Anonymisering af skriftlige prøver bringer både glæde og frustration

Elever skal anonymisere deres skriftlige prøver. Det skaber stor glæde hos både elever og undervisere, der dog er kritiske på grund af utilstrækkelig information.

Elever skal ikke længere skrive deres navn, uddannelsesinstitution eller CPR-nummer, når de afleverer deres skriftlige besvarelser fra deres prøve i Netprøver. Censorer kender dermed ikke til elevens køn, etnicitet, navn eller uddannelsessted, hvilket er en god nyhed for forkvinden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), Ingrid Kjærgaard. 

“Der findes bias i alle mulige retninger. Det kan være i forhold til en elevs faglighed og køn, hvor der kan være en antagelse om, at kønnene adskiller sig fagligt fra fag til fag. Bias kan også være tilstede om navne, hvor vi kan frygte en forskelsbehandling af elever med anden etnisk herkomst end dansk i forhold til bestemte fag eller fagligt niveau. Vi synes derfor, at det er positivt, at prøverne nu anonymiseres,” siger hun.

Ingrid Kjærgaard pointerer dog, at frygten for bias ikke er en anklage mod censorerne, da hun har stor tiltro til, at deres bedømmelser er objektive.

“Vi er meget overbeviste om, at de gør deres bedste for at være professionelle, men vi bærer alle rundt på bias i en eller anden form. Derfor er det fint at undgå mistanken helt ved at anonymisere prøverne,” siger hun.

Udelukkende positivt!
Det er ikke kun eleverne, der klapper i hænderne over, at de ikke længere kan identificeres af censorerne. Glæden deles af formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), der ikke kan finde en eneste negativ ting ved anonymiseringen.

“Initiativet er udelukkende positivt. Vi har efterspurgt det i et stykke tid. Det er omkostningsfrit og kun med fordele. Det er et led i at stå vagt omkring vores vurderingssystem. Initiativet beskytter eleverne, censorerne og uddannelsesinstitutionerne, og samtidig burde tilliden til systemet stige, hvis man fjerner markører som køn og etnicitet,” siger Tomas Kepler.

Anonymisering er en måde at sikre trygge og fair rammer for både elever og censorer.

Tomas Kepler, formand
Gymnasieskolernes Lærerforening

Han forklarer, at behovet for anonymisering også kommer fra et forskningsmæssigt ståsted, hvor både international og dansk forskning viser, at netop køn og etnicitet kan påvirke vurderingen af en karakter. Han er dog meget eksplicit om, at han ingen mistanke har om, at en sådan forskelsbehandling finder sted på landets gymnasiale uddannelser.

“Jeg har fuld tillid til undervisernes professionalisme. Anonymisering er en måde at sikre trygge og fair rammer for både elever og censorer, og det er i høj grad på tide, at initiativet træder i kraft,” siger GL-formanden.

Tomas Kepler er ikke den eneste, der har ventet på, at initiativet om anonymisering skulle blive til virkelighed. Forpersonen for Dansklærerforeningen for hhx, htx, eux og eud, Ditte Eberth Timmermann, synes også, at det i den grad er på tide, at elevers og uddannelsessteders anonymitet sikres. 

“Vi er enormt glade for, at prøverne nu anonymiseres. Det er kun positivt. Det har vi arbejdet på i lang tid. Vi skal sikre elevernes retssikkerhed. Vi skal ikke risikere stigmatisering, fordi vi kan genkende elever og skoler på baggrund af etnicitet, køn og geografi,” forklarer hun. 

Hun peger på, at initiativet først og fremmest handler om at beskytte eleverne, men anonymiseringen er samtidig et vigtigt skridt i forhold til at beskytte uddannelsesinstitutionerne og censorerne.

“Htx er en forholdsvis lille verden, så det kan sagtens forekomme, at vi kender underviserne på den skole, vi skal være censorer for, og det er problematisk at vide, hvis hold vi bedømmer. Omvendt var det lige så problematisk, at man som underviser kunne finde ud af, hvem der havde bedømt ens hold. Vi kunne også risikere at bedømme elever, vi kendte,” siger Ditte Eberth Timmermann og fortsætter:

“Det skal ikke kunne ligge en til last, om man går på en skole på Vestegnen for eksempel. Det burde det heller ikke gøre, men nu er vi sikre på, at alle behandles lige.”

Frustrerede undervisere 
Selvom anonymiseringen af skriftlige prøver har bragt stor glæde og tryghed hos både elever og censorer, så har det også givet anledning til frustrationer. Ifølge Ditte Eberth Timmermann har underviserne og i høj grad eleverne ikke fået en grundig information om initiativet, og det er meget problematisk, påpeger hun.

“Det problematiske er den måde, informationerne er meldt ud på. De er simpelthen ikke kommet helt ud til underviserne og dermed eleverne. Oplysningsgrundlaget er ikke i orden. Det har tydeligvis ikke været nok med et nyhedsbrev fra eksamenskontoret eller med information fra fagkonsulenterne på FIP og i nyhedsbreve. Ledelserne på skolerne skulle nok have været lidt mere aktive,” siger hun og tilføjer: 

Mit indtryk er, at informationerne ikke er nået frem til eleverne.

Ingrid Kjærgaard, forkvinde
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

“Vi havde skriftlige prøver både i går og i dag, og så sent som i forgårs foregik der en debat i en af vores Facebookgrupper for undervisere på de gymnasiale uddannelser om den begrænsede information om anonymiseringen. Flere har efterspurgt mere viden i kommentarfelterne, og andre er slet ikke bekendt med, at prøverne anonymiseres. Det er ikke godt nok”.

Den utilstrækkelige information mærkes også hos DGS. Forkvinde Ingrid Kjærgaard oplever, at eleverne generelt ikke er bekendt med, at deres besvarelser skal være anonyme for censor i Netprøver.

“Mit indtryk er, at informationerne ikke er nået frem til eleverne, men jeg ved, at de bliver glade, når de finder ud af, at de ikke kan identificeres på navn, etnicitet og køn,” siger hun.

Gymnasieskolen.dk har forsøgt at få en kommentar fra Børne- og Undervisningsministeriet, der ikke har haft mulighed for at kommentere på kritikken om den utilstrækkelige information inden deadline.