Eksamensreform haster – ny formand efterlyser handling

”Vi risikerer et civilisationssammenbrud.”

Den nye formand for GL Anders Frikke ser 15 år frem i tiden. Han taler ikke om global opvarmning eller Ruslands aggression mod Europa, som bestemt også er seriøse trusler.

Han taler om borgernes evne til at argumentere og formulere tanker i længere tekster.

”Hvis vi om 15 år skal være i stand til at skrive længere selvstændige tekster, så er det nødvendigt, at vi tager udviklingen alvorligt og handler nu. Vores civilisation er jo blandt andet bygget på, at vi er i stand til at udfolde ideer og tanker på skrift,” siger Anders Frikke.

Anders Frikke mener, det er nødvendigt at forholde sig til den skriftlige dimension og prøverne i gymnasiet set i lyset af det nye store dyr i åbenbaringen – generativ kunstig intelligens – eller GAI.

Meningsløse hjemmeopgaver
Anders Frikke tiltrådte som formand i april og sidder med sin egen friske erfaring som lærer i kroppen og i baghovedet.

”Vi må ikke frarøve eleverne evnen til skrive længere sammenhængende tekster. Du tænker dig om på en anden måde, når du sidder og arbejder med din tekst. Men som mange lærere godt ved i dag, så giver det ikke så meget mening at sætte eleverne til at arbejde med skriftlige opgaver derhjemme. Det giver i hvert fald ikke mening, hvis det er knyttet til at skulle afgive en karakter til eleven,” siger Anders Frikke.

Som han siger, så kan en elev sidde og knokle med en danskopgave i fire timer eller vælge at lave den på fem minutter ved hjælp af ChatGPT. Og læreren vil have svært ved at gennemskue, hvad der er skidt eller kanel.

Den nye GL-formand efterlyser derfor en eksamensreform, som skal tage højde for AI – uden at AI skal diktere indholdet i gymnasiet.

”Vi skal blive enige om, hvad eleverne skal kunne, og så skal vi lave nogle prøveformer, som gør det muligt at teste det,” siger han.

Børne- og Undervisningsministeriet har netop sat fire initiativer i gang, som blandt andet skal afprøve generativ AI i studieretningsopgaven i 2. g på stx.

”Jeg kan godt lide, at ministeriet handler, men det virker lidt småt og måske også lidt langsomt i forhold til problemets omfang. Vi skal handle hurtigere, end vi normalt har lyst til, når det handler om en eksamensreform, men vi kan ikke vente tre til fire år fra nu,” siger Anders Frikke.

Lærerne har indsigten
Han og GL står ikke med en færdigudviklet pakke, som politikerne kan kopiere ind i en eksamensreform. Men lærerne har selvfølgelig en stor indsigt i udfordringerne, og hvordan de skal håndteres.

”Vi skal have en grundig diskussion af, hvordan lærerne skal give skriftlige standpunktskarakterer i fremtiden. De fleste har erkendt, at det ikke giver mening at give karakterer på basis af elevernes hjemmearbejde. Jeg ved, at lærerne derfor bruger meget energi og tid på at lave små test og skriveøvelser i undervisningen, så de bedre kan bedømme eleverne,” siger Anders Frikke.

Ulemperne er, ud over at det tager tid fra den anden undervisning, at lærer-elevrelationen også bliver udfordret af et nyt ”testhelvede” og øget kontrol, som Anders Frikke formulerer det.

Systematiske test
Måske kan man lave nogle mere systematiske terminsprøver, som kan erstatte lærernes egne små test i undervisningen.

”Det må vi finde ud af i den diskussion, som vi skal have,” siger Anders Frikke.

Han peger på, at skriftlige opgaver kan kombineres med en mundtlig dimension, som man kender det fra SRP eller SOP. På den måde kan man teste, om eleven rent faktisk har formuleret sig selv på skrift eller bare er god til at ’prompte’ i ChatGPT.

Anders Frikke mener også, at der skal være en form for eksamen, som er garanteret snydefri. I fag med begynderfremmedsprog på A-niveau bliver der fra næste år indført prøver med pen og papir.

Anders Frikke mener, at det i dette tilfælde går lige lovlig hurtigt, og at elevernes retssikkerhed dermed kan være på spil. Om løsningen pen og papir i sprogfag fagligt set er en god løsning på længere sigt, vil Anders Frikke ikke give sit bud på, men han mener bestemt ikke, det er en løsning i eksempelvis danskprøven. Vores evne til at formulere lange selvstændige tekster skal trænes på et tastatur.

Snydefri prøve
Han nævner som eksempel, at Styrelsen for It og Læring har udviklet et nyt ”tekstfelt med indbygget forhindring af snyd,” som i år bruges i folkeskolens afgangsklasser. Her er det ikke muligt at kopiere og indsætte tekst fra en hjemmeside eller lignende.

”Hvis vi kan lave en form for prøve, hvor man helt åbenlyst ikke kan snyde, og hvor eleven samtidig heller ikke kan forbedre sine standpunktskarakterer ved at lade ChatGPT skrive opgaverne, så kan vi få en skolehverdag, hvor eleverne har incitament for at øve sig i at skrive,” siger Anders Frikke.

AI skal inddrages
Anders Frikke mener, at AI skal inddrages i undervisningen.

”Vi skal lege med AI, vi skal diskutere muligheder og begrænsninger og forstå, hvad AI kan gøre ved os. Vi kan også inddrage AI i skriftligt arbejde og til at løse opgaver. Men AI skal ikke inddrages i den skriftlige dimension, som skal være karakterudløsende,” siger Anders Frikke og uddyber:

”Jeg kan ikke se det meningsfulde i, at vi som lærere skal sidde og give karakterer uden helt at kunne gennemskue, hvad AI har lavet, og hvad eleven selvstændigt har skrevet. Og det giver slet ikke mening, hvis en censor, som ikke kender eleven, skal gøre det,” siger Anders Frikke.

For lidt over et år siden afleverede en ekspertgruppe et bud på brug af ChatGPT ved prøver i det danske gymnasium.

Ekspertgruppen har give bud
Ekspertgruppen foreslår for eksempel en caseprøve, produktprøve eller en portfolioprøve, hvor eleverne må bruge digitale hjælpemidler herunder ChatGPT.

”Ekspertgruppen giver fine bud, og man kan sagtens forestille sig prøver med AI, hvis der også er en mundtlig dimension med,” siger han.

Til gengæld er han ikke enig i ekspertgruppens anbefaling om, at prøver skal kunne ændres med et skoleårs varsel – eller med andre ord, at prøverne skal kunne ændres hurtigt for at imødegå den teknologiske udvikling.

”Vi kan ikke justere undervisning og prøver løbende for hele tiden at passe til den digitale udvikling. Det er for langt ude i skoven. Vi må sætte os ned og se på, hvad eleverne skal lære og kunne i de enkelte fag, og hvordan vi tester det. AI udvikler sig lynhurtigt, og vi bliver derfor nødt til at have prøver, som holder, og som ikke hele tiden er afhængige af, hvad AI kan på et givent tidspunkt,” siger Anders Frikke.

Eksamen påvirker undervisningen
Og arbejdet med at udvikle de prøver skal gå i gang meget snart.

”Eksamen er den enkeltfaktor, som påvirker undervisningens indhold mest. Vi er derfor nødt til at handle. Den skriftlige dimension i hverdagen giver i mange tilfælde ikke mening, og det går ud over mange af elevernes evne til at skrive selvstændige tekster,” siger Anders Frikke.