Artikel
Eksperter: Øget krav om samarbejde sætter arbejdsglæden på spil
dialog gruppe møde

Eksperter: Øget krav om samarbejde sætter arbejdsglæden på spil

Lærerne skal samarbejde tættere om ­undervisningen end tidligere. Også for tæt, ­mener nogle lærere. ­Ledelserne skal passe på, at det tvungne ­samarbejde ­ikke dræber de ­frivillige praksisfællesskaber og ­arbejdsglæden, advarer uddannelseseksperter.

Hver dag samarbejder lærerne på l­andets gymnasier med hinanden på forskellig vis. Der er samarbejde, der foregår i faggrupper, klasseteam og studieretningsteam, er søsat af skolen og en ’tvungen’ del af lærerjobbet i dag. Og så er der den frivillige slags, som når to lærere deler idéer, øvelser og undervisningsforløb.

Det formelle samarbejde, hvor rammerne er sat af skolen, er der kommet mere af i de seneste 10-15 år. Kravet om lærersamarbejde og teamorganisering kom for alvor ind i gymnasiet med gymnasiereformen i 2005, og siden reformen i 2017 har lærerne skullet samarbejde endnu tættere om undervisningen end tidligere. De skal blandt andet koordinere indholdet i de enkelte fag i grundforløbet og styrke det faglige samspil i både større projekter og den daglige undervisning.

Blandt styrkerne ved lærernes formelle samarbejde er, at der typisk er afsat tid til det, og at det kan ­skabe bedre og mere ­sammenhængende under­visningsforløb for eleverne, ­mener professor i pædagogisk psykologi ­Lene Tanggaard, der i mange år har forsket i kreativitet og læring og i dag er rektor på Designskolen ­Kolding.

”Samarbejde er en af de ­bedste ­måder at udvikle sin ­undervisning på i en travl hverdag. Man får ­kvalificeret sparring. Man får øje på ting i sin egen undervisning, man ­ikke har tænkt over før, og får inspiration til at ­prøve noget nyt,” siger Lene Tanggaard.

Også Lea Lund, der er ­uddannelses- og forskningsleder på læreruddannelsen på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Odense, ser ­store styrker i det formelle sam­arbejde. Hun har tidligere været ansat på ­Aarhus Universitet og beskæftiget sig med de gymnasiale uddannelser.

”Der er nødt til at være nogle orga­nisatoriske rammer for lærernes arbejds­liv, så de mødes om det, de kan løfte i fællesskab. Ingen skal føle, at de står alene med opgaven,” siger hun.

Den primære styrke er, at det omfatter hele lærerkollegiet, understreger Lea Lund.

”Vi ville tabe nogle lærere og en masse vidensdeling, hvis det formelle samarbejde ikke var der.”

Som vidensarbejdere er ­mange gymnasielærere drevet af et højere formål. Bliver de tvunget ind i et pseudosamarbejde, de ikke kan se nogen relevans i, så bliver al arbejdsglæde dræbt.

Lea Lund, uddannelses- og forskningsleder
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Odense

Kan virke meningsløst
Men de to eksperter tænder sam­tidig en advarselslampe i forhold til det tvungne samarbejde. Når man ikke selv har valgt, hvem man skal sam­arbejde med og om hvad, er det sværere at få til at fungere, og der er en ­risiko for, at den enkelte lærer ikke kan se meningen.

”Som vidensarbejdere er ­mange gymnasielærere drevet af et højere formål. Bliver de tvunget ind i et pseudosamarbejde, de ikke kan se nogen relevans i, så bliver al arbejdsglæde dræbt,” siger Lea Lund.

Desuden får lærerne mindre tid og overskud til det uformelle ­samarbejde, der er båret af lyst, når omfanget af det formelle samarbejde vokser. Og årene med nedskæringer og øget arbejdspres har ikke hjulpet – tvært­imod. Det er ifølge de to eksperter problematisk.

”Det er virkelig vigtigt, at det ­ikke forsvinder. Det er netop her, ­mange lærere henter energi og arbejds­glæde,” siger Lene Tanggaard.

”Styrken er, at det er ren con amore,” som Lea Lund udtrykker det.

De anbefaler begge, at gymnasiernes ledelser gør alt, hvad de kan, for at skabe tid og overskud i lærernes skemaer til begge slags samarbejde – og gerne med en overvægt af det uformelle samarbejde.

Når to lærere frivilligt finder sammen i et pædagogisk parløb, hvor de deler øvelser, tekster og under­visningsforløb, sparrer om faglige udfordringer og har den samme tilgang til undervisningen, er det præcis, hvad et godt praksisfællesskab består af, fortæller Lene Tanggaard.

Er god ledelse forstår, hvor betydningsfulde praksisfællesskaber er og værner om dem.

Lene Tanggaard, kreativitetsforsker og rektor
Designskolen Kolding

Hun har i flere år forsket i begrebet, der er skabt af de amerikanske forskere Jean Lave og Etienne Wenger og siden videreudviklet i flere empiriske studier i en dansk kontekst.

Praksisfællesskaber er kendetegnet ved en fælles opfattelse af værdier, holdninger, og hvad den fælles opgave er. Studier af læreprocesser på arbejdspladser har vist, at praksisfællesskaber er en meget stærk drivkraft for faglig udvikling, forklarer hun.

”Er god ledelse forstår, hvor betydningsfulde praksisfællesskaber er og værner om dem,” siger Lene Tanggaard og fortsætter:

”En ledelse, der vil styrke den slags samarbejde, skal nysgerrigt gå rundt på skolen og finde ud af, hvilke stærke faglige fællesskaber man har og eventuelt få beskrevet nogle principper ud fra dem, som andre kan ­blive inspireret af.”

Hun ser også gerne, at ledelsen på møder med lærerkollegiet frem­hæver de gode samarbejder. For at løfte bevidstheden om de kvaliteter, man gerne vil fremme.

Lea Lund er enig i, at ledelsen skal hjælpe med at dyrke det gode uformelle samarbejde.

”Det er vigtigt at anerkende, når lærere lykkes med at løfte hinanden,” siger hun.

Naturligvis ønsker en ledelse, at lærerne bevæger sig i den retning, skolens strategi lægger op til, men er ledelsen klog, bremser den ikke et praksisfællesskab, der er på vej i en lidt anden retning, lyder Lene Tanggaards råd.

”Det er her, at nybrud og innova­tion kan opstå,” siger hun.

Fælles forløb møder skepsis
Et stort flertal af lærere og ledere i gymnasiet mener, at det styrker kvali­teten af undervisningen, når lærerne samarbejder. Det viser en spørgeskemaundersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) fra 2020, som 51 pædagogiske ledere og 535 lærere fra 120 gymnasiale uddannelser deltog i.

Undersøgelsen viser, at lærerne først og fremmest samarbejder om at dele undervisningsmate­rialer i faggrupperne, mens de i højere grad samarbejder om elevernes sociale forhold og faglige udvikling i klasseteam. Lærernes samarbejde i studieretningsteam omhandler hovedsageligt planlægning af tværfaglige undervisningsforløb.

Men en del lærere peger samtidig på, at der er udfordringer forbundet med det kollegiale samarbejde. Bliver rammerne for stramme og fastlåste, hæmmer det motivationen for ­fælles planlægning af undervisning, og de føler sig udfordret på deres lærer­identitet.

Vi ville tabe nogle lærere og en masse vidensdeling, hvis det formelle samarbejde ikke var der.

Lea Lund, uddannelses- og forskningsleder
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Odense

De fleste kan godt se, at der er behov for effektivisering, fordi ned­skæringer på skolerne har betydet mere undervisning og mindre forberedelsestid, men de er splittede, i forhold til om fælles planlægning af undervisning rent faktisk er tidsbesparende.

Især planlægningen af fælles undervisningsforløb på grund­forløbet ­møder skepsis hos nogle lærere. De anerkender nødvendigheden af en vis grad af koordinering af indholdet i undervisningen på grund af grundforløbets formål, men vil fortsat gerne selv kunne bestemme, hvad der skal undervises i og hvordan.

Lene Tanggaard forstår dem godt. Hun mener, det er en ekstrasvær ­pille at sluge, fordi det netop sker i en tid, hvor nedskæringer har forringet lærer­nes arbejdsvilkår.

”Det bliver symptombehandling. Lærerne føler, at de får frataget ­deres autonomi, og at deres professiona­litet kompromitteres. Det kan skabe frustration og vrede.”

Hun understreger, at der er stor forskel på, om man sammen ud­vikler fælles standarder for under­visningen, eller om man bliver sat til at lave standardiserede forløb.

Lea Lund er ikke så bekymret. Hun mener ikke, der er nogen grund til, at alle skal ”opfinde den dybe tallerken”, når man kan lære af hinanden og sammen udvikle gode forløb, der kan tages op af skuffen. Og den enkelte lærer kan altid  sætte sit eget præg på forløbene og tilpasse dem til de forskellige klasser, påpeger hun.

”Hvert år er det jo de samme ting, 1.g’erne skal igennem i de første tre måneder, og man kan sagtens udv­ikle fælles forløb til grundforløbet, som alle i en faggruppe føler et ejerskab til. Især nye lærere vil kunne spare forberedelsestid.” siger Lea Lund.

Det er ligesom med tvungne legegrupper og rigtige venner. Nogle gange er det fair nok, at vi skal lege med andre end dem, vi selv ville vælge.

Lene Tanggaard, kreativitetsforsker og rektor
Designskolen Kolding

Slip tøjlerne
Lea Lund og Lene Tanggaard understreger flere gange, at både det formelle og det uformelle samarbejde ­bidrager til kvalitet i undervisningen og øget læring. På ingen arbejdspladser kan man hele tiden gå sin egen vej, og derfor må landets gymnasielærere også acceptere, at de nogle gange ikke kan se deres egne didaktiske værdier i det formelle samarbejde, og at ikke alt samarbejde tilfører netop deres fag og undervisning merværdi nu og her.

”Det er ligesom med tvungne legegrupper og rigtige venner. Nogle gange er det fair nok, at vi skal lege med andre end dem, vi selv ville vælge,” ­siger Lene Tanggaard.

De peger begge på, at ledelserne bør slippe tøjlerne, så rammerne for det formelle samarbejde bliver løsere, og teamene kan blive mere selvstyrende.  Når lærerne løber stærkt, og det uformelle samarbejde kommer under pres, så er det endnu vigtigere, at de formelle, organisatoriske rammer, skolen sætter for lærernes samarbejde, opleves som meningsfulde.

”Måske er nogle af de team, der gav mening, da reformen var helt ny, ikke længere nødvendige? Ledelsen skal mindst en gang om året stikke fingeren i jorden,” siger Lea Lund.

De opfordrer desuden lederne til en gang imellem at overvære lærernes undervisning.

”Jeg ved, hvor svært det er at få tid til. Men det er der, man finder ud af, hvor udfordringerne er, og hvad der fungerer godt, og dermed får man et godt blik for, hvad det vil være godt at styrke, og hvad der måske skal ­fases ud,” siger Lene Tanggaard.

Tema om lærersamarbejde

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Her kan der stå en kort tekst om søgning

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater