Anmeldelse: Historiefaglig arbejdsbog

Det nye sort

Metodebøger til historiefaget er det nye sort, og ethvert forlag med respekt for sig selv skal have én på markedet. Heldigvis, og tak for det, de har i den grad været savnet, men i nærværende udgivelse er man i tvivl om forfatterens hensigt med bogen: Er det en baggrundsbog til læreren, eller er det en brugsbog til eleven? Der er simpelthen ikke ‘adresse på afleveringen’, som min gamle fodboldtræner altid sagde, når en bold forsvandt ud i det blå. Jo, det vrimler med gode og spændende opgaver, som helt sikkert kan aktivere eleverne, men selve brødteksten er som at læse en udvidet version af læreplanen. Især bogens første halvdel, som bærer titlen Historiefaglige fundamenter, er en svært tilgængelig ophobning af tretrinsraketter (for eksempel: ”At gøre historie er derfor relateret til historiefagets ambition om at kvalificere, skabe og omskabe historiebevidsthed i relationen mellem det historieskabte og det historieskabende”, s. 42) og abstrakte begreber. For eksempel forklares forskellen på ideografiske og nomotetiske tilgange uden konkrete eksempler, men derimod ved hjælp af et endnu mere abstrakt citat fra en anden historiker. Nogle gange taler opgaverne da også direkte til eleverne (”I skal” et eller andet), andre gange er det til læreren.

Bogens styrke – ud over de mange gode og aktiverende opgaver (man skal dog sortere kraftigt i dem, mange af dem er på universitetsniveau) – er kapitlet med de historiefaglige tilgange: for eksempel kønshistorie, erindringshistorie, mentalitetshistorie, mikrohistorie og globalhistorie. Det er kort sagt en rigtig, rigtig god idé med et sådant katalog (og årsagen til at bogen får fire stjerner), men præsentationerne af tilgangene kunne med fordel have været mere omfattende. Det kan være svært at springe ud som aktiv og engageret postkolonial historiker på baggrund af en præsentation på en sides penge. Forfatteren inddrager desuden danskfaglige analyseredskaber (retorik og argumentationsanalyse), hvilket sikkert kan diskuteres (hvorfor ikke også metaforteori?), men som jeg synes er en fornuftig og tiltrængt tværfaglig optik. Bogen afsluttes med et glimrende kapitel om historiefaglig formidling, som er lige til at servere for eleverne. Resten af bogen skal læreren derimod nok tygge for dem.