Antorini: AT er på rette vej

Almen studieforberedelse (AT) var så stor en nyskabelse, at den kræver tid, mener undervisningsministeren. Nu spørger hun lærerne til råds for at få rettet op på fagets problemer.

På trods af at godt halvdelen af lærerne i en evaluering vurderer, at ressourcerne til almen studieforberedelse (AT) ikke står mål med udbyttet, hæfter undervisningsminister Christine Antorini (S) sig mest ved, at et stigende antal af lærere er positive over for faget.

”Når man tænker på, hvor stor en nyskabelse AT var, så synes jeg alligevel, at det går den rigtige vej,” siger hun.

Som gymnasieskolen.dk tidligere har beskrevet, fremlagde Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for kort tid siden en evaluering af almen studieforberedelse (AT).
Her var lærerne delte om udbyttet af AT.      

Krav og mål skal præciseres
Ministeren retter dog først og fremmest sit fokus mod, at lærerne er mere positive i deres vurdering af AT i 2013, end de var i 2008.
Dengang mente 27 procent af de adspurgte lærere, at udbyttet af AT stod mål med ressourcerne mod 53 procent i dag.

Men undervisningsministeren understreger, at hun også har noteret sig kritikken fra en stor del af lærerne. Kritikken går blandt andet på, at der er stor forskel på, hvad lærere og skoler lægger vægt på ved AT. Det skyldes blandt andet uklare bekendtgørelser og formålsbeskrivelser.

"Derfor tager jeg nu initiativ til en revidering af AT's vejledning. Her skal vi have præciseret krav for AT’s faglige arbejde, mål og karaktergivning," siger Christine Antorini og uddyber:

"Jeg vil gerne invitere lærere og skoler med til revideringen af AT, fordi det er dem, der har den konkrete erfaring med, hvor udbyttet af AT ikke står mål med ressourcerne."

Drøftelsen af AT sker ved en konference den 9. april.

Manglende videndeling blandt lærere 
I evalueringen fortæller censorerne også, at de oplever en stor spredning blandt eleverne. De fagligt stærke elever får meget ud af AT, hvorimod en stor gruppe elever har svært ved at honorere AT’s krav.

Undervisningsministeren ser det som det klassiske dilemma med, at elever fra uddannelsesfremmede hjem har svært ved at knække gymnasiekoden.

”Alle må fortsat arbejde på, at elever fra uddannelsesfremmede hjem får en god introduktion og hjælp til at knække koden. Det er i den forbindelse vigtigt, at de oplever en progression i AT, så eleverne ikke starter på for højt niveau i 1.g, men at de mærker en stigning i det faglige niveau i løbet af de tre år,” siger Christine Antorini.

Netop omkring progression viser evalueringen af AT, at en overvejende del af lærerne peger på, at manglende videndeling mellem lærerne er en barriere for AT’s progression.

Innovation engagerer
For at støtte de knap så fagligt stærke elever fortæller Christine Antorini, at ministeriet vil lade sig inspirere af de skoler, der som del af et forsøgsarbejde arbejder med innovation i AT.

”Erfaringerne viser, at innovation i AT engagerer en bredere gruppe, fordi innovation bidrager med en mere konkret, problemorienteret tilgang. Det kan være en metode til, at elever fra uddannelsesfremmede hjem kan se meningen med at arbejde med AT, siger hun.”  

”Men jeg synes også, det er godt, at det lader til, at AT giver de fagligt stærke elever en udfordring og en mulighed for at præstere på det ekstraordinære, høje niveau,” pointerer Christine Antorini.