For Anne Dalkoff og Søren Kauffeldt er det en naturlig del af lærerrollen at hjælpe eleverne med personlige problemer.

Anne og Søren: Elevernes trivsel er altafgørende

Der skal altid være tid til at snakke med eleverne om personlige ting. Også i en tid med nedskæringer og øget arbejdpres. Sådan siger lærerne Anne Dalkoff og Søren Kauffeldt fra Himmelev Gymnasium. De er indstillet til Politikens Undervisningspris 2019.

Den gode lærer-elev-relation er en forudsætning for et godt læringsmiljø.

Det er den filosofi, Anne Dalkoff og Søren Kauffeldt altid arbejder ud fra. De underviser begge på Himmelev Gymnasium udenfor Roskilde.  

”Når elever føler sig trygge, så trives de, og når de trives, så lærer de bedre,” siger Søren Kauffeldt, som underviser i historie, samfundsfag og erhvervsøkonomi.

I undervisningen skaber de den nære relation gennem den dialog, de har med eleverne, og den feedback, de giver. Men relationen skal ikke kun knyttes til det faglige, mener de to lærere.  

Derfor interesserer de sig også for eleverne personligt, snakker gerne med dem om noget, der ikke handler om undervisningen og er parate til at give lidt af sig selv.  

”Så kan man for alvor få dem til at bide på den krog, man kaster ud, og rykke dem fagligt,” siger Anne Dalkoff.

Hendes elever ved for eksempel, at hun har to børn, går til crossfit og holder af at se mærkelige sportsgrene i fjernsynet. Omvendt ved hun, hvor meget drengene går op i at træne, og at pigerne køber sko på nettet.

”Eleverne føler, at de kender mig. Det skaber en tryg base, og det gør det nemmere for dem at spørge om hjælp til noget,” siger hun.

Fodbolddrillerier
For Søren Kauffeldt er det blandt andet fodboldsnak, der har rykket ham og eleverne tæt på hinanden.

”De ved, at jeg holder med Arsenal, og jeg får næsten altid en stikpille, når holdet har tabt. Men så kan jeg lige nu heldigvis drille United-fansene med, at de er nede på sjettepladsen, og så er timen godt i gang,” siger Søren Kauffeldt og griner.

”Eleverne kender jo godt spillereglerne i et klasselokale. De ved godt, at vi er der for at lære dem noget. Men der sker ikke noget ved at slække lidt på snoren en gang imellem.”

Når elever føler sig trygge, så trives de, og når de trives, så lærer de bedre. 

Søren Kauffeldt, lærer
Himmelev Gymnasium

Fodboldsnakken flytter nogle gange med ind i selve hans undervisning. Men så med et fagligt fokus. Han kan nemlig godt lide at bruge fodbold-metaforer.

”Når vi for eksempel har om organisationsstrukturer, så er det lettere for eleverne at forstå, hvis jeg sammenligner det med et fodboldholds forskellige opstillinger.”

Lærerne understreger, at der selvfølgelig er en grænse for, hvad de deler med eleverne. Det handler om at være personlig - ikke privat. Men det kommer helt naturligt, fortæller de. 

”Jeg vender ikke hver sætning oppe i hovedet. Jeg er jo bare mig selv og møder eleverne der, hvor de er,” siger Anne Dalkoff.

Der skal altid være tid til snak og grin, mener Søren Kauffeldt og Anne Dalkoff, der her vender tv-serien Game of Thrones og skolens fodboldturnering med en flok 3.g'ere. 

Tid til at snakke
Anne Dalkoff og Søren Kauffeldt er færdige med dagens undervisning og byder på muffins, frugt og kaffe på skolens bibliotek.

De er begge indstillet til Politikens Undervisningspris 2019, der bliver uddelt i næste uge.

”Det er et dejligt skulderklap,” siger Søren Kauffeldt.

Det betyder noget særligt, at det er deres elever, der har indstillet dem.

”Jeg bliver helt glad indeni. Det er så rørende, at de har taget sig tid til at sætte ord på, hvorfor de synes, man er en god lærer,” siger Anne Dalkoff.

I indstillingerne blive de rost for deres faglighed og evne til at skabe en varieret undervisning, men eleverne fremhæver i lige så høj grad deres gode humør, at de har skabt en stærk relation og altid har tid til at snakke.

Det gør de to lærere særligt glade. For dem er det vigtigt, at eleverne har tillid til dem og ved, at de kan spørge om alt. Også om personlige problemer – og også selvom timen er slut.

”Der skal altid være tid til at snakke i 10 minutter om det, der betyder noget for eleverne,” siger Anne Dalkoff.

De to lærere snakker både om det faglige og det personlige med eleverne. 

Ingen strategi
Anne Dalkoff og Søren Kauffeldt er ikke de eneste fra Himmelev Gymnasium, der er indstillet til Politikens Undervisningspris. Det er hele 20 ud af et lærerværelse på 66.

Det er ifølge de to lærere udtryk for, at den gode relation mellem elever og lærere ikke er noget, de er ene om at prioritere, men at det er en kultur, der præger hele skolen. Ikke som en bevidst indsats skrevet ned på papir eller noget, der kommer fra ledelsen. Men fordi ”det bare er, sådan vi gør”.

”Der er ikke en strategi bag, og vores lærerværelse er ikke en særlig talentfabrik. Vi er os selv, og det tror jeg, man kommer langt med,” siger Søren Kauffeldt.

På alle måder gør vi os umage med, at eleverne bliver set. Det gennemsyrer hele skolen.

Anne Dalkoff, lærer
Himmelev Gymnasium

Anne Dalkoff fortsætter:

”Eleverne gennemskuer med det samme, hvis du prøver at være en anden, end den du er.”

Med 680 elever har skolen en størrelse, hvor alle kender alle, og hvor man altid siger hej på gangen, påpeger lærerne. De nævner også, at eleverne er repræsenteret i alle skolens udvalg, og at der er en ”åben dør-kultur” på både lærerværelset og rektors kontor.

”På alle måder gør vi os umage med, at eleverne bliver set. Det gennemsyrer hele skolen,” siger Anne Dalkoff.

Nedskæringer ændrer ikke noget
Ligesom alle landets andre gymnasiale uddannelser er Himmelev Gymnasium også ramt af nedskæringer. Lærerne har fået flere hold og har mere travlt.   

En ny undersøgelse viser, at rigtig mange lærere mener, at nedskæringerne har forringet kvaliteten af undervisningen.

Læs: Hver 3. lærer: Jeg kan ikke længere stå inde for min undervisning”

Men ifølge Søren Kauffeldt og Anne Dalkoff har den øgede travlhed endnu ikke bragt relationsarbejdet i farezonen. Og det kommer heller ikke til at ske, siger de.

”Jeg vil altid prioritere at have tid til at tale med eleverne. Det får nedskæringerne mig ikke til at ændre på, for det er sådan, jeg er,” siger Søren Kauffeldt.

Anne Dalkoff nikker:

”Ja, er man sådan, så er man det jo uanset, hvor stærkt man løber. Det handler om noget helt grundlæggende. Om ens måde at anskue tingene på.”