Anmeldelse: Pirater - Kampen om den nye verden 1500-1730

Og en halv flaske rom

‘Rockstjerner’ kalder Johnny Depp fortidens pirater, og man er tilbøjelig til at give ham ret. I hvert fald når det gælder eftertidens fremstillinger af for eksempel Sir Francis Drake og Sir John Hawkins. Et ocean af fiktionsfortællinger har skabt billedet af den rebelske pirat, som bekæmper uretfærdigheder og undertrykkelse. Tiden kan være nådig, for disse sørøvere kunne muligvis navigere som ingen andre, men de ejede ikke et moralsk kompas, og nutidens kælne sørøverudklædningsdragter fortæller en del om Disneys gennemslagskraft (hvor er den somaliske pirat fra Adenbugten? Nej vel?). Fascinationen har altid været der, men en hel bog om pirater til gymnasiet? Er det ikke lige smalt nok? Hvorfor ikke børsmæglere i 1980’erne? Uden sammenligning i øvrigt. Ud over at emnet i sig selv bør motivere selv den mest historieresistente elev, så lykkes det for forfatteren at brede det ud til et spørgsmål om stormagtsrivaliseringen i den nye verden (og dermed taler vi stort set udelukkende om Caribien 1500-1730). Efter en teoretisk indledning til diverse relevante begreber er bogen struktureret omkring: “Spansk dominans i kolonierne i den nye verden”, “Franske udfordrere” og ”Elisabeths søhunde”, så følger et mikrohistorisk inspireret kapitel om de legendariske ”Boucaniers”, inden spændingskurven kulminerer med ”Pirateriets guldalder”. Epilogen fører sørøveriet op til i dag og har et fint blik for ligheder og forskelle. Om piraterne og kapervirksomheden så virkelig havde så stor betydning i den nye verden, som forfatteren hævder, kan nok diskuteres, og indirekte viser bogen da også, at de varigste spor skal man til populærkulturen for at finde.

Bogens første kapitel introducerer til Hobsbawns bog om sociale banditter, og ikke så få af bogens mange opgaver relaterer til hans banditkategorier. Det fungerer rigtig godt. Også Mikkel Thorups bog om pirater (fra 2008) fylder en del, og her er det især begrebet om ‘grænselandet’, som bogen bringer i spil, hvilket der også kommer mange fine opgaver ud af. I det hele taget er det didaktiske ambitionsniveau temmelig højt, glem alt om simple læsespørgsmål, derimod skal eleverne lave en video, selv finde kilder på nettet og formulere problemformuleringer til dem etc. Hvor brødteksten primært er den sædvanlige kronologiske beretning, er spørgsmålene en ren bredside af problematiserende tilgange til historien. Selv bogens egne parametre for periodisering spørges der til. Kilderne findes på bogens hjemmeside, der er indeks og litteraturliste. Men af uforklarlige årsager er der ikke blevet plads til Onkel Rejes sørøvershow! Mon ikke der rettes op på det i andenudgaven?