Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) præsenterede i går en ny politisk aftale om fordrevne ukrainske børn og unge. Til venstre er det formand for KL’s børne- og undervisningsudvalg Thomas Gyldal Petersen (S).

Alle gymnasier skal være klar til at tage imod ukrainere

Ukrainske elever kan komme i gymnasiet og på andre ungdomsuddannelser, når de er klar. Nye regler gør det muligt at kombinere undervisning på dansk med online undervisning på ukrainsk

De ukrainske flygtninge, som har modet og evnerne til at kaste sig ud i en dansk gymnasial uddannelse, er velkomne til det. Andre unge har behov for undervisning i dansk som andetsprog i nogle måneder, inden de sætter sig tilrette med nye danske klassekammerater.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) præsenterede i går en ny bred politisk aftale om de ukrainske børn og unge. Og hun slog fast, at de ukrainske unge skal have adgang til de danske ungdomsuddannelser, og at de ukrainske børn skal i daginstitution og skole.

”Vi ved ikke, om vi taler måneder eller år med denne krig. Vi skal finde gode løsninger på kort sigt og skabe de bedst mulige rammer for de ukrainske børn og unge,” sagde børne- og undervisningsministeren.

Undervisning på engelsk og ukrainsk
Aftalen betyder først og fremmest, at der blødes op for danske regler og lovgivning, som kan være en barriere for, at de mange ukrainere hurtigt kan komme i gang med daginstitution, skole og uddannelse.

Ungdoms- og voksenuddannelser får mulighed for at anvende engelsk eller ukrainsk som undervisningssprog og at tilrettelægge undervisningen som fjernundervisning.

“Hvis den eneste forhindring for at gå til eksamen i kemi B er to ugers undervisning på ukrainsk, så vil det være helt tosset, hvis det ikke var en mulighed,” sagde Pernille Rosenkrantz-Theil.

Online undervisning kombineret med dansk
På pressemødet spurgte gymnasieskolen.dk om, hvem der eventuelt skal stå for undervisning på ukrainsk. 

Pernille Rosenkrantz-Theil forklarede, at der i praksis ikke vil være fysiske ukrainske lærere til at undervise elever i gymnasiet og på øvrige ungdomsuddannelser. Derimod kan en del af elevernes undervisning være fra et omfattende online undervisningsmateriale, som det ukrainske undervisningsministerium har udviklet under coronapandemien.

”Hvis man for eksempel prøver kræfter med gymnasiet efter sommerferien, så kan eleverne kombinere undervisning på dansk med, at de får noget undervisning fra nettet fra Ukraines undervisningsministerium,” sagde hun. 

“Så kan de spørge den danske lærer om det, de ikke forstod. Der er forskel på, at al undervisning foregår på et sprog, man ikke forstår, og så at man får noget grundlæggende undervisning på ukrainsk. På den måde bliver undervisningsformerne blandet sammen på en helt anden måde, og det må man ikke i dag,” sagde Pernille Rosenkrantz-Theil for at forklare opblødningen i de danske regler.

Hun forklarede, at tanken er, at ukrainerne skal hjælpes bedst muligt i fag, hvor det danske sprog i sig selv ikke er det væsentligste og nævnte kemi som et eksempel.

På pressemødet blev der spurgt til, hvorfor der bliver lavet anderledes regler for ukrainske flygtninge i forhold til flygtninge fra andre lande.

“Det er ikke, som det plejer at være. Vi modtager det største antal flygtninge fra et land siden 2. verdenskrig,” lød svaret blandt andet fra børne- og undervisningsministeren, som også pegede på, at det omfattende online undervisningsmateriale fra det ukrainske undervisningsministerium giver nogle andre muligheder, som flygtninge fra andre lande hidtil ikke har haft.

Nogle lærer hurtigt dansk
De ukrainske unge skal modtage undervisning i dansk som andetsprog ligesom andre udlændinge, der kommer til Danmark. Derefter vil det være individuelt, hvornår de unge er klar til at begynde på de danske ungdomsuddannelser.

“Det er rektors vurdering, hvornår en elev er klar til et helt almindeligt gymnasieforløb på dansk, og hvornår det er realistisk at gennemføre. Nogle unge lærer hurtigt dansk - det ved vi fra udvekslingsstuderende - og vil kunne begynde hurtigt. For andre vil det være helt umuligt, fordi de sprogligt ikke er lige så hurtige,” sagde ministeren, som slog fast, at de unge ukrainere skal have mulighed for at begynde på en ungdomsuddannelse.

“Hvis de har mod på det, må de gerne prøve kræfter med det med det samme.”

Hvis krigen ikke var brudt ud i Ukraine skulle en årgang af elever afslutte deres studentereksamen i denne periode.

“Vi vil prøve at understøtte, at eleverne i så vidt mulig udstrækning kan komme til at gå til eksamen. Så de kan få sat et punktum, få deres papirer og få mulighed for at komme videre på en videregående uddannelse. Det er noget, ministerierne på tværs af de skandinaviske lande arbejder på lige nu,” sagde Pernille Rosenkrantz-Theil uden at uddybe, hvordan det skal lade sig gøre i praksis.

Brug for ledige gymnasielærere
Foreløbig har knap 24.000 ukrainere - hovedsageligt kvinder og børn - søgt om opholdstilladelse efter særloven for ukrainske flygtninge. En af udfordringerne er ifølge Kommunernes Landsforening, at der både er mangel på pædagoger og lærere i folkeskolen.

Børne- og undervisningsministeren nævnte, at ledige gymnasielærere kan blive ansat til at hjælpe med at løfte den store opgave med at undervise de ukrainske børn og unge i udskolingen.

“Vi har været i kontakt med Gymnasieskolernes Lærerforening om muligheden for, at ledige lærere kan undervise i grundskolen. Det vil være oplagt at bruge lærere med pædagogikum til at hjælpe med denne indsats,” sagde Pernille Rosenkrantz-Theil. 

Gymnasieskolen.dk har spurgt Børne- og Undervisningsministeriet, om der bliver afsat ekstra penge til ungdomsuddannelserne til indsatsen med at give de ukrainske flygtninge uddannelse. Gymnasieskolen.dk har også spurgt til, hvordan ukrainske unge rent praktisk skal have mulighed for at gå til eksamen.

Ministeriet har ikke nået at give et svar før deadline.

Gymnasieskolen.dk vil følge op på historien om den nye indsats med at tage imod de ukrainske flygtninge på ungdomsuddannelserne.