Corona og gymnasiereform har givet frafald

Op mod sommerferien kunne Susanne Bæk Jakobsen konstatere, at de langstrakte forløb med onlineundervisning og andre restriktioner under coronapande­mien havde sat deres præg på en gruppe af gymnasieelever.

”Vi måtte sige farvel til fire første­årselever op til sommerferien. Det har vi ikke prøvet før,” siger Susanne Bæk Jakobsen, der er teamleder i Uddannelsescenter Ringkøbing Skjern.

Dermed står det klart, at pandemien har gnavet sig ind i nogle elevers trivsel, selvom det endnu er uklart, hvor store skader og langtidsvirkninger undtagelsestilstanden har forårsaget. Corona er trods sikre facts og forklaringer allerede nu en faktor, der skal med i regnestykket, når gymnasier skal forklare frafald og forklare udfordringen med fastholdelse.

”Det er en skønsom blanding af mistrivsel, diagnoser og faglighed, men det er ikke blandinger, vi er uvante med, og under normale omstændigheder kunne vi sandsynligvis have hjulpet dem mentor og lærer imellem,” konkluderer Susanne Bæk Jakobsen.

Med andre ord – hvis corona ikke havde ramt landet, er det ikke sikkert, at de samme elever havde givet op. Corona har forstærket et problem.

Fordel for lille gruppe
Hvad der præcis har påvirket eleverne, er uklart. Men Gymnasieskolens afdækning af forklaringer på fravær landet over viser, at erfaringerne fra Vestjylland langtfra står ­alene. Alt efter personlighedstype har elever haft forskellige reaktioner under corona. Og det gør det ikke enklere at udrede omfanget, at forandringerne angiveligt har været en fordel for andre grupper af elever.

For paradoksalt nok er der også elever, der har haft bedre trivsel under corona.

Anna Amby Frejbæk, der er rektor på Tønder Gymnasium, fortæller, at en lille gruppe elever har haft mindre fravær end normalt og har haft lettere ved at passe skolen.

”Det er dem, der har fysiske eller psykiske udfordringer, hvilket gør, at en lang fysisk skoledag er svær at klare. De har kunnet taget skole­dagen i små bidder og hvile undervejs,” siger Anna Amby Frejbæk og fastslår tankevækkende:

”Elever med social angst eller lignende har været mindre eksponeret for det, der udløser angsten.”

Ekstra motivation til sårbare
Gymnasierne i Ringkøbing og Skjern har fra første dag forsøgt at håndtere coronaundtagelserne, så de mest sårbare elever ikke kom i klemme.

”Vi tog fra begyndelsen åbenlyst sårbare elever fysisk ind på skolen og lavede samtidig en bred tolkning af begrebet ’sårbar’, så der var flere end normalt, der havde mulighed for et vist socialt og fagligt fællesskab,” fortæller Susanne Bæk Jakobsen og tilføjer:

”Det gav nogle af vores udsatte og fagligt svage elever gode oplevelser og den motivation, de manglede.”

Men de allermest sårbare kunne ikke lokkes fysisk ind på skolen, fortæller hun.

”De syntes simpelthen ofte, at de havde det bedre derhjemme. Det havde de på visse områder måske også, men jo altså ikke nødvendigvis skole- og læringsmæssigt.”

Selvom de på Tønder ­Gymnasium har konstateret, at nogle elever ­klarede sig bedre under corona, har skolen også en del elever, der ikke trivedes.

”Især den sidste, lange hjemsendelse har været en udfordring for nogle,” forklarer Anna Amby Frejbæk.

”De har manglet den motiverende, direkte feedback fra lærerne, der opstår i klasserummet. Og de har manglet at blive motiveret af at komme ­fysisk i skole og være en del af et ­socialt fællesskab,” siger rektoren.

Hun understreger, at corona­tiden har skærpet nogle af de trivsels­problemer, gymnasiet havde i for­vejen, såsom manglende tilhørs­forhold til en gruppe, ensomhed eller manglende tilegnelse af skolens ­sociale koder.

”Der er ikke tale om helt nye problemer, som vi ikke har set før og ikke kan løse, blot har de haft deres egen coronaskikkelse,” siger Anna Amby Frejbæk.

Og det er for tidligt at gøre regnebrættet op.

”Der har været et stort opsamlingsarbejde efterfølgende, som vi ikke er færdige med, for nogle af problemerne viser sig først nu. Der er et stort socialt og fagligt efterslæb, som alle arbejder på at indhente.”

To studiestarter driller
Under corona er der desuden kommet en anden ny faktor i spil, som udfordrer trivslen og kræver en særlig indsats for at forhindre frafald blandt nystartede gymnasieelever – det kortere grundforløb med klasseskift den 1. november. Nyskabelsen, der kom med seneste gymnasiereform, betyder reelt, at de unge oplever to studiestarter på fire måneder.

”Strukturen med grundforløbet har skabt større forvirring for eleverne. De skal tidligere i deres uddannelse skærpe deres valg. Det lyder måske godt, men i forhold til elevtrivsel og frafald virker det modsat,” siger Anna Amby Frejbæk.

”Eleverne bruger så meget energi på at knytte sociale kontakter, at de taber læring i store mængder. Det er forvirrende for dem,” siger hun.

Kenneth Vennerstrøm er rektor på Oure Kostgymnasium.

”Opbygningen med grundforløbet skaber en vis usikkerhed, fordi der ikke er faste klasser,” siger han og forklarer, at starten i en ny klasse efter grundforløbet er en faktor, gymnasiet ikke har haft tilstrækkeligt blik for.

”Vi undervurderede, hvor meget energi det kræver at komme i studieretningsklassen. Vi integrerer meget i grundforløbet, men vi undervurderede, hvad det kræver at etablere endnu et nyt klassefællesskab. Det har vi nu gjort noget ved.”

Også på Syddjurs Gymnasium lyder der kritik fra uddannelsesleder Morten Ærø af grundforløbets klasseskift den 1. november.

”Hovedargumentet for grundforløbet er, at det skal kvalificere elevens studieretningsvalg, men det sker ikke i nævneværdig grad hos os. Her vælger eleverne generelt den studieretning, de helt fra starten havde forestillet sig. Der er mange ulemper ved grundforløbet, og jeg ser det gerne afskaffet i sin nuværende form,” siger Morten Ærø.