skolestart. Derefter har alle de fagligt svage kursister fået tilbud om ekstra undervisning og individuelle støttetimer.

For Søren Dall og hans kolleger har det ikke handlet om at træne kursisterne i færdighedsregning, men om at give dem redskaber til rent faktisk at forstå matematikken og strategier til at anvende den.

”Matematikken har sit helt eget sprog, og har du ikke lært det, kan det føles som at blive undervist på russisk, og så er det jo logisk, at man falder fra. Derfor har vi arbejdet målrettet med faglig læsning, der i praksis betyder, at kursisterne netop lærer matematikkens særlige sprog at kende og at anvende det i forhold til hverdagen,” forklarer Søren Dall.

Han har blandt andet gjort meget ud af, at kursisterne skal kunne forklare de matematiske begreber med deres egne ord.

Helin Dogan var blandt de kursister, der klarede screeningen dårligt og valgte at tage imod hjælp.

”Lærerne har hjulpet mig meget. Man kan mærke, at de virkelig gerne vil hjælpe, og at de tror på én. Den fornemmelse havde jeg ikke i folkeskolen, og så kommer man let til at give op, når der er noget, man ikke forstår,” fortæller hun.

Klare rammer
Samtidig har Søren Dall i sin egen klasse – sammen med en teamkollega – arbejdet bevidst med at opsætte klare rammer for kursisterne, så de kan se, hvilke faglige mål de skal opfylde, og lære, hvordan de skal studere.

”Vi har brugt meget tid på at snakke med dem om, hvad det vil sige at være hf-kursist, og hvad vi forventer af dem. Når de starter hos os, er der mange af dem, der for eksempel ikke ved, at de skal bruge et gruppearbejde til en snak eller fremlæggelse efterfølgende. Det er helt nede på det plan, vi sætter ind,” siger Søren Dall.

Han har fra starten været sikker på, at det nok skulle lykkes at få flyttet kursisterne, men at det er lykkedes så godt, som det er, overrasker ham.

”Størstedelen af dem kom med et niveau i matematik, der svarer til 5.-6. klasse. Nu står de med et samlet snit på 8,3, og kun to af dem har fået karakterer under 7. Så er det sjovt at være lærer.”

De gode resultater skyldes ikke kun tilbuddet om hjælp og ekstra undervisning, understreger Søren Dall.

”Vi har hele tiden sagt til kursisterne: Vi kan hjælpe jer, men det kræver, at I selv yder en indsats.”

Karakterkrav vil ramme hf
Når regeringen og de borgerlige til efteråret vil lave et serviceeftersyn af de gymnasiale uddannelser, vil der blandt andet blive diskuteret adgangskrav.

Kursisterne på hf er blandt de, der har fået de laveste karakterer i grundskolen, og en undersøgelse fra Undervisningsministeriet viste tidligere på året, at hf er den gymnasiale uddannelse, der vil blive hårdest ramt, hvis man fra politisk side indfører et karakterkrav til gymnasiet.

Et karakterkrav på 4 i dansk og matematik vil udelukke hver fjerde elev fra hf, mens et karakterkrav på 7 vil udelukke næsten 75 procent fra hf. For det almene gymnasium vil de tilsvarende karakterkrav udelukke henholdsvis 8 og 37 procent af de unge.

Karakterer siger intet
Ifølge Søren Dall er resultaterne fra Randers HF og VUC et klart eksempel på, at hf-uddannelsen formår at løfte unge, der har klaret sig dårligt i folkeskolen.

”Det viser endnu engang, at det er hf, der virkelig kan få rykket nogle unge, og at karaktererne fra folkeskolen ikke siger noget om, hvordan man kommer til at klare sig på hf. Det handler mindst lige så meget om modenhed og indstilling."

Han advarer politikerne mod at indføre et karakterkrav til hf, for det vil ødelægge mulighederne for at få en uddannelse for en lang række unge. Som gymnasieskolen.dk tidligere har skrevet, har den melding også lydt fra en række hf-forstandere.

”Så kommer vi til at smide nogle væk i vores samfund, der har potentialet til at nå rigtig langt,” siger Søren Dall.